Berlingske Business

Danske Bank har ikke styr på renter

DanskeBank_renter_Business
På et simpelt boliglån har Danske Bank nu et rentespænd fra 5,75 pct. til omkring 13 procent. Foto:

Meldingen fra bankhovedsædet om afgørende rentesatser på bil- og boliglån skiftede fra dag til dag.

Meldingerne om de vigtigste lånerenter i Danske Banks længe ventede kundeprogram ændrede sig fra dag til dag. Således oplyste landets største banks presseafdeling i går i en mail til Business, at kun det laveste renteniveau for kassekreditter og forbrugslån er blevet sat ned. Det er en central del af Danske Banks koncept, at de tilbyder kunder med store engagementer i Danske Bank bedre renter på nye lån, desto flere penge de har placeret eller lånt i banken.

»Vi har et fælles spænd for alle kundegrupper på vores pristavle. Vi sætter mindsterenten ned på to produkter, nemlig kassekredit og forbrugslån,« fremgik det af mailen tirsdag aften fra Danske Banks pressechef Kenni Leth.

Men 17.43 i går ringede banken tilbage med meldingen om, at også boliglån og billån er omfattet af rentenedsættelserne i nye kundeprogram. Således fremgår det, at det nederste spænd på udlånene er sænket fra 6,75 pct. til fem pct. på billån og fra syv pct. til 5,75 pct. på boliglån.

»Det er en klokkeklar fejl fra vores side, men det ændrer ikke på, at vi at har ændret vores pristavler fra i mandags,« siger Kenni Leth om forløbet. Business har over flere dage forsøgt at få Danske Bank til at uddybe sine rentesatser som følge af, at banken reklamerer for, at dens kunder med de største engagementer kan få en bedre rente.

Danske Banks rentesatser er trods det nylancerede kundeprogram de mest uigennemskuelige blandt landets største banker. Det er ellers hensigten fra myndighederne, at forbrugerne hurtigt og nemt skal kunne sammenligne bankernes renter på tværs, så man kan vælge den billigste bank bl.a. via Pengepriser.dk

Men på et simpelt boliglån har Danske Bank nu et rentespænd fra 5,75 pct. til omkring 13 pct. Det er det suverænt største spænd blandt landets fem største banker, og det er med til at gøre bankens nye kundeprogram uigennemskueligt for forbrugerne, mener Forbrugerrådets cheføkonom Morten Bruun Petersen:

»Jeg synes ikke, at det er i orden. For det store spænd giver ikke den enkelte forbruger mulighed for at finde sig selv. Jeg troede, at Danske Bank ville øge gennemskueligheden med det nye system, så jeg er skuffet over det her.«

Også administrerende direktør John Norden fra bankprisportalen Mybanker.dk er skuffet over Danske Banks over Danske Banks udspil.

»Jeg undrer mig meget over, hvorfor man har valgt at gøre det på den måde fra Danmarks største bank. Det er jo med til at gøre bankmarkedet mindre gennemskueligt. Jeg tror, at der er mange kunder, der vil blive sure over, at de ikke kan få den laveste rente i spændet.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen