Berlingske Business

Danske Bank er Fondsbørsens klare vinderaktie

Danske Bank er Fondsbørsens klare vinderaktie - 1
Peter Straarup har ikke haft stor grund til at smile, siden han i 2007 præsenterede endnu et rekordregnskab. Men nu kan Danske Banks topchef igen begynde at finde smilet frem. Foto:

Der har været kursfest på det danske aktiemarked siden kurserne bundede den 6. marts, men de største smil sidder på aktionærerne i Danske Bank. I dag er kursen firedoblet i forhold til bunden.

6. marts tydede aktiekursen på, at investorerne mente at Danmarks suverænt største bank var direkte på vej mod et kollaps. En Danske Bank-aktie kunne købes for blot 33,50 kr., og værdien af hele banken var blot 23,4 milliarder kr., mod 189 milliarder kr. i februar 2007.

Men de aktionærer, som gav op og solgte ud 6. marts, må ærgre sig i dag, og omvendt må de investorer, der trods alt synes at kursen var kommet alt for langt ned og købte, sende en venlig tanke til Peter Straarup & Co. For en Danske Bank-aktie koster i dag 135,50 kr., eller lige godt fire gange så meget som i begyndelsen af marts.

Kursstigning med raketfart
For at sætte Danske Banks kursstigning i perspektiv, betyder det altså at 100.000 kr. investeret i aktien 6. marts i dag er blevet til 404.478 kr. Det svarer til et årsafkast på ikke mindre end 1.982 pct., fordi den markante kursstigning er sket på blot 168 børsdage. Det astronomiske årskast kræver dog, at Danske Bank fortsætter med at stige i samme eksplosive tempo, hvilket trods alt næppe er sandsynligt.

Danske Bank har da også indtil videre vist, at bankens indtjeningskraft har været stor nok til at absorbere meget store nedskrivinger på udlån. I første halvår fik banken et resultat før skat på 1,6 milliarder kr., på trods af nedskrivinger på voldsomme 14,5 milliarder kr., og faktisk har bankens samlede indtægter aldrig været højere end i første halvdel af 2009.

Danske Bank tilbage til før finanskrisen
Siden 6. marts er de danske aktier set under et steget med 49,7 pct., mens Fondsbørsens finansindeks er steget med 116 pct.

Dermed er Danske Bank Fondsbørsens suveræne vinderaktie siden bunden i marts, og Danske Bank-aktionærerne kan glæde sig over, at ærkerivalerne hos Nordea "kun" er steget med 2,5 gange, fra kurs 20,48 til kurs 51,75.

Retfærdigvis skal nævnes, at Nordea ikke faldt lige så voldsomt som Danske Bank, da finansaktier i hele verden fik klø af investorerne, men faktisk er Danske Bank nu stort set på samme niveau, som inden finanskrisen for alvor brød ud i lys lue.

I forhold til 21. august 2008 er aktiekursen blot 2,7 pct. lavere, og markedsværdien er i dag oppe på 94,5 milliarder kr., hvilket stort set svarer til bankens egenkapital.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen