Berlingske Business
09:12C20 CAP åbner i lille plus

Den eftertragtede finansboss – uden finansuddannelse

14BUSPix-David-H-191557.jpg
David Hellemann har taget turen fra økonomidirektør i DR, partner i McKinsey, departementschef i Finansministeriet, bank­direktør i Nordea Danmark til kommende økonomi- og driftdirektør i Nykredit. Foto: Ida Marie Odgaard

45-årige David Hellemann bliver ny økonomi- og driftdirektør i Nykredit fra 1. september. Hans bedrifter har gjort ham eftertragtet i finanssektoren på trods af kun to års erfaring i branchen.

I sidste uge sagde 45-årige David Hellemann op som bankdirektør i Nordea Danmark. Ifølge ham selv havde han »et par muligheder« på hånden. Ubekræftede rygter siger, at Danske Bank var ude efter ham til rollen som direktør for privatkunderne i landets største bank. Ikke desto mindre valgte David Hellemann et opsigtsvækkende skifte til Nykredit, hvor han fra 1. september bliver ny økonomi- og driftdirektør.

Blot to år nåede han at være i Nordea – hans eneste tid i finansverdenen – og en tid, hvor han ikke har fået sat det helt store aftryk udadtil i hvert fald. Det hænger formentlig sammen med, dels at han ikke sad i topledelsen i banken, dels at han i det første lange stykke tid skulle læres op i bankfaget.

Nykredit henter tidligere Nordea-boss til toppost

For manden har ingen traditionel bankuddannelse. Han er primært kendt for at være ekstremt god til økonomistyring – på trods af at han heller ikke har nogen uddannelse i dette. Til gengæld har han så rigeligt erhvervserfaring på yderst højt niveau, og det er formentlig særligt disse bedrifter, der har gjort David Hellemann så eftertragtet.

Han er født og opvokset i Aalborg, søn af en socialdemokratisk mangeårig fagforbundsformand. Som 19-årig tog David Hellemann til København og tog en kandidatgrad i statskundskab. Han begyndte karrieren i Finansministeriet som fuldmægtig, så chefkonsulent og senere kontorchef og afdelingschef.

Som 36-årig blev han hentet til posten som økonomidirektør i DR af daværende generaldirektør Kenneth Plummer.

»Det vil jeg karakterisere som en af de bedste ansættelser, som jeg nogensinde har været involveret i,« har Kenneth Plummer udtalt.

David Hellemann opnåede (mens han kæmpede sig gennem en periode med kræft) stor respekt for sin konsekvente og nærmest militærstramme økonomistyring i DR. Det førte til, at hans afdeling fik øgenavnet »Hellemann-provinsen« efter krigsområdet Helmand-provinsen i Afghanistan.

Direkte ind som partner

I 2010 blev han kortvarigt partner i konsulenthuset McKinsey. Som en kilde siger: »Når man kommer direkte ind som partner i McKinsey, er man ret dygtig til at tænke.«

Kortvarigt, fordi han allerede samme år som blot 39-årig fik én af landets mest magtfulde embedsmandsposter som departementschef i Finansministeriet. 2011-2014 arbejdede han sammen med daværende finansminister Bjarne Corydon (S).

Nykredit henter tidligere Nordea-boss til toppost

»Arbejdede sammen er en underdrivelse. Vi var fælles om nogle af de forløb, som tiltrak sig allermest opmærksomhed de år, og hvor David var af uvurderlig betydning,« har Bjarne Corydon udtalt og henvist til diverse finanslove og reformer.

Tårnhøje ambitioner

Ifølge Djøfbladet sagde Helle­mann i øvrigt i sin velkomsttale til medarbejderne i ministeriet:

»Hvis den enkeltes ambition ikke rækker videre end til at administrere det bestående og have et relativt komfortabelt arbejde, så findes der mange – alt for mange – institutioner, hvor man kan nøjes med det. Det bliver ikke her sammen med mig! Her skal ambitionerne om at gøre det danske samfund bedre være tårnhøje.«

Nordea

Så er medarbejderne i Nykredit advaret. Det skal dog siges, at han trods alt har været overvejende vellidt på alle sine tidligere arbejdspladser.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen