Berlingske Business

Den danske stat kan miste 1 mia. kr. på færøsk bank

01BUSPix-Eik-Bank.jpg
Finansiel Stabilitet vil gerne afvikle engagementet i færøske Eik Banki, men storaktionæren, forsikringskoncernen TP Holding, stritter imod.

Den danske stat vil have flere penge ud af Eik Banki, efter at banken blev reddet under finanskrisen, men den nuværende hovedaktionær i Eik Banki udnytter sin majoritet til at holde på pengene. Bekendtskabet kan koste staten 1,1 mia. kroner, og opgøret kan ende med en voldgiftssag.

Den danske stat kæmper i øjeblikket med at få penge ud af den færøske bank Eik Banki, som staten ejer 30 pct. af. Men hovedaktionæren, den færøske forsikringskoncern TF Holding, kæmper imod og bruger sin majoritet på 70 pct. af aktierne til at fastholde pengene i banken.

Eik Banki blev under finanskrisen reddet af det statslige selskab Finansiel Stabilitet, som efterfølgende solgte 70 pct. af banken til færøske TF Holding. Herefter var det planen, at Finansiel Stabilitet skulle sikres en høj årlig udbyttebetaling, inden de resterende 30 pct. af banken kunne sælges.

01BUSPix-stor-Henrik-Bjerre.jpg

I dag er den færøske bank økonomisk stærk og velpolstret og opnåede et overskud efter skat på 101 mio. kroner i 2014, og det blev på generalforsamlingen i april i år vedtaget at udbetale 60 mio. kroner i udbytte. Men den betaling er ikke nær så stor, som Finansiel Stabilitet forventede, siger Henrik Bjerre-Nielsen, adm. direktør i Finansiel Stabilitet.

»Fordi vi gerne vil ud af banken, vil vi gerne have nogle af vores penge tilbage, og derfor synes vi, at det vil være en god idé, hvis vi fik noget mere i udbytte, end det banken ellers lægger op til. Det er sådan set en succeshistorie, hvor vi bare har forskellige synspunkter omkring, hvor meget der skal betales i udbytte,« siger han.

Mads Sixhøj

Det var alene et indskud på to mia. kroner fra Finansiel Stabilitet, der sikrede Eik Bankis overlevelse efter bankens kollaps i 2010. I 2011 solgte Finansiel Stabilitet 70 pct. af banken til TF Holding for i alt 572 mio. kroner. Hvis det forudsættes, at de resterende 30 pct. kan indbringe omkring 250-300 mio. kroner, står Finansiel Stabilitet altså til et tab på mindst 1,1 mia. kroner på Eik Banki.

Formanden hos TF Holding, Gunnar í Liða, der også sidder i bestyrelsen i Eik Banki, siger, at udbyttet på de 60 mio. kroner er det, som bestyrelsen har fundet forsvarligt og rigtigt. Herudover henviser han til formanden i Eik Banki, der er den tidligere nationalbankdirektør Torben Nielsen. Torben Nielsen ønsker ikke at svare på, om han er enig i, at niveauet på 60 mio. kroner er det korrekte at udbetale i udbytte i denne situation.

»Man kan ikke sige, at der er noget, der er korrekt. Men man kan sige, at der er forskellige holdninger til det. Det har været min opgave som formand at finde en løsning, som, jeg vidste, kunne blive godkendt på generalforsamlingen,« siger Torben Nielsen.

Dermed siger du vel også, at størrelsen på udbyttet skal følge TF Holdings ønske, da de har majoritet med 70 pct. af aktierne?

»Ja, det kan du da sige. De skal i hvert fald kunne stemme for det, ellers kommer vi ikke igennem med det,« siger Torben Nielsen.

Opgøret mellem de to aktionærer TF Holding og Finansiel Stabilitet kan ende med en voldgiftssag, men Henrik Bjerre-Nielsen håber på en aftale mellem parterne.

»Det er svært at sige, hvordan sådan noget ender. Men mit gæt er, at begge parter gerne vil finde en eller anden form for løsning på det her, og jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at jeg udlægger mulighederne for, hvordan det kan ende,« siger Henrik Bjerre-Nielsen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen