Berlingske Business

DNA-væske skal spænde ben for Danmarks indbrudstyve

Tyvene holdt sig tilbage i 2014
Foto:

Danmark er blandt de lande i Europa, der har flest indbrud pr. indbygger, men politiet efterforsker kun hvert tiende danske indbrud. Med DNA-mærkning af kundernes værdi­genstande vil Tryg komme problemet til livs.

Mange af indbrudstyvene, der hærger de danske villaveje, skal måske til at se sig om efter en ny måde at tjene penge på.

Som det første forsikringsselskab i Danmark tilbyder Tryg nemlig deres kunder en såkaldt DNA-mærkning af deres værdigenstande, så de undgår de ubudne gæster i hjemmet. Mærkningen sker ved, at kunden smører en usynlig, syntetisk væske på sine værdifulde ejendele, og fordi væsken er personlig, vil cyklen, fladskærmen eller mobiltelefonen kunne spores tilbage til sin ejermand, hvis de bliver snuppet af lidt for lange fingre.

For Tryg handler den nye ordning naturligvis om, at de ved at forebygge og undgå indbrud kommer til at udbetale færre penge til deres kunder. Men ifølge Morten Hübbe, der er koncernchef i Tryg, handler det også om tryghed.

»Hvis man har oplevet at få hele sit hus raseret og endevendt af nogen, der bryder ind, så ved man, hvor ubehageligt det er, og hvor utryg man er ved at være i boligen bagefter,« siger han.

I 2014 modtog politiet næsten 37.000 anmeldelser om indbrud i private hjem. Det tal vil Morten Hübbe gerne bringe ned.

»Jeg kunne godt tænke mig, at vi som samfund fokuserede mere på indbrud, og jeg mener også, at man fra politisk og politiets side er nødt til at bruge nogle flere kræfter på det. Det eneste land i Europa, der er værre stillet end os på indbrud, er Grækenland. Normalt er det jo ikke Grækenland, vi sammenligner os med,« siger han.

q

Når Morten Hübbe sammenligner antallet af indbrud i Danmark med Grækenland, bygger det på tal fra den europæiske statistikorganisation Eurostat. Tallene stammer fra 2012, fordi de kun bliver opdateret hvert fjerde år. Men ifølge Jacob Nisgaard Larsen, der er chefkonsulent i brancheorganisationen Forsikring & Pension, er billedet stadig nogenlunde det samme i dag.

Og netop Forsikring & Pension står bag rapporten »Indbrud i Danmark og i vores nabolande« fra 2014, der konkluderer, at antallet af anmeldte indbrud i private hjem pr. indbygger er 6,5 gange højere i Danmark end i Norge, 4,5 gange højere end i Tyskland og 3,5 gange højere end i Sverige.

Især i årene mellem 2005 og 2009 steg antallet af anmeldte indbrud i Danmark eksplosivt fra omkring 30.000 indbrud i 2005 til i omegnen af 49.000 i 2009. Siden har indbrudstallene været svagt faldende. I 2014 registrerede politiet således knap 37.000 anmeldelser af indbrud i private danske hjem.

Mens antallet af indbrud er faldet i løbet af de seneste år, er mønstret imidlertid det samme for de sigtelser, som politiet har rejst mod indbrudstyve. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af sigtelser mod indbrudstyve faldet siden 2011, og i 2014 sigtede politiet således under 2.500 mennesker for at have brudt ind i andre folks hjem.

I en rapport fra Rigsrevisionen fra sidste år hedder det, at politiet opgiver at efterforske ni ud af ti indbrudssager. Det betyder, at når politiet modtager en anmeldelse af et indbrud fra en borger, ender det i langt de fleste tilfælde med, at de dropper sagen. Ifølge Bent Isager-Nielsen, der er politiinspektør og chef for politiets enhed mod organiserede indbrud på Sjælland, hverken kan eller skal politiet opklare hvert enkelt indbrud. I stedet mener han, at det er vigtigt at gå efter serieforbryderne, der regelmæssigt bryder ind i fremmedes hjem.

»Vi gør rigtig meget for at forhindre indbrud, men efterforskning af hvert enkelt indbrud er ikke vejen frem, og det tager alt for mange ressourcer. I stedet skal vi overvåge og analysere området, og så snart vi ser et mønster af organiserede kriminelle, som begår mange indbrud, skal vi sætte en stopper for dem,« siger han.

Politiinspektøren peger samtidig på, at det ikke kun er politiets opgave at sørge for, at indbrudstyvene ikke lister sig ind i villaer rundt omkring i landet. Borgerne har også et ansvar, mener Bent Isager-Nielsen.

»Indbrudssager er ikke noget, politiet i ethvert tilfælde kan opklare, og ved mange indbrud er det spildt arbejde, hvis vi forsøger at efterforske dem. De mange indbrud skal ses som et mangehovedet uhyre, hvor vejen frem er ting som forebyggelse, ordentlig sikkerhed og nabohjælp, hvis antallet skal bringes ned,« siger han.

Netop manglende forebyggelse og sikkerhed er nogle af de ting, der ifølge Jacob Nisgaard Larsen er medvirkende til, at der er så mange indbrudssager i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Han kalder det »bagsiden af medaljen ved vores tillidssamfund«.

»Vi er for dårlige til at sikre vores hjem i Danmark. Det er simpelthen ikke noget, vi tænker nok over,« siger han.

pix

Meget tyder på, at indbrudstyvene også tænker over sikkerheden i de danske hjem, ligesom de ikke frygter, at politiet kommer susende med fuld udrykning, hvis de bryder ind i en villa eller en lejlighed.

»Laver vi til gengæld et røveri nede i Brugsen, kommer der tre vogne med hunde og hele skidtet. Det er forskellen,« forklarer Robert Nyborg, der for mange år siden stod bag flere hundrede indbrud, som han efter eget udsagn finansierede sit daglige kokain- og heroinmisbrug med.

De seneste 18 år har Robert Nyborg hverken taget stoffer eller begået indbrud, og i dag har han sit eget vagtfirma. Men hvis han stadig havde været indbrudstyv, er han overbevist om, at Trygs nye DNA-mærkning ville få ham til at holde sig væk fra de huse, hvor mærkningen bliver brugt.

»Tyve er lidt dumme, så der er lige nogen, som skal ind og sidde i spjældet for det, før det får den store effekt. Men på længere sigt tror jeg, at det vil skræmme folk væk, fordi de kan blive sammenkædet med gerningsstedet. Så tager tyven hellere nabohuset, som ikke skilter med DNA-mærkning. Bare ordet DNA er noget, tyve frygter rigtigt meget,« siger han.

Hos Tryg mener man dog ikke, at DNA-mærkning i sig selv er nok. Stærke vinduer, låse og døre er også vigtigt for at undgå indbrud. Det samme er tilfældet med alarmer og nabohjælp.

»At undgå indbrud er en delmængde af mange ting. Vinduer, låse og døre skal være stærke, eventuelt kan man installere en alarm, og det skal i det hele taget være svært at bryde ind. Yderligere kan man signalere til tyven, at »hvis du kommer ind, så har jeg markeret mine ting med DNA, så politiet kan identificere mine ting, hvis de finder dem hos dig eller dem, som du har solgt dem til,« siger Charlotte Nolsøe Gøttler, der er udviklings- og forebyggelseschef i Tryg.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen