Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Eksperter: Bankernes varslede milliardregning er en skræmmekampagne

23BUSPix-Nykredit-171334.jpg
Kunderne i realkreditinstitutterne har allerede mærket de stigende gebyrer, som finanssektoren varsler endnu flere af. Først hævede Realkredit Danmark bidragssatserne, og siden fulgte Nykredit og senest Nordea Kredit trop. BRFkredit har endnu ikke hævet satserne. Foto: Torben Christensen, Brian Bergmann, Thomas Lekfeldt og Jens Nørgaard Larsen

Bankerne varsler en kommende regning på 130 mia. kroner til kunderne som følge af nye EU-krav, men det er et usandsynligt tal, siger flere eksperter. De medgiver dog, at det aktuelle EU-udspil vil være til skade for både sektoren og kunderne.

De kommende kapitalkrav til bank- og realkreditsektoren kan blive en voldsomt dyr affære.

Sådan lyder advarslen fra brancheorganisationerne Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, der har regnet sig frem til, at bankerne skal rejse 130 mia. kroner for at imødekomme kravene. Det vil betyde dyrere boliglån til både private og virksomheder, varsler Finansrådets direktør, Ulrik Nødgaard.

Men nu retter flere eksperter skarp kritik mod brancheorganisationernes forventede udfald, som de betegner som noget nær det urealistiske.

»Det her svarer til, at man regner på, hvor høj vandstanden vil være, hvis al is på Nordpolen og Sydpolen smelter samtidig. Så vil vi da være i enorme problemer, men hvad er sandsynligheden for det? Hvis vi får de her høje prisstigninger og kapitalkrav, så er det slut med dansk realkredit,« siger senior­rådgiver på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet, Lars Krull.

Forhøjelser på stribe

Den nye fællesudmelding kommer, efter at Finansrådet tidligere har meldt ud, at de kommende kapitalkrav fra Basel-komitéen »kun« vil koste sektoren 85 mia. kroner. Det tal er nu blevet opjusteret med 45 mia. kroner.

Kravene fra Basel-komitéen har været genstand for massiv debat, efter at Nykredit som de første hævede priserne på boliglån i form af højere bidragssatser med henvisning til kapitalkravene. Siden har Nordea Kredit gjort det samme, mens Realkredit Danmark hævede bidragssatserne for at overholde nogle pejlemærker fra Finanstilsynet. Som det eneste realkreditinstitut har BRFkredit endnu ikke hævet priserne.

Skattely

Seniorøkonom i Forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen, betragter bank- og real­kreditsektorens advarsel om endnu højere priser på boliglån som et »worst case«-scenarie.

»Jeg ser to formål med det. Et er, at de vil råbe politikerne op, men de er allerede råbt op. Det andet er, at de er ude at gøde jorden for at komme med nogle voldsomme gebyrer og bidragsstigninger,« siger han.

Samme udmelding kommer fra Lars Krull: »Det er et meget usandsynligt scenarie. Det er klart, at det bliver nemmere at få prisstigninger igennem, som er moderate, når man i virkeligheden på sigt truer med noget, der er endnu værre,« siger han.

Bank

Helt konkret handler det om, hvor stort det såkaldte gulvkrav bliver til bankerne og realkreditinstitutterne. Et gulvkrav er en minimumssats for, hvor mange penge en bank eller et realkreditinstitut skal holde som sikkerhed for eventuelle tab på et lån. Jo større gulvkrav, jo mere kapital skal holdes, og des dyrere bliver lånet dermed (se faktaboksen her til venstre).

Ifølge Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er Finansrådets varslede tal på 130 mia. kroner omgivet af meget usikkerhed.

»Vi ved ikke, hvor stort gulvkravet bliver, vi ved ikke, hvornår reglerne bliver indført, og vi ved ikke, hvor stort udlånet er til den tid,« siger Jesper Rangvid.

Han bakker dog brancheorganisationerne op omkring, at det er den forkerte vej at gå, hvis man følger det, der i øjeblikket blot er et udspil fra Basel-komitéen, der kommer med udspil til global finansiel regulering.

Billede

Sikkerhed uafhængig af risiko

I øjeblikket bruger bankerne nemlig interne risikomodeller til at vurdere risikoen på lån, og dermed hvor mange penge der skal holdes som sikkerhed for tab. På den baggrund bestemmes prisen på lånet. Men de kommende gulvkrav betyder, at der indsættes et minimumskrav til, hvor mange penge der skal holdes som sikkerhed, uanset hvor stor risikoen er.

I så fald kan det bedre betale sig for bankerne at udstede lån til risikable kunder, da bankerne her tjener flere penge.

»Hvis man indfører sådan nogle gulve og på den måde går længere væk fra de interne risikomodeller, så fjerner man jo også noget af incitamentet hos de finansielle institutioner til at lave risikostyring. Og det er en ret uheldig og forkert vej at gå. Vi vil selvfølgelig gerne have de finansielle institutter til at tænke over den risiko, som de påtager sig,« siger Jesper Rangvid.

Billede

Han påpeger, at hele manøvren skal genoprette tilliden til, at bankernes interne risikomodeller fungerer korrekt, og at der er en bedre metode til at sikre dette.

»En alternativ løsning er, at Finanstilsynet får endnu bedre muligheder for at tjekke de interne modeller. Finanstilsynet skal tilføres flere ressourcer – og det er jo bankerne selv, der betaler for det – og de ressourcer skal bruges på øget kontrol af de interne modeller. Det er en bedre vej til at genskabe tilliden til de interne modeller, mener jeg,« siger Jesper Rangvid.

Billede

Også Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet advarer om, at det nuværende udspil kan være farligt, hvis det ender med en stor milliardregning til banksektoren og dermed potentielt kunderne.

»Hvis det bliver meget dyrt at finansiere sig via den traditionelle finanssektor, så risikerer man at forbrugerne kommer ud på andre markeder, hvor forbrugerbeskyttelsen er meget dårligere end i den traditionelle sektor,« siger han.

Finansrådet er i øjeblikket i Bruxelles for at forsøge at påvirke de europæiske lovgivere.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen