Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Danske Bank holder kursen i uroligt farvand

Kvartalsregnskab fra Danske Bank
Foto:

Danske Bank har i de første seks måneder af året holdt skruen i vandet trods vanskelige markedsvilkår. Banken lander et nettoresultat på 9,4 milliarder kr. og fastholder sine indtjeningsforventninger til hele året.

Banksektoren har i første halvår skullet manøvrere i uroligt farvand med negative renter, lav økonomisk vækst og usikkerheden om briternes forhold til EU. Men landets største bank, Danske Bank, har styret pænt gennem halvåret, og lever op til både ledelsens og analytikerkorpsets forventninger.

Banken kom gennem de første seks måneder med et overskud på 9,4 milliarder kr. efter skat, og det var nogenlunde det samme som sidste år.

»Vi har haft et tilfredsstillende første halvår trods vanskelige markedsvilkår med fortsat negative renter, lav økonomisk vækst og afdæmpet efterspørgsel. Bortset fra de finansielle markeder var perioden generelt præget af lav aktivitet. Resultatet afspejler vores diversificerede forretningsmodel, øget udlånsaktivitet samt vores bestræbelser på at blive en stadigt mere kundefokuseret, enkel og effektiv bank,« skriver adm. direktør Thomas F. Borgen i regnskabsmeddelelsen.


Billede

De samlede Indtægter løb op i 23,0 milliarder kr., hvilket er 800 mio. kr. mindre end sidste år, og faldet skyldes først og fremmest lavere gebyr- og handelsindtægter. Nettogebyrindtægterne er således faldet med 10 pct. til 6,7 milliarder kr., mens handelsindtægterne er dykket med 15 pct. til 3,7 milliarder kr. i år.

De faldende indtægter fra selve bankdriften er i et vist omfang opvejet af fortjenester fra salg af ejendomme i første kvartal og salget af Visa Europe i andet kvartal, som tilsammen bidrager positivt med omkring en milliard kr..

Billeder

Det er ikke kun indtægterne der er faldet i år. Danske Bank har skære omkostningerne ned med tre pct. på trods af, at lønningslisten i år er blevet forlænget med cirka 500 ansatte.

Danske Bank

I mio. kr.1. halvår 20161. halvår 2015Ændr.
i pct.
Indtægter i alt2301223839-3%
Driftsudgifter1111511410-3%
Nedskrivninger på lån-107283-138%
Resultat før skat1205112176-1%
Nettoresultat93639419-1%
Antal ansatte19394188743%
Egenkapitalrente12,4 pct.12,5 pct.

I år har banken også kunnet tilbageføre tidligere foretagne hensættelser til tab, så den konto i år er i plus med 107 mio. kr., hvor tabskontoen sidste år lå på 283 mio. kr.

Efter årets første seks måneder fastholder Thomas Borgen & Co. indtjeningsforventningerne til hele året.

»I betragtning af det lave aktivitetsniveau og usikkerheden på de finansielle markeder forventer vi lavere nettogebyrindtægter for 2016 end i 2015. For så vidt angår nettorenteindtægterne forventer vi mindre pres på marginalerne i resten af 2016, og indtægterne vil være positivt påvirket af et stigende udlån og noget lavere fundingomkostninger,« skriver ledelsen i halvårsregnskabet.

Billede

Blandt de forestående udfordringer er konsekvenserne af Storbritanniens nej til EU.

Danske Bank har en mindre forretning i Irland, og Brexit får ikke væsentlige konsekvenser på kort sigt.

»Udfaldet (af Brexit-afstemningen, red.) vil dog sandsynligvis påvirke den økonomiske aktivitet på alle vores markeder. Det er stadig for tidligt at vurdere konsekvenserne, men usikkerheden om den fremtidige vækst er øget,« hedder et i regnskabsmeddelelsen.


0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen