Berlingske Business

Danske Bank-top i brev til aktionærer: Vi tager hvidvasksag »meget alvorligt«

estland vito Tallinn Danske Bank
Danske Banks filial i Estland har i 2017 været centrum i en række afsløringer af hvidvask for milliarder. Foto:

Der er ingen nye oplysninger om hvidvaskskandalen i Danske Bank i rekordregnskabet for 2017. Men toppen af Danske Bank bedyrer i et brev til storbankens aktionærer, at sagen tages meget alvorligt.

Allerede i 2014 slog en whistleblower alarm til koncernledelsen i Danske Bank:

Danske Banks estiske filial var fyldt med mistænkelige og stærkt problematiske kunder, mens hvidvask-kontrollen var stærkt mangelfuld.

Alligevel var det først i 2017, efter en række afsløringer i Berlingske, at Danske Bank lancerede en omfattende intern undersøgelse af de mulige ulovligheder i den estiske filial.

RUSSIA-MAGNITSKY/

Da whistlebloweren advarede ledelsen i Danske Bank i 2014 hed bestyrelsesformanden Ole Andersen, mens bankens administrerende direktør hed Thomas Borgen. De udgør også i dag den allerøverste ledelse i landets største bank, og i forbindelse med et rekordregnskabet for 2017 bedyrer de i et brev til bankens aktionærer, at de nu tager sagen meget alvorligt.

»I løbet af året blev der stillet alvorlige spørgsmål ved begivenheder, der fandt sted i den nu afviklede ”non-resident”-portefølje i filialen i Estland i perioden fra 2007 til 2015. Det tyder på, at filialen i Estland kan have været misbrugt til hvidvask. Både bestyrelsen og direktionen tager dette meget alvorligt,« skriver Ole Andersen og Thomas Borgen til aktionærerne.

18BUSOEkonomidirektoer-i-Da.jpg

Da de første afsløringer af problematiske transaktioner gennem Danske Bank Estland rullede i foråret 2017 lancerede banken en såkaldt »årsagsanalyse« af sagen. Efter en række nye afsløringer i efteråret 2017 blev den analyse udvidet.

»En årsagsanalyse konkluderede, at det var flere mangler, der betød, at Danske Bank ikke var tilstrækkelig effektiv til at forhindre, at den estiske filial potentielt kunne misbruges til hvidvask i den pågældende periode. På den baggrund besluttede koncernen at udvide den igangværende undersøgelse til at omfatte en gennemgang af alle kunder og transaktioner relateret til ”non-resident”-porteføljen i Estland i perioden,« fremgår det af årsregnskabet.

Årsregnskabet indeholder ingen nye oplysninger om sagen. Men giver en kort beskrivelse af undersøgelsen af sagen, som ledes af tidligere PET-chef Jens Madsen:

»Formålet er at rapportere mistænkelige transaktioner, der ikke tidligere har været indberettet til myndighederne og få det fulde overblik over den historiske aktivitet i porteføljen. Endvidere er det afgørende for os, at vi får fuld klarhed over sagen og får draget den læring, der skal til for at undgå, at noget lignende kan ske i fremtiden. Den udvidede undersøgelse forventes afsluttet i løbet af 2018,« står der videre i årsregnskabet.

Thomas Borgen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen