Berlingske Business
11:27Pandora-bossen taler aktien op 

Dødvande for statsejede Vestjysk Bank

Jan Ulsø Madsen
Jan Ulsø Madsen, bankdirektør i Vestjysk Bank. Foto:

Vestjysk Bank forsøger med små skridt at styrke bankens kapital. Men statsejerskabet er en spændetrøje.

Den skrøbelige Vestjysk Bank forsøger med små skridt at sikre fremtiden.

Den danske stat ejer 81 procent af den Lemvig-baserede bank, og derfor bliver det svært for banken at hente den kapital, som ifølge både banken selv og Finanstilsynet er nødvendig.

Vestjysk Bank

»Alle ved, at deres ejer ikke satser på at eje og udvikle banker. Det er et dilemma, fordi banken så ikke kan gå ud og udvide med ny kapital, fordi det vil staten ikke gøre. Det binder dem fast, og det ville være rart for dem at få noget kapital ind. Men ingen investor vil smide en milliard i banken, når de ved, at den store aktionær aldrig vil kunne hjælpe med at profilere banken,« siger bankekspert og seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet, Lars Krull.

»Så længe statens ejerskab ikke bliver et støttende ejerskab, er det ingen fordel at have staten som aktionær. Og jeg ser det ikke ændre sig lige foreløbig,« siger Lars Krull.

landbrug

Finansministeriet, der kontrollerer aktieposten i Vestjysk Bank, ønsker ikke at kommentere sagen.

Vestjysk Bank har netop offentliggjort regnskab for årets første ni måneder. Her fremgår det, at banken fortsat arbejder på at styrke kapitalgrundlaget bag banken.

»Vi forventer at gøre det via vores indtjening og via egen kraft. Vores overdækning er steget til 100 mio. kr. Vi skal styrke vores kapitalgrundlag med små sikre skridt gennem egen kraft og med vores egen indtjening,« siger bankdirektør Jan Ulsø Madsen og tilføjer:

»Vi har en ejerstruktur, hvor staten ejer 81 procent. Vi har 42.000 aktionærer, som ejer resten, og det ser jeg ikke ændre sig foreløbig. Vi forsøger via egen kraft at komme videre med banken.«

13BUSPix-Vestjysk-Bank1.jpg

Vestjysk Bank er kommet ud af årets første ni måneder med et overskud på 31 millioner kroner. Langt fra tilfredsstillende for landets niendestørste bank.

»For en bank af vores størrelse er overskuddet ikke tilfredsstillende. Men med de vilkår, som vi har haft i 2015, så er det acceptabelt. Vi har haft et år igen, hvor landbruget er under pres,« siger Jan Ulsø Madsen.

Bankekspert Lars Krull mener, at Vestjysk Bank gør det rigtige i forhold til den spændetrøje, som et statsejerskab er.

»De tager fat på problemerne fra en ende af. De arbejder med kapitalen, med at nedbringe engagementer og med at nedbringe omkostningerne,« siger Lars Krull og tilføjer:

»Men de tjener for få penge, og de nedskriver for meget. Det er nu, bankerne tjener penge, og man skal tjene penge, når økonomien er i fremgang. Og det gør de ikke. Det er forfærdeligt for dem, at de for eksempel er så eksponeret over for landbruget,« siger Lars Krull.

Så sent som for fjorten dage siden fik Vestjysk Bank hård kritik af Finanstilsynet for, at bankens kreditstyring havde flere mangler. Samtidig påpegede tilsynet, at bankens har for lidt kapital:

»Banken har en meget lav overdækning i forhold til kravet til den egentlige kernekapital. Finanstilsynet har som en risikooplysning gjort banken opmærksom på, at nedskrivningerne ved yderligere negativ udvikling i konjunkturerne eller ved manglende styring kan vise sig at blive væsentligt forøgede, og banken bør derfor styrke kapitalen,« skrev Finanstilsynet i en udtalelse den 4. november.

I forhold til kritikken af bankens kreditstyring, så tager Jan Ulsø Madsen den til efterretning:

»Vi har taget til kritikken til efterretning, og så retter vi ind efter den. Længere er den ikke,« siger han.

Vestjysk Bank har meldt ud, at banken kommer til at være 50 færre medarbejdere ved årets afslutning.

»Vi har et skarpt fokus på vores omkostninger, så vi løbende kan øge indtjeningen. Det store for os er vores nedskrivninger på landbruget, og her har vi set en mere stabil udvikling på både svin og mælk i forhold til de store udsving, der tidligere har været,« siger Jan Ulsø Madsen.

I kvartalsregnskabet for årets tredje kvartal påpeger ledelsen i Vestjysk Bank, at bankens basale drift fungerer godt, og at et basisresultat før nedskrivninger på 283 mio. kr. vurderes som tilfredsstillende.

«På baggrund af Vestjysk Banks resultater i 1.-3. kvartal 2015 fastholder banken forventningerne til 2015 om et basisresultat før nedskrivninger i niveauet 350-400 mio. kr. og en beskeden konsolidering,« skriver banken.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen