Berlingske Business

Danske Bank går hårdt efter nødstedte irske kunder

29BUSirland.jpg
Danske Bank kæmper for at få hevet udlån for milliarder af kroner hjem fra sine irske kunder. Her haster fodgængere forbi Northern Bank i Belfast, der var en af bankens satsninger i Irland. ?Foto: Paul McErlane/Reuters

Avisen The Irish Times har beregnet, at Danske Bank er Irlands næstmest aggressive, når det gælder om at retsforfølge kunder med restancer. Alene i år har banken indledt 33 nye retssager.

Mens Danske Bank udadtil søger at glemme katastrofeårene i Irland, som kostede bankens aktionærer 24 milliarder kroner, kører banken internt fortsat en særdeles aggressiv kurs over for sine tidligere og nu nødstedte kunder på den grønne ø. Når det gælder om at slæbe kunder i retten, er Danske Bank den næstmest aggressive, har den respekterede avis The Irish Times beregnet.

Selv om Danske Bank har luget voldsomt ud blandt sine kommercielle kunder i Irland – blandt andet ved frasalg af større låneporte­føljer – hænger banken stadig på dårlige lån for adskillige milliarder kroner, som er ydet til private kunder i de vilde boom-år i Irland før finanskrisen. Og hvis kunderne ikke kan betale deres gæld tilbage, bliver mange af dem slæbt i retten.

GERMANY-EU-FOOD-AGRICULTURE-DAIRY

Ifølge The Irish Times’ opgørelse har Danske Bank alene i 2015 indbragt 33 sager for retten. Det er et lille tal i forhold til for eksempel AIB og Bank of Ireland, men Danske Banks lånebog er sammenlignet med de to store konkurrenter langt mindre. AIB har indbragt 275 sager for retten i år, men Danske Banks 33 sager er altså nok til at give banken en andenplads i aggressivitet.

Kritik af domsfældelse

Ligesom mange andre irske banker, der kæmper med at komme ud af dårlige lån, som de ydede under boom-årene, gør Danske Bank brug af såkaldte summary judgment-cases, der er en form for fast-track-domfældelse, som foregår uden egentlig retssag og afhøring af vidner.

Præsidenten for den irske High Court, Edmund Honohan, har kritiseret banker for de mange summary judgment-sager og stiller spørgsmålstegn ved, om udlånskunderne får en fair chance for at forsvare sig, og om fast-track-dommene ligefrem kan være i modstrid med reglerne for de europæiske menneskerettigheder.

Årsregnskab fra A.P. Møller Mærsk BM

Ifølge et indlæg i The Irish Times fra sidste år fra Edmund Honohan favoriserer systemet ofte sagsøgeren.

Danske Bank har stadig mange milliarder kroner til gode hos irske privatkunder. Ifølge Danske Banks pressechef Kenni Leth havde Danske Bank ved udgangen af 2014 i Noncore-Irland en nettoeksponering på 20,2 milliarder kroner. Heraf er langt størsteparten (omkring 17 milliarder kroner) relateret til irske privatkunder i form af primært boliglån. Danske Bank har ikke gjort op, hvor stort et beløb man håber at hente hjem.

Katastrofale engagementer

»Vi forsøger selvfølgelig at få så stor en del af de beløb, vi har lånt ud, hjem igen. Vi går kun rettens vej, når vi har udtømt øvrige dialogmuligheder med kunden, og såfremt vi kan se, at der er udsigt til at få hentet noget af vores udestående hjem igen. Langt størsteparten af sagerne afgøres gennem dialog og frivillige forlig. Tilbage er et mindre antal sager, hvor vi er nødt til at gå rettens vej. Det var vi helst foruden, men det kan desværre være nødvendigt for at beskytte os mod yderligere tab,« siger Kenni Leth.

Danske bank Risiko

Danske Bank har ikke været specielt meddelsom om de mange irske katastrofe­engagementer. Hjulpet af irske mediers omtale har Berlingske dog afdækket en række konkrete udlån til mere eller mindre kulørte erhvervskunder.

En af dem er Irlands ældste børsmæglerselskabet Bloxham, som krakkede i 2012, efter at en anonym e-mail til Irlands centralbank afslørede, at det fornemme selskab havde svindlet med regnskaberne i årevis, og at Danske Bank havde lånt foretagendet 34 millioner euro baseret på oppustede regnskabstal.

En anden sag vedrører ejendomsmatadoren Brendan Gildea, som i 2011 blev dømt til at betale 85 millioner kroner tilbage til Danske Bank, som han personligt havde garanteret lånet overfor.

11BUSPix-Lars-Petersson.jpg

Endnu et eksempel er bankens krav på 110 millioner kroner mod finansmanden Niall McFadden, som Danske Bank ifølge irsk presse har indgået et forlig med. Banken frygtede, at McFadden ville flygte fra sine kreditorer til England. McFadden er i øvrigt manden bag begrebet Other People’s Money (OPM), som titlen på bogen om finanskrisen »Andre Folks Penge« er inspireret af.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen