Berlingske Business
17:42

Danske banker i top til at polstre pengetanken

Billede
Selv om de danske banker har været overordentligt dygtige til at tjene penge siden finanskrisen, advarer professor mod, at de strammer skruen over for kunderne. Foto: Kasper Palsnov

Mens det er blevet dyrere og dyrere at være bankkunde, har danske banker øget indtjeningsniveauet i de senere år. Eksperter advarer banker mod at presse citronen.

De danske banker risikerer at gå for vidt i jagten på profit.

Sådan lyder advarslen fra professor i finansiering Jesper Rangvid, som fastslår, at danske banker har været dygtige til at tjene penge.

»Danske banker skal passe på, at de ikke strammer skruen for meget. Bankerne tjener i dag markant mere end på noget andet tidspunkt efter finanskrisen. Selvfølgelig skal banker levere de ­afkast, som investorerne kræver, men man skal også sørge for, at kunderne har forståelse for, hvad der foregår i sektoren. Særligt når bankerne varsler yderligere fyringsrunder, nye gebyrer og mulige negative renter over for ­både erhvervs- og privatkunder,« siger Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School (CBS).

Advarslen kommer, efter at Berlingske kan dokumentere, at egenkapitalforrentningen i de seneste år er accelereret kraftigt i de danske banker. Ifølge tal fra Finanstilsynet var egenkapitalforrentningen i de fem største banker i 2015 nået op på 8,5 procent. Til sammenligning lå tallet i 2011 på 1,7 procent. Dermed hører de danske banker til blandt de bedst indtjenende banker i den vestlige verden – resten af de europæiske banker ligger til sammen­ligning med en egenkapitalforrentning på 4,4 procent i 2015. At de danske banker er spurtet fra resten af Europa kan blandt andet til­skrives, at danske banker har haft held til at stramme gebyrskruen over for kunderne,

Private firmaer skal overvåge tusindvis af danske magthavere Da

Samtidig har bankerne skåret i omkostningerne gennem fyringer af tusindvis af med­arbejdere. Med den anden hånd har bankerne udbetalt rekordhøje udbytter til aktionærerne, der er blevet stillet høje afkastkrav i udsigt.

Har bankerne så hævet deres egenkapitalforretning for meget? Det kan man ikke nødvendigvis sige, mener Jesper Rangvid:

»På den ene side er banker private virksomheder, som skal levere det afkast, som investorerne kræver. Men man kan undre sig over, at investorerne forventer afkast på omkring ti procent, når renten samtidig er rekordlav,« ­siger Jesper Rangvid.

Advarsel mod vild afkastjagt

Nationalbankdirektør Lars Rohde har tidligere i år advaret banker mod vilde afkastjagt. Bankernes stræben efter at levere flotte afkast på egenkapitalen kan føre til en mere usund banksektor, argumenterer han.

»De mål, som er fastsat af pengeinstitutterne, forekommer høje, når man tager hensyn til, at statsobligationsrenten er meget tæt på nul. Det kan betyde, at bankerne – for at opnå de høje mål – må forhøje enten deres risici ­eller deres gearing,« sagde Lars Rohde for et par måneder siden.

Jesper Rangvid er enig i, at bankerne bør lægge mere kapital til side i de gode tider.

28BUSAnders-Damhhhygft-1742.jpg

»Når boligpriserne som nu er høje i København, kan man sige, at det er fornuftigt, at bankerne lægger penge til side, hvis boligpriserne pludselig skulle falde,« siger han.

»Men det bør også pointeres, at bankerne faktisk er ganske velpolstrede,« understreger han.

I samfundets interesse

Hos bankernes organisation Finansrådet afviser man, at bankerne scorer for mange penge på kunderne.

»Det er i samfundets interesse at have banker, som leverer en solid forrentning af egenkapitalen – altså at have banker som tjener penge. Det er det bedste værn mod finansielle kriser. Og det er forkert at sætte lighedstegn mellem indtjening og udbytter. I nogle år ­betaler banker al indtjeningen ud som udbytte, i andre år – som for eksempel når der er gang i udlånet og væksten generelt – bliver pengene i banken,« siger Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finansrådet.

anders dammm

Stabilt er lig med kedeligt

Lars Krull, der er bankforsker og seniorråd­giver ved Aalborg Universitet, mener dog, at bankernes forrentning af egenkapitalen er blevet for solid i de seneste år. Han argumenterer for, at bankerne ud fra et samfundsperspektiv helst skal være stabile – i hans øjne betyder det, at bankerne bør tjene det samme som en halvkedelig erhvervsobligation, men bedre end en statsobligation.

»Stabilt er lig med kedeligt, og banker skal helst være kedelige. Bankerne påstår, at de gennemfører fratrædelser, fordi de skal give større afkast. Men de leverer jo allerede et godt afkast i europæisk komparativ. Det dokumenterer tallene jo,« siger Lars Krull. Derfor vækker det undren hos bankforskeren, når bankdirektøren i Jyske Bank, Anders Dam, varsler, at negative renter til privatkunder kan komme på tale,

»Det svarer til, at vi går ind på Hotel ­Marriott i København, og så siger de, at det værelse, vi har bestilt til 1.900 kroner, nu i stedet koster 2.000 kroner, fordi det er koldt i dag, så hotellet skal bruge flere penge på varme.«

I Finansrådet afviser man kritikken.

»Banker har brug for tilfredse kunder for at tjene penge. Alt andet er jo uholdbart. Og det ved bankerne godt. Så teorien om, at profit sker på bekostning af god kundeservice og åger­priser, er forkert. Bankers indtjening er i de ­senere år gået i vejret, fordi kredithåndværket er i orden, og der sker ikke store tab. Bankerne er ekstremt omkostningsbevidste, og mange satser samtidig på nye forretningsområder med lav risiko som private banking og kapital­forvaltning,« siger Jakob Legård Jakobsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen