Berlingske Business

Derfor er Saxo Bank øretævernes holdeplads

saxooo
Den seneste sag om op mod 700 mio. kr. i tab i Saxo Bank ser allerede nu ud til at få et retsligt efterspil i Tyskland. Foto:

Den seneste sag om op mod 700 mio. kr. i tab i Saxo Bank ser allerede nu ud til at få et retsligt efterspil i Tyskland. Det er blot den seneste sag i en lang række af svære sager.

Det er som et deja-vu. Nu står udenlandske Saxo Bank-kunder igen og kræver penge tilbage fra Danmarks og måske verdens førende bank inden for gearede investeringer på områderne valuta, aktier og derivater.

Senest vil det tyske advokatfirma TILP nu forsøge at indsamle utilfredse Saxo Bank-kunder for at efterprøve, om alt er foregået efter bogen, da Saxo Bank blev ramt af den valutaorkan, der sendte schweizerfrancens kurs på en historisk optur på 34 pct. 15. januar.

af

Kurssvingene illustrerede sårbarheden ved Saxo Banks forretningsmodel. For den kritiske dag koster op til 700 mio. kr. i anslåede tab for Saxo Bank – og det er ikke småpenge for banken, idet det svarer til, at bankens økonomiske buffer over lovens kapitalkrav faldt med cirka to tredjedele. Nu forestår en forhandling med de af Saxo Banks kunder der, på grund af at banken lukkede deres investeringskreditter for at beskytte sig selv, ikke kan betale, hvad de skylder til banken.

Saxo Bank

Allerede nu er der opstået tvivl om de kurser, som de tabsramte kunder blev lukket ned til. Og det kan igen være med til at sætte gang i en konflikt med Saxo Banks kunder, forklarer investeringschef Johnny Madsen fra Dansk Formue- & Investeringspleje.

»Banken lukker kunderne ned ved at lave et stop loss (automatiseret handel ved et forudbestemt niveau, red.), men det kan ske på et tidspunkt, hvor markedet ikke er effektivt og er brudt helt sammen. Sker det, risikerer kunderne at få nogle elendige kurser. Det bliver spændende at se, hvordan banken er forpligtet i den forbindelse,« siger Johnny Madsen, der også er spændt på, hvordan kunderne juridisk er stillet. Særligt hvis de har en faktura på en anden handelskurs.

Ifølge Steen Blaafalk, finansdirektør i Saxo Bank, har banken ageret korrekt, og derfor frygter han ikke det potentielle søgsmål fra Tyskland.

»Vi har dialog direkte med kunderne, og hvis kunderne ønsker at bruge en anden procesform på at afslutte kapitlet, har de den frihedsgrad, og så må vi tage det den vej. Overordnet set har vi en juridisk god sag, og det må vi fastholde enten over for kunderne eller over for advokaten, hvis kunderne vælger at bruge sådan en,« siger Steen Blaafalk og garanterer, at kunderne er blevet behandlet ordentligt.

24BUSMads-stort.jpg

Det er langtfra eneste gang, at Saxo Bank har fået ørerne i maskinen. Sidste gang, der for alvor var storm om banken, var i 2010, da svensk-libaneseren Charbel Nader ligesom andre kunder anklagede banken for urent trav ved at fuske med kurserne og lave systemsammenbrud, netop som kunderne var ved at tage gode handler hjem. Sagen endte med en større redegørelse, som Saxo Bank blev afkrævet af Finanstilsynet. Den frikendte banken for at have givet forkerte priser og for at have snydt med manuelle handler.

Sagen med talrige kritiske erhvervsforsider gik dog tilsyneladende den ene af de to Saxo Bank-stiftere, Lars Seier Christensen, så meget på, at han midt under forløbet valgte at flytte til Schweiz. I det hele taget har han og den anden Saxo Bank-stifter Kim Fournais fået meget negativ presse gennem årene, efter DR-journalisten Jens Olaf Jersild i et TV-program beskyldte Saxo Bank for at være sidegadevekselerer. Også her klarede banken dog frisag.

Til gengæld har Saxo Bank formentlig undgået potentielle sager, da Saxo Bank i 2008 opgav ellers fremskredne planer om at gå ind i USA. Årsagen var, at Saxo Banks forretningmodel, hvor kunderne kan handle valuta online, kunne give problemer i USA, hvor der er skrappe regler for forbrugerbeskyttelse ved onlinehandel. Saxo Bank udtalte i den forbindelse, at banken formentlig skulle have ansat yderligere 50 i sin juridiske afdeling, hvis Saxo Bank skulle lykkes med en USA-satsning.

24BUSsaxo-bank.jpg

Ifølge den erfarne finansekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull viser det kolossale tab på schweizerfranc, at banker bør holde en ret høj kapitalstyrke. Ellers kunne det være gået galt.

»Der er ingen tvivl om, at Saxo Bank i et dansk perspektiv er one of a kind. Der er ikke andre kunder, der driver en sådan forretning med kunder i hele verden, men det får mig ikke til at konstatere, at de ikke har styr på deres risikostyring,« siger han.

Det mente Finanstilsynet dog, da tilsynet besøgte Saxo Bank i maj 2014. Her fik Saxo Bank påbud, fordi banken ifølge tilsynet ikke havde tilstrækkeligt styr på risiciene ved kunderne. Herunder om kunderne selv bidrog med nok penge til investeringerne, de såkaldte marginkrav.

Blaafalk

»Det er Finanstilsynets vurdering, at banken alt overvejende har baseret sin risikostyring af kunders marginhandel på sine systemer for lukning af marginpositioner, og at banken ikke i tilstrækkelig grad har taget stilling til, om bankens minimumsmarginkrav og minimumskrav til værdipapirers værdier som sikkerhedsstillelse (sikkerhedsværdier) er tilstrækkelige til at dække kundernes eventuelle tab,« skrev tilsynet.

MARKETS-STOCKS-EUROPE

Saxo Banks finansdirektør, Steen Blaafalk, siger dog, at risikostyringen blev strammet op efter besøget, og at kapitalberedskabet er stærkt nok.

»Det er nok meget godt, at vi jævnfør påbuddene har været tvunget til at kigge hele vores risikoovervågning igennem, og de ting fra tilsynet har vi efterlevet. Men det, der er sket nu, har vist, at vores risikoværktøjer virker. Det er lidt af en balancegang. Enten er det god risikostyring, hvor man er ordentligt polstret til at tage sådanne stød, eller også må man slet ikke lave den slags forretninger uden fuld sikkerhed. Hvis banker skulle have ligeså meget kapital, som de udlåner, var det nok ikke en særlig god forretning at være bank længere,« siger han.

Selv hvis Saxo Bank i værste tilfælde skulle få et tab på 700 mio. kr., har banken fortsat en overskudskapital på omkring 400 mio. kr. svarende til en solvensoverdækning på lidt over fire procentpoint, hvilket ifølge Steen Blaafalk er tilfredsstillende.

handel
i valuta kan være en farlig vej

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen