Berlingske Business

DI: Staten skal ikke drive bank

Socialdemokraternes forslag om en statsbank, der med 50 milliarder kroner i puljen skal redde de små og mellemstore virksomheder, bliver skudt ned af DI.

Først var det let at låne og nu er det svært at låne. Bankernes udlånspolitik har svinget som et pendul frem og tilbage, og nu er det på tide, at pendulet bliver indstillet. Men selv om både store og små virksomheder stadig har vanskeligheder med at få kredit, bryder erhvervsorganisationen DI sig ikke om Socialdemokraternes forslag om en statsbank, der med 50 milliarder kroner i puljen skal støtte virksomhederne, så der ikke går tusindvis af arbejdspladser tabt.

”Vi afventer det konkrete forslag fra Socialdemokraterne, men helt overordnet mener vi ikke, at det er rigtigt, at staten skal drive bank og give udlån. Det er og bliver en opgave for bankerne,” siger erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard fra DI.

DI tager senere i dag til møde i økonomi- og erhvervsministeriet hos minister Lene Espersen med en række forslag til konkrete udmøntninger af regeringens kreditinitiativer fremlagt i fredags. Blandt andet ser DI gerne, at Vækstfonden i højere grad end i dag har mulighed for at stille kautioner til de små og mellemstore virksomheder. Derudover bør der være mulighed for at eksportlåneordningen kan tilbyde virksomhederne fastforrentede lån og ikke kun variable lån.

Mange kæmper med likviditet
”Man må holde sig for øje, at vi står med et generelt problem, hvor mange virksomheder kæmper med likviditeten. Vi kan lave nogle konkrete justeringer, men vi står midt i en international krise og den kan vi ikke løse med et snuptag ved at oprette en statsbank. Vi må i stedet opfordre bankerne til, at de får indstillet pendulet og sætter gang i kreditten,” siger Kent Damsgaard, der samtidig også opfordrer politikerne til, at man fortsætter med moms- og A-skattekreditudvidelserne.

”Der er endnu ikke tegn på bedring i virksomhedernes likviditet. Derfor skal man ikke udfase ordningen allerede nu. I første omgang er der behov for en seks måneders forlængelse af de længere kredittider og så må vi finde en langsigtet model med fornuftige kredittider,” siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen