Berlingske Business
08:37Firmaernes salg har aldrig været større

Danske Banks Straarup ikke længere urørlig

Danske Banks Straarup ikke længere urørlig - 1
Foto:

Ledelseseksperter diskuterer nu åbent en mulig afgang af Danske Banks ordførende direktør, som er belastet af mange negative sager. Danske Banks bestyrelse har tyngden til at skille sig af med ham på grund af det stærke mandat via Mærsks store aktiepost i banken, lyder vurderingen.

For ganske få måneder siden ville det have været utænkeligt, men nu sker dét, som ingen hidtil har kunnet forestille sig. Ordførende direktør i Danmarks største bank, Peter Straarups stilling i toppen af Danske Bank er sat til diskussion. Det centrale spørgsmål er, om man overhovedet kan forestille sig, at kongen af den danske finansverden må træde tilbage.

Professor i økonomisk historie ved Copenhagen Business School (CBS) Per H. Hansen vurderer, at Peter Straarup ikke er fredet:

»Tidligere var Peter Straarup urørlig, men sådan er det ikke længere. Under ham er der truffet nogle beslutninger, som har vist sig at være uheldige, og der er valgt nogle strategier, som er gået galt,« siger han.

Det var en undersøgelse blandt aktiechefer i dagbladet Børsen i mandags, som lukkede katten ud af sækken og satte ord på det, der ellers kun har været hvisket om i krogene i direktionskontorerne i dansk erhvervsliv. Fire ud af seks aktiechefer vurderer således ifølge avisen, at Danske Bank-aktien vil stige, hvis Peter Straarup forlader sin post i toppen af banken.

»Når man ser så kraftigt et dyk i aktiekursen, som Danske Bank har oplevet det sidste års tid, så vil der altid på et tidspunkt blive stillet spørgsmålstegn ved topledelsen, og investorerne vil begynde at spekulere på, om det vil hjælpe på kursen at skifte toplederen ud,« siger professor i corporate governance, Steen Thomsen fra CBS.

Træde i karakter
I modsætning til, hvad der gælder for de fleste banker, har Danske Banks bestyrelse styrken til at at træde i karakter:

»Danske bankbestyrelser er generelt svage på grund af det spredte ejerskab, som karakteriserer de fleste pengeinstitutter her i landet. Men bestyrelsen i Danske Bank er en undtagelse med A.P. Møller - Mærsks 20 procent store aktiepost, som repræsenteres af skibsreder Eivind Kolding i bankens bestyrelse. Den store aktiepost betyder, at Mærsk via bestyrelsen kan træde på bremsen og sige, nu er det nok, hvis de ønsker det,« siger Steen Thomsen.

Mærsk, som selv kæmper med at tjene penge på containerforretning, har siden januar 2008 tabt over 21 mia. kr. på aktieposten i Danske Bank.

»A.P. Møllers usædvanlig stærke ejerskab i Danske Bank gør, at bankens bestyrelse sidder på et stærkt mandat,« mener Steen Thomsen, som hæfter sig ved, at det er vanskeligt at tænke på en afløser:

»Peter Straarup er nok landets mest respekterede bankmand. Der er ingen tvivl om, at han har meget stor goodwill både i bestyrelsen og på aktiemarkedet efter alle de år, hvor han opnået gode resultater. Havde han ikke det, ville der langt tidligere være blevet stillet spørgsmål til hans ledelse,« siger Steen Thomsen.«

Der tegner sig da heller ikke tydelig profil af en kronprins, som i givet fald kunne efterfølge Peter Straarup. Steen Thomsen vil ikke udtale sig om arvefølgen i Danske Bank, men han siger generelt om kronprinseproblematikken:

»En god bestyrelse interesserer sig for mulige kronprinseemner, og hvis ikke der er nogen, så må bestyrelsen trække nogen ind i virksomheden for at sikre kontinuitet og tilstrækkelig likviditet i ledelsen.«

Professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, Steen Hildebrandt vurderer, at Peter Straarup er voldsomt presset og belastet af Danske Banks mange negative sager.

Han ser flere tegn på, at tingene ikke fungerer helt som normalt i Danske Bank. Han mindes eksempelvis ikke, at Danske Banks bestyrelsesformand, Alf Duch-Pedersen tidligere har overtaget styringen fra den ordførende direktør:

»Normalt vil en bestyrelsesformand ikke gå ud og sige noget om driften i offentligheden. Det sker kun i særlige situationer. Men på det seneste har Danske Banks bestyrelsesformand, Alf Duch-Pedersen, tegnet butikken udadtil, og det siger i virkeligheden en del om bankens og Peter Straarups pressede situation,« siger han.

Steen Thomsen: »I krisetider bliver bestyrelsen ofte styrket, og der fyres typisk flere chefer. Bestyrelsen kan vælge at fyre direktionen, ud fra devisen om, at nogen skal bøde. Hvis bestyrelsen vælger ikke at fyre direktionen, så er det vigtigt, at den rykker tættere på direktionen for at signalere støtte.«

Steen Hildebrandt vurderer, at der ikke er tvivl om, at banken har en alvorlig tænkepause og er i færd med at evaluere og kommer med ledelsesmæssige og strukturelle tiltag. Han peger også på, at den larmende stilhed fra Peter Straarup kan tolkes som udtryk for selverkendelse:

En del at tænke over
»Banken er ramt af såvel den generelle udvikling som af beslutninger truffet af bankens ledelse, herunder også Peter Straarup. Derfor er der en del at tænke over lige nu, og der er ingen tvivl om, at banken har lært nogle lektier,« siger han.

»Vi overlader enhver beslutning om bankens ledelse til den generalforsamlingsvalgte bestyrelse. Vi har ingen intention om at blande os,« siger Mærsks bestyrelsesformand Mikael Pram Ramussen. Det har ikke været muligt at få en kommentar til artiklen fra Danske Banks bestyrelsesformand, Alf Duch-Pedersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen