Berlingske Business

Den digitale nøgle til vækst

Dankorttal tegner godt for julehandel Nationalbanken vil redde d
Foto:

Imens det offentlige er blevet verdensmester i digitalisering, er mange mindre virksomheder stagneret digitalt. Hvis Danmark skal forløse sit digitale vækstpotentiale, må det offentlige række dem en hånd.

Når jeg som nordmand betragter det danske samfund, er det slående, hvor langt det offentlige Danmark er kommet med digitaliseringen sammenlignet med mit hjemland, hvor det alt for længe er blevet ved snakken. Danmark har skabt sig en position som foregangsland gennem et målrettet og ambitiøst fællesoffentligt samarbejde (stat, regioner og kommuner), der har stået på i mere end ti år, og politikerne har haft modet og viljen til at gennemføre reformer og bruge lovgivningen til at gøre danskerne digitale. Det er en måde at gribe digitaliseringen an på, som man ser med stor anerkendelse på uden for Danmark.

Jeg tror fuldt og fast på, at en gennemdigitalisering af det danske samfunds centralnervesystem er vejen frem, hvis Danmark skal forbedre sin konkurrenceevne. Men det vil ikke ske, med mindre store danske virksomheder som min egen spiller positivt sammen med det offentlige, og medmindre dansk erhvervsliv erkender, at det i Danmark i høj grad er det offentlige snarere end virksomhederne, der trækker det digitale læs.

Desværre er situationen, at alt for mange virksomheders digitale udvikling har en tendens til at stagnere på et for lavt niveau. Efter fem års finanskrise har mange små og mellemstore virksomheder forståeligt nok rigeligt at gøre med at få forretningen til at køre rundt. De savner økonomisk, kompetencemæssigt og mentalt overskud til mere visionære satsninger.

En undersøgelse fra IRIS Group for Erhvervsstyrelsen pegede tidligere i år på, at ikke færre end 76 pct. af de små og mellemstore virksomheder kun anvender digitalisering til basale funktioner eller i begrænset omfang. Og kun syv pct. befinder sig i undersøgelsens øverste kategori for digitalisering, som er virksomheder med forretningskoncepter, der »i høj grad er knyttet til innovativ anvendelse af IT«.

Undersøgelsen ser også på, hvad der forhindrer virksomhederne i at udnytte digitaliseringspotentialet bedre. Svarene er, at virksomhederne »mangler kompetencer til at tænke IT ind i forretningsudviklingen«, og at 40 procent af dem er »meget usikre på«, om digitalisering giver det nødvendige afkast.

Digitalpost

Hvis vi vil skabe produktivitet og vækst via digitalisering, er det nødvendigt at række de små og mellemstore virksomheder en hjælpende hånd, og her har både brancheforeninger som f.eks. IT-Branchen og det offentlige en vigtig opgave.

Ved IT-Branchens årsmøde tidligere i år havde jeg sammen med adm. direktør Per Kogut fra NNIT og adm. direktør Nils Zibrandtsen fra Global Connect lejlighed til at formulere en række forslag til at udmønte det digitale løft i virksomhederne.

Eksperter advarer om it-trussel mod NemID

Blandt forslagene, som blev sendt til regeringens IKT-­vækst­team, var en strategiplan med konkrete mål for digitalisering af erhvervslivet. Og som led i planen bør IT-Branchen, Erhvervs- & Vækstministeriet og Digitaliseringsstyrelsen iværksætte kampagnen »Digitalisering skaber vækst«, som f.eks. kunne indeholde:

Rådgivning til virksomheder om digitaliseringsmuligheder. Hvordan kommer videre med digitalisering?

Et særligt investeringsvindue til virksomheder, der igangsætter produktivitetsfremmende digitalisering.

Etablering af task force med særligt fokus på bedre samarbejde mellem private virksomheder og den offentlige sektor om: 1) udvikling af digitaliseringsløsninger f.eks. inden for velfærds- og sundheds-IT, 2) efterfølgende kommercialisering og 3) evt. eksport af løsningerne.

Informationskampagne henvendt tilvirksomheder: »Skab vækst ved at digitalisere din virksomhed«.

Som en af Nordens største IT-virksom­heder ligger det Nets stærkt på sinde at bidrage til, at digitaliseringen udvikler sig sikkert og stabilt til gavn for samfundet – både virksomheder og borgere. Digitalisering er ikke noget quick fix til dansk økonomi, men Danmark har et fundament, som gør det muligt at hjælpe danske virksomheder op på et højere digitalt niveau, der vil styrke effektivitet og konkurrenceevne. Lad os udnytte den mulighed.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen