Berlingske Business

Deutsche Banks topbosser får ingen bonus efter kæmpetab

TYSKE BANKER
Deutsche Banks bestyrelse har besluttet, at ledelsen i selskabet ikke får nogen bonus for 2015. Året har været et annus horribilis for banken, der har leveret et enormt tab. Foto:

Storbanken Deutsche Banks top må se langt efter bonus for 2015, hvor banken satte milliarder til.

København: Deutsche Banks bestyrelse har besluttet, at ledelsen i selskabet ikke får nogen bonus for 2015. Året har været et annus horribilis for banken, der har leveret et enormt tab.

Banken tabte markante 6,8 milliarder euro i 2015 og aktierne er blevet slagtet på børsen.

GERMANY-DEUTSCHE BANK/

Baggrunden for de tabte milliarder er nedskrivninger for 5,8 milliarder euro og udgifter til bøder og retssager på markante 5,2 milliarder euro.

- Når man kigger på, hvordan det samlet er gået for banken sidste år, en udvikling ledelsen må tage ansvaret for, så er det en beslutning, jeg respekterer, siger administrerende direktør, John Cryan, ifølge Reuters på et pressemøde.

Sidste år fik Deutsche Banks ledelse, der er på syv personer, samlet 35,3 millioner euro eller 263 millioner kroner i løn til deling. Af dem var 15,7 millioner, små 120 millioner kroner, bonus.

GERMANY BUSINESS DEUTSCHE BANK

I 2013 var bonusserne endnu større. Her var de samlede bonusser til ledelsen på 27,1 millioner euro, 202 millioner kroner.

Ud over bonussen til ledelsen forventer banken, at bonusser til medarbejdere i investeringsbanken kan blive skåret med op til 500 millioner euro.

- Mange i sektoren tror stadig, at man skal belønnes med store bonusser for at møde op på arbejde til en almindelig løn, pension og sundhedsforsikring, sagde John Cryan ifølge Bloomberg News på en konference i november.

Deutsche Bank har været på hælene siden finanskrisen, hvor bankens store investeringsbankafdeling tog grumme huk.

I 2015 har banken været yderligere på retræte i takt med, at man har lukket ned for store dele af obligationsforretningen. Derudover er Deutsche Bank blevet ramt af en storm af bøder og retssager.

Deutsche Bank er en af Tyskland største banker. Banken blev startet i 1870 som en bank specialiseret i handel med udlandet.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen