Berlingske Business

Danske Bank revser kritikere af hvidvaskundersøgelse

Ole Andersen
Bestyrelsesformand for Danske Bank, Ole Andersen. Foto:

Danske Bank går nu i offensiven og svarer på kritikken fra de politikere og eksperter, der har langet ud efter bankens håndtering af hvidvaskskandalen i Estland, skriver Jyllands-Posten.

For første gang stiller formand Ole Andersen op og fortæller i et større interview om bankens undersøgelser af hvidvasksagen, og han lægger ikke skjul på, at kritikken af dem i hans optik er unuanceret.

- Nogle stiller spørgsmål ved, om man kan stole på undersøgelserne, for det er banken, der betaler. Jeg var lige ved at spørge: Hvem skulle ellers betale? Det er nu engang vilkårene for denne type undersøgelser. Det betyder per definition, at undersøgelserne ikke er uafhængige, men det betyder ikke, at de ikke er objektive og fuldstændige, siger Ole Andersen.

Banken har hyret advokatfirmaet Bruun & Hjejle til at afdække, hvem der har ansvaret for sagen, hvor mindst 53 mia. kr. angiveligt er blevet vasket hvide i Danske Banks estiske filial. Det har fået eksperter og politikere som blandt andet erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til at kritisere undersøgelsens troværdighed, blandt andet fordi banken også har brugt og aflønnet Bruun & Hjejle til eksempelvis kommunikation med Finanstilsynet om hvidvasksagen. Men den kritik afviser Ole Andersen overfor Jyllands-Posten.

- Ligesom et revisionsfirma afgiver en erklæring for et årsregnskab, skal Bruun & Hjejle på et tidspunkt give en erklæring om, at det har fået al den information, det har bedt om og har haft adgang til alt. At der altså ikke er gemt noget under bordet, siger han.

Bankens argumenter får ikke hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft til at tone sin kritik ned.

- Bruun & Hjejle har forsvaret Danske Bank i Finanstilsynet, og det synes jeg giver en problematik i forhold til bagefter at skulle vurdere, om Danske Banks ledelse har levet op til sit ansvar. Kan man både varetage bankens interesser som advokat først og senere være fuldstændig objektiv i en undersøgelse af sagen? Det mener jeg ikke. Advokatfirmaet har ligesom indtaget sin rolle i denne sag, siger han.

Tirsdag åbnede de estiske politimyndigheder ifølge landets justitsminister en strafferetlig efterforskning af hvidvasksagen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen