Berlingske Business

Eksperter: Danske Bank har stadig chance for at få en fremtrædende position i butiksmiljøet

Danske
Foto:

Flere eksperter forventer, at det mobile Dankort i fremtiden vil blive det mest anvendte betalingsmiddel herhjemme, men MobilePay har flere kort på hånden.

Når betalingsgiganten Nets rykker Dankortet over på telefonen og gør det muligt for kunder at svinge mobilen for at betale for varer i butikkerne, er Danske Bank stærkt ud­fordret, hvis ikke banken får løst den nuværende knude i forhandlingerne om en aftale med Nets.

For selv om Danske Banks Mobile­Pay-app har været populær blandt danskerne, har det haltet med implementeringen i butikkerne, hvor det fysiske Dankort fortsat i høj grad er det foretrukne betalingsmiddel.

mobilePay

Flere eksperter forventer, at det mobile Dankort i fremtiden vil blive det mest anvendte betalingsmiddel herhjemme, men selv hvis MobilePay ikke ender med at blive integreret i det mobile Dankort, har Mobile­Pay flere kort på hånden, lyder vurderingen.

»Danske Bank har den fordel, at de med MobilePay er i lommerne på en masse kunder. Det betyder, at en del butikker stadig vil være interesseret i at kunne tage imod MobilePay,« siger Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School og ekspert i elektroniske betalinger.

app test

I Danmark er det cirka 32.000 erhvervs­drivende, der aktivt bruger MobilePay-løsningerne. Som et led i en større nordisk ekspansion indgik Danske Bank i sidste uge en aftale med den amerikanske betalingsudbyder Verifone. Partnerskabet indebærer, at forbrugere i fremtiden potentielt kan betale med MobilePay i de 400.000 terminaler, som Verifone har stående i forretninger i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

»Danske Bank har stadig chance for at få en fin placering i butiks­miljøet. Blandt andet deres nylige aftale med Verifone letter installationen i detailhandlen og giver dem muligheder for at komme ind hos større detailhandlere,« vurderer Henning N. Jensen, betalings­ekspert og seniorpartner i konsulentfirmaet PlusCON.

Både Jan Damsgaard og Henning N. Jensen fremhæver, at et kommende EU-direktiv PSD2 kan være til Danske Banks fordel. Det skyldes, at direktivet giver mulighed for, at MobilePay kan overgå til en ny betalingsinfrastruktur, der er langt billigere.

»I fremtiden vil de øvrige banker ikke kunne modsætte sig, at Danske Bank får adgang til øvrige bank­kunders konto. Det er en stor fordel for Danske Bank, som dermed får en langt bedre intern økonomi i Mobile­Pay,« siger Henning N. Jensen.

01BUSAPPLE-PAY-141447.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen