Berlingske Business

Danske Bank når rekordhøjder: Milliarderne ruller ind - og videre ud af banken

Thomas Borgen
Thomas F. Borgen, topchef for Danske Bank, kan se tilbage på et særdeles givtigt regnskabsår for landets største bank. Foto:

Landets største bank har i 2017 formået at sætte tempoet yderligere op på rente- og gebyrtoget. Indtægterne stagnerer, men milliarderne rasler alligevel ned på bundlinjen og videre ud til Danske Banks aktionærer.

20,9 mia. kroner ryger direkte ned på bundlinjen hos landets største bank efter et særdeles solidt regnskabsår. Danske Bank har fredag morgen offentliggjort årsregnskabet for 2017, og det viser en pæn fremgang i visse af indtægterne, mens omkostningerne er stagneret. Det får banken til at skrue op for forkælelsen af aktionærerne.

Nettorenteindtægterne stiger med seks procent til 23,4 mia. kroner, mens nettorentegebyrindtægterne stiger med otte procent til 15,3 mia. kroner. Men fordi der er et markant - omend ventet - fald i handelsindtægterne og øvrige indtægter på hhv. ni og 49 procent, er de samlede indtægter kun steget med cirka 200 mio. kroner til 48,1 mia. kroner.

aaa

»Vi leverede et stærkt finansielt resultat for 2017. Det afspejlede en fortsat fremgang i de nordiske økonomier, høj kundeaktivitet gennem året og vores kommercielle tiltag for at skabe en mere enkel, effektiv og kundefokuseret bank. Der var en positiv udvikling på tværs af vores forretningsområder, som flere steder resulterede i god kunde- og udlånsfremgang. Digitaliseringen giver i stigende grad nye muligheder, og med resultatet for 2017 har vi et godt afsæt til fortsat at investere i udviklingen af nye løsninger til gavn for vores kunder,« lyder kommentaren fra topchef Thomas Borgen i regnskabsmeddelelsen.

Nedskivninger driver bundlinjen frem

Mens indtægterne stort set er stagneret, er det samme også gældende for omkostningerne, der rammer 22,7 mia. kroner i 2017, og dermed er omkostningsprocenten den samme som forrige år - 47,2 procent.

21BUSThomas-F-Borgen-Danske.jpg

Men fordi nedskrivningerne takket være den fortsatte fremgang i makroøkonomien regnskabsteknisk resulterer i tibageførsler på hele 873 mio. kroner mod tre mio. kroner året før, stiger overskuddet før skat med fire procent til 26,3 mia. kroner og fem procent til 20,9 mia. kroner efter skat.

Banken har valgt at give stort set hele overskuddet videre til aktionærerne. Udbyttet bliver på ti kroner per aktie, hvilket svarer til 9,4 mia. kroner, mens der iværksættes et aktietilbagekøb på 10 mia. kroner. Derudover vælger banken også at sætte barren endnu højere fremadrettet. Man vil fremover udbetale 40-60 procent af overskuddet i udbytte mod tidligere 40-50 procent.

19BUSKaren-Froesig2-121646.jpg

Forventer ikke fremgang

Den kunde- og udlånsfremgang i det forgangne år, som Thomas Borgen nævnte ovenfor, ser ud til at resultere i et bedre 2018. Banken forventer således højere nettorenteindtægter »primært som følge af et øget forretningsomfang«. Samtidig forventes gebyrindtægterne at »ligge på et højt niveau«, mens omkostningerne forventes at stige svagt. Derfor regner banken med et overskud lidt under 2017 - i niveauet 18-20 mia. kroner.

Danske Bank har formået at hæve forrentningen af dens egenkapital fra 13,1 procent til 13,6 procent, og man har nu gennem flere år ligget over sit eget langsigtede mål på »mindst 12,5 procent senest i 2018«. Og banken ændrer nu også den ambition til en lidt mere diffus.

Borgen

»Det er vores langsigtede ambition at være blandt de tre bedste nordiske peers målt på egenkapitalforrentning,« lyder det i regnskabet.

Det er ikke alt sammen tal i regnskabet. Banken nævner også de hvidvasksager i Baltikum, som Berlingske Business har afsløret og skrevet om, i regnskabet, uden dog at komme med noget nævneværdigt nyt.

»Det tyder på, at filialen i Estland kan have været misbrugt til hvidvask. Både bestyrelsen og direktionen tager dette meget alvorligt. Derfor har vi i samarbejde med eksterne eksperter igangsat grundige undersøgelser af forholdene.«

Undersøgelsen, som banken offentliggjorde sidste år, forventes afsluttet i løbet af 2018.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen