Berlingske Business
11:27Små stigninger på europæiske børser

Eik Bank kræver tidligere bankdirektør to år i fængsel for at krænke bankens ære

billede jørn astrup
Jørn Astrup Hansen er pensioneret bankdirektør og den mand, der i 2010 blev sendt til Færøerne og rydde op i Eik Bank for Finansiel Stabilitet. Nu vil bankens nye ledelse have ham i fængsel for at krænke deres ære. Foto:

Jørn Astrup har som tidligere direktør i Eik Bank udtalt sig skeptisk om et skattefradrag i banken på en halv milliard kroner. Skattesagen er ikke afgjort, men nu vil Eik Banks nye ledelse have Jørn Astrup fængslet for bagvaskelse.

En speget skattesag til en værdi af 90 millioner kroner i den færøske Eik Bank er nu omdrejningspunkt i et højst usædvanligt forløb.

Således har den færøske banks ledelse valgt at stævne og kræve to års fængsel til Jørn Astrup, der tidligere har været direktør og efterfølgende bestyrelsesmedlem i banken.

Ifølge Eik Banks nuværende ledelse har Jørn Astrup gjort sig skyldig i bagvaskelse og i at krænke bankens ære i forbindelse med, at han har udtalt sig kritisk i den omstridte skattesag.

eik bank

Skattesagen drejer sig kort fortalt om, at Eik Bank har foretaget et skattefradrag på 90 millioner kroner for et gammelt tab på godt 500 millioner kroner. Jørn Astrup har flere gange udtrykt skepsis omkring skattefradraget, som han mener formentlig ikke er berettiget. Det er sket både i Berlingske Business’ dækning af skattesagen, samt i diverse færøske medier.

Læs her en meget kort forklaring af skattesagen: Hvad handler Eik Banks skattesag om?

Skattesagen er fortsat ikke afgjort hos de færøske skattemyndigheder, men nu har Eik Banks ledelse stævnet Jørn Astrup ved Københavns Byret.

Af stævningen fremgår det, at Eik Banks advokat, Lassen Ricard, agter at nedlægge påstand om, at Jørn Astrup idømmes størst mulig straf i medfør af straffelovens § 268 subsidiært § 267.

§§ 268 og 267 i straffeloven lyder således:

§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år.

jørn astrup

§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Berlingske Business har været i telefonisk kontakt med Eik Banks adm. direktør, Súni Schwartz Jacobsen. Han bekræfter stævningen, men ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen.

Formanden for Eik Bank er Torben Nielsen, der tidligere har været medlem af direktionen i Nationalbanken. Heller ikke han ønsker over for Berlingske Business at sige mere om stævningen.

Berlingske Business har også talt med Jørn Astrup, der ærgrer sig over stævningen. Særligt, fordi han mener, at han blot har gjort sit arbejde og sin pligt i forhold den opgave, som den danske stat repræsenteret ved Finansiel Stabilitet bad ham om at påtage sig.

»Jeg er da personligt berørt af det, men jeg tror ikke, at jeg kommer ind at ruske. Det var mig, der var direktør i Eik Bank under rekonstruktionen i 2010, da den bogførte værdi af aktiverne over egenkapitalen blev nedskrevet med godt 500 mio. kr. Og siden sad jeg i bestyrelsen, da banken tog skattefradraget. Så jeg vil mene, at jeg kender denne sag bedre end nogen anden. Og jeg er forbandet på, at det skal ende på denne måde. Men Finansiel Stabilitet kunne ikke ved passivitet medvirke til, at det samme tab udløste et skattefradrag to gange,« siger Jørn Astrup.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen