Berlingske Business
17:42

»Der findes ingen snuptagsløsninger«

»Der findes ingen snuptagsløsninger« - 1
Skatteminister Karsten Lauritzen har ingen værktøjer, der løser problemerne med skattelylande. Arkivfoto: Torkil Adsersen Foto:

Det er noget nær umuligt at dæmme op for skatteunddragelse med yderligere tiltag i dansk lovgivning, lyder det fra både skatteminister Karsten Lauritzen, flere partier og ekspert efter nyt omfattende skattelæk, der trækker tråde til Danmark.

De danske politikere er ikke sene til at reagere med forargelse, hver gang en ny sag om skatteunddragelse foldes ud.

Det var da også tilfældet, da flere end 100 medier verden over på baggrund af et omfattende læk fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama kunne afsløre, at en lang række højtstående personer har placeret deres værdier i udenlandsk skattely. Placeringerne er sket ved, at Panama-firmaet bistår med at oprette såkaldte skuffeselskaber.

PANAMA PAPERS

Sagen trækker også tråde til Danmark, da både Nordea og Jyske Bank optræder i de 11,5 millioner lækkede dokumenter. Og et for et meldte partier fra hele det politiske spektrum ud, at de var forargede over de kreative virksomhedskonstruktioner, som dokumenterne afslører.

brian steen nielsen

Mens det ikke skorter på udmeldinger, står de danske politikere i en noget sværere situation, når det kommer til reel politisk handling. Det er nemlig noget nær umuligt at gøre yderligere i dansk lovgivning for at komme brugen af skattely til livs, lyder vurderingen fra både skatteminister Karsten Lauritzen (V), flere partier og en ekspert i økonomisk kriminalitet.

»Det er uretfærdigt over for de mange borgere, der betaler deres skat, at der er nogen, der kan snyde og skattespekulere på den her måde. Det gør mig ked af det som skatteminister, fordi det langt hen ad vejen er svært for mig at gribe ned i værktøjskassen og hive et værktøj frem, der løser det her problem i morgen,« siger Karsten Lauritzen.

pix-Telenor-skilt

RB PLUS Banker med lav moral er svære at stoppe

Umuligt at spore pengene

Det er ikke i sig selv ulovligt at oprette eller være indehaver af et udenlandsk skuffeselskab. Men når man flytter sine penge over i et sådant selskab, bliver de umulige at spore for skattemyndighederne. Og derfor bliver de ofte brugt til at gemme penge i skattely.

»Men man skal kunne løfte en bevisbyrde, hvis man skal kunne dokumentere, at der foregår noget ulovligt. Og det kræver et samarbejde med myndigheder uden for Danmarks grænser, som jeg vil gøre alt for, at vi fortsat presser på for. Det er et internationalt problem. Og det er ikke noget, man kan løse gennem særlovgivning i det danskefolketing,« lyder det fra Karsten Lauritzen.

Stein Bagger

For et år siden vedtog et flertal i Folketinget SR-regeringens skattelypakke, der havde til formål at styrke indsatsen mod skatteunddragelse. Venstre stemte ikke for den samlede pakke, men bakkede op om en stor del af tiltagene.

Karsten Lauritzen har »svært ved at se«, hvordan han kan gøre yderligere på nuværende tidspunkt, selv om han »ikke vil udelukke, at der kan komme justeringer af lovgivningen«.

»Det er en kedelig meddelelse til de handlekraftige politikere og de frustrerede skatteborgere, men hvis vi for alvor skal det her problem til livs, kræver det, at vi internationalt går sammen om at presse de lande, der har gjort en forretningsmodel ud af at være skattely,« siger skatteministeren.

NORDEA SALES REPORT

Internationalt pres er vejen frem

Det er netop internationalt pres på offshore-skattely som Panama og Cayman Islands, der er vejen frem, vurderer Lars Bo Langsted, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet og ekspert i økonomisk kriminalitet.

»Vi har allerede en lang række instrumenter i værktøjskassen i Danmark – vi har både bestemmelserne og strafferammerne. Men det reelle problem er manglen på transparens. Der findes ingen snuptagsløsninger. Det skal løses internationalt,« forklarer han og fortsætter:

»Det gør man ved, at f.eks. EU og USA går sammen om at få skattelylandene til frivilligt at indgå ordninger om, at de udleverer skatteoplysninger til os om, hvem der ejer formuerne. Ellers kan vi true dem med handelsboykot. Og Danmark gør i forvejen meget for at være med til at lægge det pres i EU-regi.«

Totalkrig om boligkunderne: BRFkredit skærer 66 pct. af prisen

Skat skal have ressourcer

Hos Socialdemokraterne erkender skatteordfører Jesper Petersen ligesom ministeren, at det er svært at pege på yderligere greb i dansk lovgivning, der kan komme skatteunddragelse til livs.

»Men det er vigtigt, at ministeren forpligter sig til, at vi fortsat er et foregangsland, når det handler om at presse på for en international udveksling af oplysninger, og at han garanterer, at Skat har de nødvendige ressourcer til at gøre brug af oplysningerne og forfølge eventuelle sager,« siger Jesper Petersen.

Skat kaster millioner i skattely-projekt

Samme melding kommer fra regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti.

»Det hjælper ikke at indføre ny lovgivning i Danmark. Vi skal sammen med EU og USA presse skattelylandene. Og hvis det er nødvendigt, må vi sætte dem stolen for døren og true med handelsboykot eller lignende,« siger skatteordfører Dennis Flydtkjær.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen