Berlingske Business
10:38Bjarne Corydon ny chef for Børsen

Danske Bank risikerer milliardsmæk fra kapitalkrav

31BUSDanske-Bank-AArsregnsk.jpg
Skærpede krav fra den såkaldte Basel-komité kan medføre højere priser til kunderne i Danske Bank, som ellers er en af Danmarks bedst polstrede banker. Foto: Thomas Lekfeldt

Hvis nye internationale kapitalkrav ender i den skrappe ende af skalaen, vil det også koste Danske Bank et milliardbeløb for at polstre sig. Og Danske Bank er endda et af de bedst polstrede blandt de store danske pengeinstitutter.

Nykredit er ikke den eneste danske finanskoncern, der skal skrabe flere penge sammen på grund af nye og skrappere kapitalkrav fra den såkaldte Basel-komité. Endnu er kravene ikke specificerede, men de bliver formentligt udformet som et såkaldt kapitalgulv, der udtrykker den krævede sikkerhed for udlånene.

De vil formentligt betyde både prisstigninger til kunderne samt salg af flere aktier for at skaffe flere penge til at polstre sig med.

»Jeg er ret sikker på, at hvis der kommer et generelt gulv på 90 procent, altså det hårdeste udfald, er det ikke noget, som store finansielle koncerner, herunder Danske Bank, vil være glade for. Det vil koste Danske Bank et anseeligt milliardbeløb. Der vil ikke være nogen tvivl om, at det er noget, der vil kunne mærkes mange steder,« siger professor i finansiering Jesper Rangvid fra CBS.

22BUSNy-1000-kroneseddel-18.jpg

Begrebet »gulv« henviser til den kapital, som en finansiel virksomhed skal holde som sikkerhed for sine udlån. Kravene er kun på tegnebrættet, men de kan lande på mellem 60 og 90 procent af den nuværende standardberegning for kapitalkrav.

Danske Bank lægger ikke skjul på, at de kommende krav kan medføre mærkbare ændringer – også på kundernes priser.

»Det er vores vurdering, at Danske Banks kapitalposition og indtjeningsevne er stærk, og at vi derfor vil være i stand til at tilpasse os eventuelle fremtidige stramninger af reguleringen. Når det er sagt, vil det kunne have konsekvenser for kunderne i form af for eksempel højere priser, hvis det munder ud i højere kapitalkrav. Vi fornemmer dog en vis lydhørhed fra Basel-komiteen over for de signaler, der blandt andet er sendt fra dansk side,« siger vicedirektør Peter Rostrup-Nielsen fra Danske Bank.

Pengene til at styrke kapitalen kan komme fra to kilder: kunderne og aktionærerne på fondsbørsen. Nykredit har allerede taget forskud på at hente flere penge hos kunderne i form af en stigning i det løbende gebyr, bidragssatsen, ligesom der skal hentes penge fra aktionærer ved den planlagte børsnotering.

Økonomiprofessor Finn Østrup fra CBS vurderer, at Danske Bank får lettere ved at opfylde kapitalkravene.

»Danske Bank har været bedre end Nykredit til at opfylde kapitalkrav. Danske Bank står væsentligt stærkere kapitalmæssigt nu, end da finanskrisen brød ud, mens der i Nykredit ikke er sket nogle særlige kapitalmæssige forbedringer,« siger han.

Aktieanalytiker Christian Hede, Nordea, har regnet på Danske Banks fremtidige kapitalbehov.

»For Danske Bank vil et 80-procentsgulv betyde, at banken er nær markedets minimumskrav og vil være nødsaget til at opbygge mere kapital. Ved 70 procent vil den have en lille buffer, men man kan diskutere, om bufferen er stor nok,« siger han.

Christian Hede vurderer, at hvis Danske Bank skal holde endnu mere kapital, vil der være nogle produkter, det ikke kan betale sig at tilbyde længere, fordi de kræver for megen sikkerhedskapital i forhold til indtjening.

nordea+danske

»Når vi taler realkredit, vil det eksempelvis være udlån til almennyttigt boligkøb, fordi indtjeningen er meget beskeden, og hvis Basel-komiteen pludselig indsætter et nyt risikogulv, hænger det ikke længere sammen. Det vil være urealistisk, at Danske Bank kører videre med den bankforretning, de har i dag, 100 procent, hvis der kommer nye minimumskrav. Danske Bank vil formentligt være nødsaget til at tjene flere penge, og det vil have en betydning for priserne. Hvis der bliver indført nye regler, vil det derfor have en effekt på de produkter, som banken udbyder, og de priser, den tager,« siger han.

Ifølge hans beregninger svarer hver procents forøgelse af kravet til bankens egen­kapital til 8,6 milliarder kroner.

»Danske Bank tjener på et år noget, der ligner 18 milliarder kroner, så en procent er omkring et halvt års indtjening,« påpeger Christian Hede.

Han vil dog ikke kalde kravene en katastrofe.

»Danske Bank er vældigt godt kapitaliseret, og derfor vil den også kunne manøvrere, uanset hvad der kommer fra Basel-komiteen. Men et krav på 90 procent vil bare give et andet udlånsbillede og en anden balance i Danske Bank-koncernen, end hvis det bliver 60 procent,« siger han.

David Hellemann, chef for Nordeas danske forretning, afventer de endelige krav og vil indtil da ikke spekulere i, hvor kravene lander.

MA

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen