Berlingske Business
10:08Ny Star Wars-film slår alle rekorder - undtagen sin forgængeres

Det er det største økonomiske eksperiment i min tid

Negative renter, manglende vækst, flygtningestrømme og krig i Syrien. Aldrig i Anders Dams 19 år som øverste direktør i Jyske Bank, landets tredjestørste bank, har omverdenen været så urolig som nu. Læs her, hvorfor det kan betyde, at det risikerer at koste dig penge at have penge stående i banken.

En mand kommer ind i en bank.

Det lyder som starten på en dårlig vittighed, men læs lige videre alligevel:

»Goddag. Jeg vil gerne sætte 100.000 kr. ind på min opsparingskonto,« siger manden.

»Så gerne,« svarer bankassistenten.

»Renten er minus 2 pct., så det kommer til at koste dig 2.000 kr. om året.«

Indrømmet. Det er svært at forestille sig, men det kan ikke desto mindre blive til virkelighed. De seneste år med negativ styringsrente i Nationalbanken på den såkaldte indskudsbevisrente – som er den rente, bankerne får på de penge, de sætter i Nationalbanken – har skabt problemer for bankerne. Og uden snarlige udsigter til markante renteforhøjelser kan danske bankkunder risikere at skulle betale for at sætte penge i banken.

»Vi er ved at komme derud, hvor vi er begyndt at tænke på sådan nogle vanvidsscenarier i forhold til, hvad vi altid har kendt. Vi er der ikke endnu, men jeg mener, at den lange periode med negative renter, som ikke ser ud til at være ovre foreløbig, er det største økonomiske eksperiment i min tid,« siger Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank.

Erhvervskunder betaler allerede for det, og ifølge Anders Dam kan det i teorien ske når som helst, at den første danske bank begynder at indføre minusrenter på indlån for privatkunder. Altså at det kommer til at koste penge at have penge stående i banken.

Jyske Bank bliver næppe den første, forsikrer han eventuelle urolige kunder, men banken kan hurtigt følge efter de andre. Således er Jyske Banks IT-systemer gjort klar til at kunne håndtere det. I øjeblikket lurepasser bankerne dog. Ingen ønsker at være den første til at indføre minusrenter for privatkunderne, da det uden tvivl vil gøre kunderne rasende.

»Vi afventer situationen og ser, hvordan den udvikler sig. Hvis indtjeningen svinder yderligere ind, så kommer det på et tidspunkt. Det kan ske, hvornår det skal være,« siger Anders Dam.

jyske b

I så fald vil det samtidig skubbe yderligere til udviklingen af, at man som bankkunde får penge for at låne penge i banken. Allerede i dag har en række bankkunder en negativ rente på deres realkreditlån, men det kan blive endnu mere udbredt, siger Anders Dam.

»Så kan man spørge: Kan man have et system, hvor man har deciderede negative udlånsrenter? Du låner en million i Jyske Bank, og så skal du efter nogle år betale 900.000 tilbage. Det virker helt pip. Det er svært at forestille sig, men efterhånden er jeg jo holdt op med at sige, at det ikke kan ske,« siger Anders Dam.

Det er ikke kun i Silkeborg, at effekten af de negative renter diskuteres. Torsdag satte den anerkendte amerikanske avis The Wall Street Journal gennem en reportage med en husejer i Aalborg også fokus på, at en række danske realkreditkunder i øjeblikket reelt bliver betalt for at låne penge.

Artiklen fortsætter under billedet
Anders Dam Jyske bank
Anders Dam Jyske Bank, Silkeborg. hej Foto : Mikkel Berg Pedersen

Den omvendte verden med negative renter er kommet som følge af, at verden er i opbrud, påpeger Anders Dam. Fra sit direktørkontor i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg har han en betagende udsigt over Silkeborgsøerne. Umiddelbart ånder alt ro og fred, men det er ikke den virkelighed, som den økonomuddannede Anders Dam ser ud gennem vinduerne.

»Når jeg iagttager verden, så ser jeg flygtningeproblemer, handelssanktioner, krig og krise i Mellemøsten, spændinger i Fjernøsten og en kinesisk økonomi under forandring. Jeg kan kun sætte ét ord på det, og det er opbrud. Jeg ved ikke, hvordan det hele lander. Vi ved ikke, hvordan præsidentvalget i USA falder ud, vi ved ikke, om der kommer et brexit, hvor Storbritannien forlader EU. Vi ved ikke, om der kommer et grexit, hvor Grækenland forlader EU. Vi ved ingenting. Det er bare store opbrudstendenser, som jeg ser det. Og hvad er svaret på det som virksomhed? Det, mener jeg, er forsigtighed. Sørge for at have noget egenkapital, så du kan tage temmelig store udsving. Og så sidde her og holde øje med, hvordan kunderne har det og reagerer,« siger Anders Dam.

Han mener, at problemet er manglende efterspørgsel fra virksomheder og private.

»Der er overudbud af mælk, overudbud af svinekød, overudbud af olie, masser af elektricitet, overudbud af penge. Nævn mig et marked, hvor der ikke er overudbud. Vi mangler efterspørgsel. Hvis ikke den efterspørgsel kommer, så er der nogen, der skal lukke. Og den proces er hård, men sådan er det bare. For så sker der en tilpasning på udbudssiden på et tidspunkt – så ryger udbuddet simpelthen indad med store tab som følge for ejerne og kreditorerne,« siger Anders Dam.

17BUSRohde-hoved-Side-10-11.jpg

Styringsrenten hos den Europæiske Centralbank, ECB, er i dag på minus 0,4 pct. Jo lavere rente, jo mere uattraktivt er det at sætte penge i banken, og håbet er, at pengene i stedet bliver brugt på forbrug, så der kan komme gang i væksten i Europa. Foreløbig har det ikke været tilstrækkeligt til at sætte gang i væksten, og Anders Dam henviser til et nyligt notat fra den amerikanske finanskoncern JP Morgan, hvor økonomer vurderer, at styringsrenten i Europa kan nå helt ned på minus 4,5 pct.

»Så kommer man helt sikkert til at betale for at få sine penge opbevaret. Måske 2 pct. Det skulle angiveligt være dér, smertegrænsen ligger, før kunder i stor stil begynder at trække pengene ud af bankerne og opbevare dem selv,« siger Anders Dam.

Artiklen fortsætter under billedet
Anders Dam Jyske bank
Anders Dam Jyske Bank, Silkeborg. Foto : Mikkel Berg Pedersen

Der er fortsat et stykke vej til JP Morgans skræk- scenarie, men det kan reelt ske når som helst, at bankerne indfører minusrenter på indlån, altså dét at have penge stående i banken, for privatkunder. For bankerne taber allerede store penge på indlån. Det skyldes, at kunderne i øjeblikket får 0 pct. i rente på pengene i banken, mens bankerne skal betale for at placere pengene i Nationalbanken. Det kostede sidste år Danske Bank godt to mia. kr., mens Jyske Bank mister 200-300 mio. kr. årligt på den konto.

»Det er klart, at det presser os, når vi har negativ styringsrente i Nationalbanken – minus 0,65, og vi selv giver 0,« siger Anders Dam.

Hidtil har bankerne kunnet kapere dette tab, da de tjente godt på rentemarginalen på udlån - altså forskellen på den rente, som bankerne betaler for at låne pengene i Nationalbanken og den rente, som bankerne får i betaling af kunderne. Men det satte netop det lave renteniveau en delvis stopper for. Omvendt førte det til, at mange kunder begyndte at konvertere boliglån til den lavere rente, og så tjente bankerne gode penge på omlægningsgebyrer. Men også denne proces er ved at ebbe ud nu, så spørgsmålet er, hvor bankerne nu skal tjene pengene.

Jyske Banks direktør Anders Dam

Den nu 60-årige Anders Dam har været øverste chef i Jyske Bank siden 1997 og er dermed den længst siddende direktør blandt de største danske børsnoterede selskaber i det såkaldte C20-indeks.

Han har haft sit hjørnekontor siden 2002 – der var rejsegilde dagen efter, at World Trade Center styrtede sammen den 11. september 2001. Det er ikke, fordi der ikke siden har været kriser, opbrud eller problemer i Anders Dams 19 år som direktør i Jyske Bank. Men det er anderledes denne gang, mener han.

»Jeg synes, at graden af kaos og uligevægt nu er større. Også fordi antallet af traditionelle økonomiske stimuleringsinstrumenter efter min opfattelse er ved at være opbrugt. Tidligere, når man manglede efterspørgsel, kunne man stimulere efterspørgslen via offentlig efterspørgsel. Men nu er man så gældsat rundt omkring, at det kan man ikke. Ergo er der kun tilbage at søge at skabe et miljø, hvor de private løfter sig selv op ved håret. Og der er ingen, der ved, hvordan den psykologiske mekanisme er. Og hvis folk er skræmte af flygtningestrømme og opbrud og alt det der, så holder de pænt på pengene. Og så står vi med et overudbud. Og så er der kun den hårde vej, og det er at tilpasse udbuddet gennem konkurser og reduktioner i virksomhedernes produktion,« siger Anders Dam.

Artiklen fortsætter under billedet
andersdam
Direktør i Jyske Bank, Anders Dam. Her i hovedsædet i Silkeborg. Foto : Claus Fisker

Det er ikke kun i verdensøkonomien, at der er opbrudstendenser lige nu. I øjeblikket er det anerkendte danske realkreditsystem under pres. Der kommer konstant øgede kapitalkrav fra lovgiverne – hvilket betyder, at bankerne skal have flere og flere penge liggende i pengetanken som sikkerhed for, hvis kunderne ikke betaler deres lån tilbage. På den baggrund har det sidste medlemsejede realkreditinstitut, Nykredit, nu set sig nødsaget til at blive børsnoteret for at skaffe kapital.

Samtidig har massive prisstigninger fra Nykredit-koncernen i datterselskabet Totalkredit skabt vrede og bevægelse på markedet for boliglån. Jyske Bank fusionerede i 2014 med realkreditinstituttet BRFkredit og er således ikke længere en del af Nykredits Totalkredit-samarbejde, hvor en lang række af landets pengeinstitutter leverer realkreditkunder til Totalkredit.

anders dam billede3

Både Jyske Bank og en række andre banker har forsøgt at appellere til de vrede Nykredit- og Totalkreditkunder. Indtil videre er de store kundebevægelser udeblevet, da det er både dyrt og besværligt at skifte realkreditinstitut, men ifølge Anders Dam har Jyske Bank – og BRFkredit – fået markant flere henvendelser fra interesserede kunder efter Totalkredits forhøjelser af de såkaldte bidragssatser, som er løbende gebyrer på realkreditlån.

»Vi har oplevet en markant forøget henvendelse fra kunder, der er interesserede i vores produkter – både i BRF-benet og Jyske Bank-benet. Det kan vi simpelthen se ved antallet af vurderinger (ejendomsmæglervurdering af kundens ejendom med henblik på at få et boliglån,red.), der bliver bestilt per dag. Vi har i gennemsnit 150 kunder, der bestiller vurderinger om dagen hos os nu. Vi ved ikke, hvor meget det bliver til reelt, men hvis det her munder ud i den gennemsnitlige lånestørrelse, som vi hidtil har haft, så vil det her på et tidspunkt slå igennem i form af udlån på 200 mio. kr. om dagen,« siger Anders Dam.

Normalt plejer de konkurrerende realkreditinstitutter helt eller delvist at følge trop med prisforhøjelser, men endnu har hverken BRFkredit, Realkredit Danmark eller Nordea Kredit annonceret prisforhøjelser.

Lurepasser I ikke bare på Nykredit/Totalkredits prisforhøjelser og hæver så selv priserne næste år?

»Vi er en mindre spiller, så vi vil normalt være prisfølger til de store. Men vi kan ikke gennemskue Nykredits koncept med Kundekroner, hvor de vil sende penge tilbage til kunderne. Derfor ved vi reelt ikke, hvad Nykredits priser er,« siger Anders Dam.

Nykredit har hævet priserne med henvisning til kommende skrappere kapitalkrav fra den såkaldte Basel-komite, der sætter standarderne for internationale finansielle virksomheder. Indtil de krav er endelig vedtaget, vil Anders Dam heller ikke udstede nogen garantier mod prisforhøjelser. Han forventer dog, at Jyske Bank-koncernen har tilstrækkelig med kapital til at kapere kravene.

»Jeg tør ikke garantere, at der ikke kan komme så vanvittige krav, at vi også bliver nødt til at ændre priserne. Også for eksisterende kunder med prioritetslån i banken. Det har bare ikke været vores politik hidtil, og vi vil i givet fald fortsat være meget konkurrencedygtige. Men det er en usikker tid, og brikkerne vil først endeligt falde på plads, når vi kender reglerne,« siger Anders Dam.

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen