Berlingske Business

Der er gang i svingdøren i PFA

Lars-Ellehave
Koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen står ifølge Finans.dk til at forlade PFA. Foto: PFA Pension

Endnu en direktør i PFA ventes på vej ud af svingdøren. Lars Ellehave-Andersen med ansvar for salget i PFA og tæt knyttet til den tidligere topchef, Henrik Heideby, ventes at forlade PFA. Men næppe før en afløser er fundet.

Der er fortsat gang i svingdøren ind til de bonede gulve i landets største private investeringshus PFA med domicil i Nordhavn i København. Normalt hører pensionssektoren til blandt langgaberne, men ikke når det kommer til topledelserne, og da slet ikke i PFA. Her er der drama for alle pengene.

Passionen for pensionen - 1

Det drama, der tog sin begyndelse i 2014 og kulminerede i slutningen af året med topchefen Henrik Heidebys afgang fra PFA, synes endnu ikke afsluttet. Direktionsmedlem med ansvar for salg, Lars Ellehave-Andersen, har igennem nogle måneder på rygteplan været på vej ud af PFA. Nu skriver nyhedsmediet Finans.dk med henvisning til kilder tæt på forløbet, at Lars Ellehave-Andersen forlader PFA.

Hverken hovedpersonen selv eller PFA har ønsket at kommentere på sagen, og dermed hverken be- eller afkræfte om Ellehave-Andersen er på vej ud af PFA.

Det vil ikke være unaturligt, at PFA's nye topchef siden april 2015, Allan Pollack, sætter sit eget hold af nuværende direktører i PFA og direktører, der kommer ind udefra. Pollack er kommet til i en dramatisk periode for PFA med uro på ledelsesgangen,  men ikke desto mindre til et PFA med en stærk økonomi.

Lars

EUROZONE-GREECE/

Kigger man tilbage i PFA-historien er der tradition for drama i topledelsen. Henrik Heideby kom til PFA i 2001 - i kølvandet på Thorsen/Trads-skandalen og fyringen af den mangeårige topchef André Lublin.

Over de næstfølgende år satte Heideby sit eget ledelseshold, blandt andet med Niels Søbjerg Nielsen som IT-chef og Nina Christensen som chefaktuar. Efter et fejlslagent IT-projekt blev Søbjerg Nielsen fyret i 2008 og nogle måneder senere smækkede Nina Christensen med døren til PFA, da hun i forbindelse med en organisationsændring blev degraderet.

Heideby hentede i stedet tre nye navne ind i direktionen i 2009. Salgsmanden Lars Ellehave-Andersen blev rekrutteret fra de interne linjer, ligesom også finanschefen Anne Broeng blev hentet op i direktionen.  Jon Johnsen kom til PFA fra en direktionsstilling i IT-virksomheden KMD.

Det direktions-team virkede umiddelbart som en effektiv og kraftfuld topledelse. I hvert fald havde PFA succes med både vækst i salget og tallene på bundlinjen. Helt ro var der dog ikke på de interne linjer. Således forlod investeringschefen Henrik Franck PFA i 2009, ikke mindst fordi kemien mellem ham og Anne Broeng var på frysepunktet.

Og helt stille gik det heller ikke af, da Anne Broeng pludselig i februar 2014 havde lyst til at "søge nye udfordringer," som det blev udtrykt i en meddelelse fra PFA. Som afløser for Anne Broeng hentede Henrik Heideby en ny mand ind udefra til direktionen, nemlig Anders Damgaard fra Danske Bank. Samtidig med, at Jon Johnsen blev kørt i stilling som COO, altså en uofficiel næstkommanderende i PFA.

Perspektivet hos direktion og bestyrelse i PFA var så, at det hold skulle køre frem til 2017, hvor PFA kan fejre 100 års jubilæum, og som dermed ville være en perfekt afsked for topchefen Henrik Heideby. Helt sådan gik det som bekendt ikke. PFA-bestyrelsen - eller nogle i PFA-bestyrelsen - ville ikke helt som Henrik Heideby ville det, og derfor gik det galt i 2014, kulminerende med at Henrik Heideby forlod PFA i utide i december 2014.

Ott

q

Tanken var, at Jon Johnsen skulle tage over efter Heideby i 2017. Nu kom skiftet noget hurtigere end ventet, og derfor måtte Jon Johnsen i første omgang "nøjes med" at være konstitueret topchef frem til Allan Pollack kom til i april.

Så vidt vides var Jon Johnsen både PFA-formanden og Heidebys favorit til at tage over efter Heideby, men "nogle" i bestyrelsen fandt, at Johnsen ikke var helt parat til dette skifte.  Jon Johnsen er dog fortsat en slags uofficiel kronprins i PFA, og som det ser ud nu, synes han at have affundet sig med den rolle. Jon Johnsen betragtes ikke som Ellehave-Andersen som Heidebys mand, men mere som PFA's mand. Om det gælder det samme for så vidt angår Anders Damgaard, som Heideby hentede til PFA, er uvist.

PFA mistede i øvrigt i foråret 2015 to af selskabets investeringsdirektører, nemlig Jesper Langmarck og Poul Kobberup, til konkurrenten Danica. Om det skifte havde noget at gøre med Heideby-dramaet er uvist.

asf

For den nye topchef Allan Pollack er det afgørende at få skabt ro om ledelsesforholdene i PFA-huset. Faktisk er det lykkedes for Pollack at foretage en større organisationsændring pr. 1. juli for en række mellemledere i PFA, uden det har givet anledning til at drama udadtil. Hvis eller når meddelelsen om Ellehave-Andersens afgang kommer, vil det således give god mening på samme tid at have hans afløser på plads.

Sker det, kan der falde ro om ledelsen i PFA. Dog forventes det, at PFA-formanden igennem en årrække Svend Askær skiftes ud i 2016. Men det er jo som bekendt ikke et direktionsanliggende.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen