Berlingske Business
17:31Business Live lukker for i dag - på gensyn i morgen

Danske Bank lander overraskende stort milliardoverskud

Fredag: Danske Bank
Danske Bank overraskede markedet med et overskud på 5,53 milliarder kroner i årets første tre måneder. Banken tjente 43 millioner kroner om dagen på gebyrer. Foto:

Danske Bank overrasker markedet med et overskud på 5,53 milliarder kroner i årets første tre måneder. Banken tjente 43 millioner kroner om dagen på gebyrer.

Danske Bank har haft en enorm fremgang på bundlinjen i årets første tre måneder, hvor bundlinjen skyder frem med mere end en halv milliard kroner i årets første tre måneder.

Det viser kvartalsregnskabet, som banken har offentliggjort fredag morgen. Et regnskab, som viser, at Danske Bank i den grad har været i stand til at tjene penge på både gebyrer og renter. Fremgang i den globale økonomi og de stærkt omdiskuterede forhøjelser af bidragssatser har skæppet godt i kassen.

Trods faldende indtægter

Bankens nettoresultat endte på 5,53 mia. kroner. Det er 600 mio. kroner mere end i samme kvartal sidste år, og markant mere end ventet, idet analytikerne havde spået et resultat på 4625 mio. kroner ifølge et estimat indsamlet af Ritzau Estimates. I samme periode sidste år noterede banken et nettoresultat på 4945 mio. kroner.

Fremgang på alle fronter

Nettorenteindtægterne for kvartalet blev 5.739 mio. kroner, hvor det var ventet at blive 5.689 mio. kroner af analytikerne. Det var samtidig ni procent mere end de 5.259 mio. kroner, som Danske Bank præsterede i første kvartal 2016.

Gebyrindtægterne endte på 3.850 mio. kroner i kvartalet. Det svarer til 43 mio. kroner om dagen. Analytikernes estimat for gebyrindtægter lå til sammenligning på 3.537 mio. kroner Det var også en stigning fra 3.382 mio. kroner i tilsvarende periode af 2016.

25BUSDanske-Bank-arrangemen.jpg

Handelsindtjeningen overraskede især. Den landede på til 2.705 mio. kroner, mens analytikerne her havde ventet 1.895 mio. kr. I første kvartal sidste år landede de på 1.597 mio. kroner.

»På de finansielle markeder fortsatte den høje kundeaktivitet fra sidste halvdel af 2016 ind i starten af 2017. Den øgede aktivitet på de finansielle markeder var blandt andet drevet af geopolitiske forhold,« skriver selskabet om udviklingen.

Tilfreds topchef

De samlede indtægter stiger dermed 10,3 procent fra 11.469 mio. kroner til 12.649 mio. kroner. Forventningen lå på 11.614 mio. kroner. Til sammenligning kan det nævnes, at Nordeas samlede indtægter i årets første tre måneder landede på 18,3 mia. kroner eller omkring 50 procent højere end Danske Bank. Men Nordeas bundlinje nåede »kun« op 6,28 mia. kroner eller 14 procent højere end Danske Banks 5,53 mia. kroner.

Det er da også en umiddelbart positiv Danske-topchef, der udtaler sig i regnskabsmeddelelsen.

»Årets første tre måneder har været præget af høj kundeaktivitet på tværs af vores forretningsenheder, hvilket har resulteret i højere indtægter drevet af især øget aktivitet på de finansielle markeder og et øget udlån til vores kunder. Samtidig har økonomien i de nordiske lande generelt fået det bedre, hvilket påvirker vores resultat positivt. Nedskrivningerne er fortsat på et meget lavt niveau,« siger Thomas Borgen.

Det er især forretningsområdet »Corporates & Institutions«, der bidrager til væksten i indtjeningen. Resultatet før skat er i divisionen, der dækker over Danske Banks finansmarkedsaktiviteter og betjener de største virksomheder og finansielle kunder, steget fra 1,1 mia. kroner i samme periode sidste år til nu at udgøre 2,3 mia. kroner. Overskuddet i forretningsområdet »Personal Banking« falder derimod fra 1,3 mia. kroner til 1,2 mia. kroner, mens »Business Banking«, der hovedsageligt betjener mindre og mellemstore virksomheder, stiger fra 1,7 mia. kroner til 2,0 mia. kroner. Endelig er der »Wealth Management«, som er kapitalforvaltning, private banking og Danica, og som stiger med en procent til 1,1 mia. kroner.

Højere omkostninger

Omkostningerne følger desværre for Danske Bank dog også nogenlunde med. De stiger således fra 5.310 mio. kroner sidste år til 5.724 mio. kroner. Det var markant mere end analytikernes forventede 5.476 mio. kroner.

»Stigningen afspejler det høje aktivitetsniveau, investeringer i fortsat digitalisering og omkostninger relateret til regulatoriske krav,« skriver selskabet i regnskabet.

27BUSPix1-vito-Tallinn-Dans.jpg

Da nedskrivningerne i lighed med samme periode sidste år også denne gang er en indtægtspost i regnskabet, betyder det som nævnt, at bundlinjen stiger markant. Hvor Danske Bank i samme periode sidste år kunne tjene 130 mio. kroner på nedskrivninger på udlån, blev det i dette kvartal til et indtjening på 235 mio. kroner. Analytikerne havde ventet et tab på 110 mio. kroner.

I årsregnskabet for 2016 blev det oplyst, at banken i 2017 venter et resultat på 17-19 mia. kroner, og det vil i så fald være en tilbagegang fra de 19,8 mia. kr. i 2016, som dog var kendetegnet ved ekstraordinære høje handels- og engangsindtægter. Analytikerne regner dog ifølge Ritzau Finans med, at Danske Bank vil komme ud af året med et resultat i den høje ende af intervallet. Estimatet for nettoresultatet i 2017 lyder således på 18,5 mia. kr.

Opjustering lurer

Og med en indtægt på 5,53 mia. kroner i årets første kvartal alene, tyder en del da også på, at banken kommer til at sprænge sine egne forventninger for året.

Danske Banks egenkapitalforretning efter skat var på 14,4 pct. mod 13,1 pct. i første kvartal 2016. Banken er dermed langt i mål med den målsætning, som banken opstillede for to år siden. Alligevel vælger Danske Bank defensivt at fastholde deres langsigtede målsætning om en egenkapitalforretning på mindst 12,5 pct. i 2018.

Danske Bank tjener snart penge på Mobilepay

Til trods for at resultatet landede på 5,53 mia. kroner i årets første kvartal, venter Danske Bank fortsat, at årets resultat lander på 17-19 mia. kroner.

Investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, er dog ikke i tvivl om, at Danske Bank kommer med en opjustering senere på året. Han betegner kvartalsregnskabet som værende særdeles stærkt.

»Danske Bank har ikke kun detroniseret Nordea, men placerer sig nu på toppen af den skandinaviske elite med hensyn til egenkapitalforrentning,« siger Per Hansen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen