Berlingske Business

Danske Bank: Europæiske udmeldinger vækker opsigt

realkredit danmark
Foto:

Udsigten til, at de europæiske bankmyndigheder ikke vil give topkarakter til de danske realkreditobligationer vækker opsigt hos Danske Bank.

Alt andet lige vil det, hvis det rent faktisk bliver til virkelighed, svække efterspørgslen efter obligationerne og dermed øge renterne.

Ifølge Bloomberg har de europæiske bankmyndigheder, EBA, meldt ud, at de ikke vil anbefale EU-Kommissionen at give danske realkreditobligationer topkarakter, når det kommer til likviditeten i papirerne. Det vil betyde, at investorer og banker ikke vil kunne holde lige så mange af dem, som de gør nu.

- Hvis papirerne ikke har dette her stempel, som ekstremt likvide, kan investorerne ikke holde lige så mange, uden at blive straffet. Så alt andet lige kan det dæmpe efterspørgslen efter obligationer, der ikke har stemplet, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig til Ritzau Finans.

Nykredit 3

Han understreger, at der er lang tid til, at problemstillingen bliver relevant. For nuværende kommer EBA med anbefalinger og så skal Kommissionen godkende disse og lave reelle regler.

- Bliver det lov dette her, er konsekvensen, at det vil dæmpe efterspørgslen. Kommer det scenarie, vil det betyde højere renter for de danske boligejere, siger cheføkonomen og fortsætter:

- Det er meget svært at spå om, hvor stor effekt, det vil få. Men det vil ikke være en marginal effekt, ude på en eller anden fjern marginal, det er noget, der vil kunne mærkes i kroner og ører for låntagerne.

Der er dog lang vej foran forslaget og derfor er der ingen grund til alarm. En del af processen er samtidig politisk, så mange ting kan ændre sig.

- Der kan komme undtagelser, og det kan være, at Kommissionen ikke vil indrette sig efter anbefalingerne. Men i første omgang er det ikke en god nyhed for danske realkreditobligationer. Og samtidig overraskende, fordi EBA tidligere har sagt, at realkreditobligationerne var likvide nok, siger Christian Hilligsøe Heinig.

boligejere

Også Margrethe Vestager, Økonomi- og Erhvervsminister, er overrasket over EBA's konklusioner. Det udtrykker hun i et interview med Finanswatch.

- Vi læser udmeldingen med kritiske briller. Der er et paradoks mellem det faglige grundlag og så den anbefaling, som ventes at blive afgivet i det nye år. Når han lægger en saglig vinkel, så er der ingen tvivl om, at dansk realkredit er et aktiv med særdeles høj likviditet, siger Margrethe Vestager til Finanswatch og fortsætter:

- Dansk realkredit har ikke bare bestået en skrivebordstest. Det har årti efter årti bestået virkelighedens stresstest. Derfor anerkender grundrapporten helt som ventet, at dansk realkredit har særdeles høj likviditet.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen