Berlingske Business

DJØFeres pension er stadig investeret i slaveselskab

THAILAND
Slaveri er udbredt i det thailandske rejefiskeri og hjælper landet til at eksportere billige rejer til kølediske over hele verden. Foto:

Pensionskassen JØP, der varetager mange DJØFeres pensionsmidler, har fortsat investeringer i et thailandsk selskab, hvis underleverandører benytter sig af slavearbejde. Problemerne blev påpeget sidste år, men JØP tror fortsat på dialog.

Pensionsselskabers primære formål er at skabe det størst mulige afkast til sine medlemmer. Sådan er det, og det giver god mening. Men de fleste pensionsselskaber er de senere år begyndt at sætte store krav til ansvarlig investering, og virksomhedernes sociale ansvar - kendt som CSR -  fylder mere og mere. Alligevel har DJØFernes pensionsselskab JØP fortsat godt 2,1 millioner kroner investeret i en virksomhed, der sidste år blev kædet sammen med brug af slavearbejde.

»Vi tror på, at dialog er det bedste redskab til at skabe forandring. Hvis vi sælger, har vi ingen mulighed for at påvirke dem,« siger aktiechef Claus Theilgaard fra JØP om investeringen.

Danske pensionspenge i slave-relateret Thai-selskab

Det er det thailandske firma CP Foods, som sidste år af den britiske avis The Guardian blev afsløret i at købe fiskemel af firmaer, der benytter sig af handlede mennesker på sine fiskebåde. CP Foods, der blandt andet sælger rejer i kæmpemængder, er et thailandsk konglomerat med 250.000 ansatte og en årlig omsætning på over 165 milliarder kroner.

Sagen fik blandt andet den kæmpestore butikskæde Tesco til at boykotte firmaets produkter, og andre virksomheder har også ophørt samarbejdet med CP Foods. Men Juristerne og Økonomernes Pensionskasse har altså stadig investeret danskeres pensionsmidler i virksomheden. Sidste år sagde direktør Torben Visholm til Berlingske, at »hvis der er tale om slavearbejde, vil vi påpege, at det er et forhold, vi finder uacceptabelt.«

Unipension droppede CP Foods

En anden investor i CP Foods er fondsmæglerselskabet Unipension, der varetager investeringerne for MP Pension samt Arkitekternes Pensionskasse og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.  Dette selskab investerer ikke længere i det thailandske selskab, men det er ikke af etiske årsager.

Unipension udtaler, at det har droppet alle investeringer i thailandske CP Foods, men det skyldes udelukkende en investeringsmæssig beslutning og har ikke noget at gøre med firmaets tvivlsomme forbindelser.

Hos JØP vil man prøve at yde indflydelse på virksomheden frem for at droppe investeringen, og der står da også i JØPs investeringsplan, at »den største indvirkning på selskaber, som ikke lever op til samfundets etiske forventninger, opnås gennem dialog med selskabet.«

JØPs aktiechef bekræfter denne strategi, men understreger, at hvis firmaet over en længere tidsperiode ikke gør noget for at ændre kritisable forhold, vil den blive frasolgt. JØP har imidlertid oplevet en stor velvilje hos CP Foods, og firmaet har da også arbejdet på at forbedre forholdene. Især siden The Guardian afslørede de umenneskelige forhold for underleverandørernes ansatte i 2014.

»Vi har fået opdateringer fra CP Foods, og det billede, vi har, er, at det er et selskab, der erkender at der er problemstillinger i forsyningskæden. Det er et selskab, der arbejder meget hårdt med at løse de problemstillinger, der er,« siger Claus Theilgaard.

Slaveri udbredt i rejebranchen

Det konkrete antal fiskearbejdere, der lever som slaver i Thailand, er ukendt. I alt arbejder 300.000 i den thailandske fiskeindustri, der er verdens største rejeeksportør. Heraf er 90 procent immigranter, der er særligt udsatte for menneskehandel. Menneskerettighedsorganisationen Anti-Slavery International har sagt, at »hvis du køber rejer fra Thailand, køber du produkter fra slavearbejde.«

Investeringsfirmaet Robeco har været i dialog med CP Foods som frontfigur i en koalition af investeringsfirmaer.

»CP Foods har taget forebyggende skridt i retning mod kun at købe godkendt fiskemel og ved at kortlægge hele forsyningskæden. Selskabet vil eliminere brugen af fiskemel inden 2021,« siger Peter van der Werf fra Robeco.

CP Foods skrev i en pressemeddelelse, da sagen toppede sidste år, at det er overbevist om, at det er bedre at arbejde inden for systemet for at arbejde for forandring. Det håber JØP nu på, at CP Foods gør, så man kan fortsætte med at investere i det thailandske fødevarekonglomerat.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen