Berlingske Business
09:34Tyskland: PMI faldt i oktober

Danske Bank: Samsung og Facebook er de nye konkurrenter til MobilePay

jesper nielsen billede
Jesper Nielsen, bankdirektør i Danske Bank. Foto:

MobilePay har vundet det første slag om mobilbetalinger over konkurrenten Swipp. Fremover skal MobilePay konkurrere med internationale giganter som Samsung og Facebook, siger Danske Bank-direktør.

Bankerne bag betalingstjenesten Swipp har opgivet kampen og overgivet sig til fjenden, Danske Banks MobilePay.

Sejren til MobilePay betyder, at Jyske Bank, Sydbank og alle de øvrige banker nu følger med Nordea over til Danske Banks MobilePay-tjeneste, således at bankernes investeringer i mobilbetaling fremover bruges til at udvikle denne løsning.

Samtidig bliver Swipp lagt i graven, men teknologien bag Swipp – hvor overførslerne af penge foregår fra konto til konto i modsætning til MobilePays der er knyttet til Dankort-systemet – tages med over til MobilePay.

Det ligner en samlet sejr for Danske Bank, der har udviklet MobilePay, men sådan vil Jesper Nielsen, bankdirektør i Danske Bank ikke betegne den nye aftale med alle de forhenværende Swipp-samarbejdsbanker.

»Det vil være farligt at se det som en endegyldig sejr for MobilePay. Vi ser først og fremmest, at vi har skabt mulighed for yderligere udbredelse, både hos privat- og erhvervskunder. Så har vi skabt en infrastruktur, som er billigere at drive. Det vil sige, at vi kan bruge flere ressourcer på at udvikle MobilePay. Og ikke mindst gør det her MobilePay i stand til at konkurrere endnu bedre i forhold til traditionel brug af kort og kontanter,« siger Jesper Nielsen og fortsætter:

»Strategisk i forhold til internationale spillere er det her også en signifikant aftale, og det vil sige, at vores udbredelse i Danmark vil være ret markant, når der kommer nye spillere ind på mobilbetalingsmarkedet. Og samtidig vil vi have en platform, som både kan operere på konto og kort, og det vil sige, at vi både på pris og funktionalitet står stærkt.«

Mobilbank 2 - 2016111410182146

Men aftalen betyder trods alt, at de andre banker i stedet for at betale til deres egen løsning fremover betaler til Danske Bank?

»Det er rigtigt, men man skal også være opmærksom på, at MobilePay blev skilt ud i et særligt selskab. Og at Danske Bank kommer til at stå som distributør af MobilePay på linje med alle de andre banker. I virkeligheden kommer det her til at fungere som et selskab, der har nogle distributionspartnere,« siger Jesper Nielsen og tilføjer:

»MobilePay vil stadig være 100 procent ejet af Danske Bank, og det ejerskab har vi det rigtig fint med. Men der er heller ingen tvivl om, at en stor del af den udvikling, der skal ske, kommer vi til at diskutere åbent sammen med vores nye partnere.«

Skal MobilePay fortsat markedsføres som et Danske Bank-produkt?

»Nej, det skal det ikke. Vi fjerner ”by Danske Bank”, og så bliver det bare MobilePay. Det er del af den aftale, der blev lavet med Nordea.«

Filial - 20161114095739463_org

Hvad betyder den nye aftale økonomisk?

»Først og fremmest betyder det billigere transaktioner. Og så er der en aftale med de andre banker og os, men den er fortrolig. Det giver os nogle muligheder for at investere mere i MobilePay.«

Betyder det alene merinvesteringer i MobilePay, eller betyder det også større indtjening til Danske Bank?

»Vi har ikke et mål om, at Danske Bank som sådan skal stå markant bedre økonomisk efter denne aftale. Det vil nok heller ikke være tal, som vil stå synligt i Danske Banks regnskab. Det her er en ordning, som kommer alle til gode, fordi der kommer billigere transaktioner til privat- og erhvervskunder, og så kan vi udvikle det noget hurtigere sammen med flere partnere.«

Trods faldende indtægter: Overskud til Danske Bank Årsregnskab

Hvordan skal MobilePay udvikles fremadrettet?

»Der skal fuld damp på udviklingen, og det gælder loyalitetsløsninger, apps på siden af MobilePay såsom WeShare, og en lang række ting, som ligger i pipelinen, som vi fortsætter med at udbrede i markedet.«

Hvem er konkurrenterne nu og fremover?

»Konkurrenterne er de store internationale aktører. Det kunne være Samsung, Facebook og andre der har ambitioner inden for betalinger. Det er det, som vi strategisk sikrer os mod nu. Vi står i hvert fald langt stærkere,« siger Jesper Nielsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen