Berlingske Business

Danske Bank sidder i irske retssager til halsen

02BUSretshammer.jpg
Det koster Danske Bank trecifrede millionbeløb at køre de mange retssager, der er fulgt i kølvandet af det irske "eventyr". Foto: Iris

Banken har i år spenderet over 200 mio. kroner på at komme ud af uønskede irske aktiviteter. En del af pengene går til at slås med tidligere kunder i retten.

208 mio. kroner har Danske Bank brugt de første tre kvartaler af 2013 på at slippe af med uønskede udlån i non-core, bankens skraldespandsafdeling. Indtægten beløb ifølge den seneste kvartalsmeddelelse sig til bare 103 mio. kroner. Hvad bruger banken pengene til?

En del af svaret finder man, hvis man undersøger aktiviteten i Commercial Court i Dublin, Irlands Sø- og Handelsret. På en tilfældig dag, nemlig fredag 1. november 2013, kan man læse på rettens såkaldte Master’s List, at Danske Bank på denne dato er klar med to forskellige stævninger og tre såkaldte »motions for judgement«, der vedrører tre andre selskaber eller personer.

Første november er tilsyneladende bare en ganske almindelig dag. 31. oktober indleverede Danske Bank endnu en stævning og fem »motions for judgement« mod seks forskellige parter, og 30. oktober stod banken også klar med en stævning.

02BUSNational-Irish-Bank.jpg

Søgedatabasen hos den irske Court Service giver over 500 hits på Danske Bank, hvor de fleste vedrører bankens retssager. Berlingske gennemgik i foråret et udpluk af sagerne, hvoraf Danske Bank har vundet flere. Men om banken har fået penge ud af sine ofte fallerede tidligere kunder, vil den ikke oplyse.

Et eksempel er forretningsmanden Brendan Gildea, som i 2011 blev dømt til at betale 85 mio. kroner tilbage til Danske Bank. Sagen drejede sig om et lån til hans ejendomsselskab, som han personligt havde garanteret for. Et andet eksempel er bankens krav mod finansmanden Niall McFadden, som Danske Bank ifølge irsk presse har indgået forlig med om et krav på 110 mio. kroner.

Niall McFadden er en af Danske Banks kulørte kunder. Ifølge irsk presse frygtede banken, at McFadden skjulte aktiver for kreditorerne. Danske Bank har forsøgt at få ham erklæret konkurs i Irland, fordi banken frygtede, at han som mange andre irske skyldnere ville flygte fra sine kreditorer til England, hvor konkurslovgivningen er væsentligt mere lempelig end i Irland.

McFadden opfandt i øvrigt begrebet OPM, Other People’s Money, som den danske bog om finanskrisen, »Andre Folks Penge« af Niels Sandø og Thomas G. Svaneborg er inspireret af.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen