Berlingske Business

Danske Bank-topchef: Vi er spejlbillede af dansk økonomi

billede thomas borgen
Fremgang i dansk økonomi betyder fremgang i Danske Bank, siger bankens adm. direktør Thomas F. Borgen. Foto:

Danske Bank overraskede med et stærkt halvårsresultat, hvor tabene er banket i bund, og det er ifølge bankens adm. direktør Thomas F. Borgen et spejlbillede af den danske økonomi.

Hvis man er i tvivl, om dansk økonomi er i fremgang, skal man blot kaste et blik på dagens regnskab fra Danske Bank, der viste særdeles positive takter. Overordnet set vil Danske Banks økonomi nemlig være et spejlbillede af dansk økonomi, mener Danske Banks adm. direktør Thomas F. Borgen.

Danske Bank opnåede et resultat før skat på kerneforretningerne på 5,2 mia. kr., hvilket overgik markedets forventninger, der ifølge Ritzau Estimates lå på fem mia. kr.

Kvartalsregnskab fra Danske Bank

»Vi vil altid være et spejlbillede af de økonomier, som vi opererer i, og Danske Bank er fortsat mest afhængig af dansk økonomi. Så det har været positivt, at dansk økonomi vokser, men det er klart, at dansk økonomi fortsat ligger efter Sverige og Norge, men godt foran Finland. Men vi ser positivt på væksten, og vi ser positivt på helbredstilstanden på vores kunder, men vi vil altid være afhængige af, at Europa fortsætter sin vækst,« siger Thomas F. Borgen.

Væksten har blandt andet ført til en styrkelse af kunderne økonomi, der har betydet, at aktiviteten omkring boligkøb og omlæggelse af boliglån har været høj, samt at Danske Banks tab og hensættelser er faldet dramatisk. I andet kvartal forventede markedet nedskrivninger i Danske Bank på omkring 500 mio. kr., men Danske Bank overraskede positivt og kunne i stedet indtægtsføre 219 mio. kr.

billede danske bankk

»Vi har over de sidste 14-16 kvartaler set faldende tab og hensættelser ud fra, at alle de økonomier, som vi opererer i, har sagte men stille forbedret sig. Det, som er sket specielt i det sidste halve år, er at dansk økonomi er gået op et lille hak i vækstskalaen, og vores kunder har større aktivitet, har bedre betalingsevne, ejendomspriser er øget i værdi som en konsekvens af lavere arbejdsløshed og lavere renter, som gør at vores sikkerhedsværdi er øget. Så det er summen af en række faktorer, som gør, at tab og hensættelser er på et lavt niveau, og vi forventer at det forbliver på et lavt niveau,« siger Thomas F. Borgen.

Derudover peger han på, at Danske Bank har arbejdet med at styrke kvaliteten af udlånene, så der fremover vil komme færre tab.

»Vi har været meget bevidste om vores udlånsaktiviteter. Vi har lukket ned i de områder, hvor vi mener, at det hverken har skabt værdi for kunder eller aktionærer - et eksempel er Irland - så vores vækst er holdbar på lang sigt,« siger Thomas F. Borgen.

billede carsten nøddebo

De positive udsigter har samtidig medført, at Danske Bank har valgt at opjustere forventningerne til årets resultat med to mia. kr. fra over 14 mia. kr. til over 16 mia. kr.

»Vi prøver altid at guide efter bedste skøn, og vi justerede ikke efter første kvartal, da vi var usikre på, om den høje aktivitet i første kvartal ville fortsætte. Nu viste det sig, at den gode kundeaktivitet fortsatte, og i tillæg ser vi, at tab og hensættelser falder til et væsentligt lavere niveau, og de to ting gør, at vi nu opjusterer til over 16 mia. kr.,« siger Thomas F. Borgen.

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen