Berlingske Business
17:03Mærsk var lyspunktet i rød C20-dag

ECB vil nedtrappe kunstigt åndedræt til økonomien

ECB-POLICY/DRAGHI
Foto:

Næste år skruer Den Europæiske Centralbank (ECB) ned for det kunstige åndedræt til økonomien, når de gigantiske støtteopkøb af obligationer neddrosles. Renterne vil dog forblive historisk lave lang tid endnu.

Den europæiske økonomi er nu i så god gænge, at det historiske eksperiment med støtteopkøb af obligationer for enorme milliardbeløb langsomt kan neddrosles næste år.

Det meddeler Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag efter et møde i sit styrelsesråd.

I øjeblikket opkøber ECB for enorme 60 milliarder euro - knap 450 milliarder kroner - om måneden, men fra januar vil støtteopkøbene i stedet for blive reduceret til 30 milliarder euro om måneden. Det niveau vil som minimum blive fastholdt de første ni måneder af 2018, oplyser ECB, der samtidig holder døren åben for igen at skrue op for opkøbene, hvis det skulle blive nødvendigt.

Centralbanken fastholder samtidig - som ventet - de historisk lave renteniveauer - og sådan vil det være en rum tid endnu. For når nettoopkøbene af nye obligationer er holdt op - og det bliver altså tidligst til september - vil ECB først efter et godt stykke tid overveje renteforhøjelser, hvis ellers økonomien stadig er i god gænge. Forventningen i markedet er derfor, at vi skal helt ind i 2019, før ECB begynder at hæve renterne.

Steen Bocian_01

Succes med en bagside

Støtteopkøbene blev indledt i begyndelsen af 2015 og har nu samlet nået svimlende 2.100 milliarder euro. Det svarer til ca. 15.600 milliarder kroner eller mere end syv gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Opkøbene har været en succes i den forstand, at de har medvirket til at få gang i hjulene i Europa, hvor opsvinget nu for alvor har fået fat i stort set alle EU-lande. Ved at opkøbe obligationer for så enorme beløb har ECB både presset markedsrenterne ned og sprøjtet masser af likviditet ind i markedet. Samtidig har det bidraget til at svække euroen i 2015 og 2016, hvilket har gavnet Europas eksport og trukket den meget lave inflation lidt opad.

Men der er også en bagside af medaljen, fordi der vitterligt er tale om et eksperiment. Aldrig før er det prøvet med kunstigt åndedræt i den form og det omfang, og dermed er afviklingen også et ubeskrevet kapitel.

ECB har i månedsvis forberedt markedet på meddelelsen, som i første omgang også er blevet modtaget med nogenlunde rolige udsving på finansmarkederne. Præcis som tilfældet har været det i USA, hvor centralbanken er længere fremme i processen med at rulle stimuli tilbage.

Spørgsmålet er imidlertid, om roen fortsætter næste år, når nedtrapningen bliver reel, og samtidig er centralbankerne uhyre sårbare over for tilbagefald i økonomien, fordi alle redskaber allerede er i brug.

23BUSPix-Dow-165518.jpg

Intet krudt til næste krise

Således har blandt andre økonomer i Nordea peget på, at der ikke er meget krudt at skyde med, hvis en ny recession eller krise rammer. For med rekordlave renter en rum tid endnu og en langsom afvikling af den enorme obligationsbeholdning, som ECB har fået gennem opkøbene, er de muligheder nærmest opbrugt.

Centralbanken har også allerede købt så mange tyske statsobligationer, at det juridiske loft for opkøb af tyske statsobligationer kan blive ramt næste år.

Dermed kan det blive meget vanskeligt for ECB at yde krisehjælp på samme måde, hvis en ny krise rammer om nogle år.

ECB understreger, at selv når de nye opkøb af obligationer ophører, vil den enorme beholdning af obligationer blive fastholdt en rum tid ved at geninvestere, når obligationer udløber. Og fordi beholdningen er blevet så stor, vil det i sig selv have en støttende effekt, ifølge ECB.

Og torsdagens første lille skridt mod en afvikling blev i hvert fald umiddelbart modtaget godt - det vil sige med ro - på finansmarkederne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen