Berlingske Business

Deutsche Bank skal spare og lukker sit kontor i Danmark

DEUTSCHE BANK-RESULTS/
Deutsche Bank lukker sit kontor i København. På billedet ses bankens hovedkontor i Frankfurt. Foto:

Tysklands største bank skal på globalt plan skal reducere sin stab med 26.000 medarbejdere inden for tre år som led i en ny strategi. Det rammer også Danmark.

- Som del af den globale strategi har vi besluttet at forlade tre nordiske lande. Det drejer sig om København i Danmark, Oslo i Norge og Helsinki i Finland, fortæller Jan Olsson, chef for Deutsche Bank i Norden, til Ritzau Finans.

Deutsche Bank har arbejdet på den nye strategi siden april. Blandt andet har banken besluttet at revidere, hvor den skulle være placeret rent geografisk.

- Vi vil koncentrere vores aktivitet i den nordiske region omkring Stockholm, fortæller Jan Olsson.

- Grunden til, at vi lukker den danske afdeling, er, at det er et meget lille kontor. Desuden vil vi simplificere vores forretning og reducere vores udgifter globalt. Det koster penge at have kontorer, forklarer Jan Olsson videre.

DEUTSCHE BANK-RESULTS/

København-kontoret vil blive lukket med øjeblikkelig virkning. Nedlæggelsen af kontoret medfører dog ikke nogen afskedigelser.

- Der har ikke været nogen fyringer. Medarbejderne er enten blevet allokerede eller er fratrådt på baggrund af egne ønsker, siger Jan Olsson.

Der har således ikke været nogen medarbejdere på kontoret de seneste måneder.

- Det har været en håndfuld medarbejdere. Det har aldrig været et stort kontor, men jeg kan ikke fortælle præcis hvor mange, fordi det hører til under reglerne for bankhemmeligheder, siger Deutsche Bank-chefen.

Kvartalsregnskab fra Danske Bank

Selv om Deutsche Bank drejer nøglen om for sine lokaler i København, planlægger storbanken at styrke sine internationale handler i Danmark over for danske virksomheder, finansielle institutioner og udvalgte privatpersoner.

- Vi planlægger ikke at miste vores forretning i Danmark. Tværtimod vil vi udbygge den. Vores forretning med danske virksomheder er international, og vi vil vedblive med at servicere vores danske kunder fra centre uden for Danmark. Det har vi gjort før, og det vil vi gøre mere fremover, bekendtgør Jan Olsson.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen