Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Danske Bank-direktør: Lav vækst er den største bekymring

billede borgen thomas
Danske Banks adm. direktør, Thomas Borgen, siger, at det er svære forhold at drive bank i, men han glæder sig over robustheden i Danske Banks forretningsmodel. Foto:

Danske Bank har i årets første tre måneder overgået forventningerne resultatmæssigt. Men samfundsøkonomien giver banken svære vilkår at drive bank i, siger Danske Banks direktør, og hans største bekymring er, om den lave vækst fortsætter.

Landets største bank, Danske Bank, har i årets første tre måneder lavet et overskud på 4,9 mia. kr. Det var bedre, end analytikere og markedet havde forventet, og derfor stiger Danske Banks aktie omkring middagstid med knap fire procent.

Det betyder dog ikke, at det er nemt at drive bank for tiden. De europæiske centralbanker har sænket renten kraftigt, og det gør det sværere for alle banker, herunder Danske Bank, at tjene penge på at låne penge ud (udlån) samt at have kundernes penge stående i banken (indlån).

Danske Bank

I en periode betød det lave renteniveau, at kunderne i stigende omfang omlagde deres boliglån, hvilket gav bankerne en stor indtjening på gebyrer. Men også denne aktivitet er ved at ebbe ud, og dermed er det sværere at drive bank i øjeblikket, erkender Thomas Borgen, adm. direktør i Danske Bank.

Danske Bank

»Der er ingen tvivl om, at det er krævende at drive en finansinstitution i lavt eller negativt rentemiljø. Men så gælder det om for os hele tiden at omstille vores forretningsmodel, sådan at den er interessant for alle vores interessenter. Det betyder, at vi løbende må udvikle løsninger og tjenester for vores kunder, og det betyder, at vi løbende må effektivisere vores bank og hele tiden sørge for, at det er en solid og bæredygtig organisation,« siger Thomas Borgen.

Den største bekymring hos Thomas Borgen er, hvis væksten og dermed aktiviteten i samfundet udebliver.

»Det, som jeg naturligvis er mest bekymret for generelt, er, hvis vi forbliver i et lavvækstmiljø over længere tid, og at Norden eller Danmark mister sin konkurrencekraft. Det er vigtigt, at vi som samfund hele tiden sørger for, at vi er konkurrencedygtige,« siger Thomas Borgen.

Han spejder blandt andet til Storbritannien for tiden. Her er det helt store spørgsmål, om Storbritannien vælger at forlade EU-samarbejdet. Bliver det tilfældet, vil det gå hårdt ud over også den danske økonomi, lyder vurderingen fra Danske Bank.

Danske Bank

»Vi er afhængige af Europas vækst og ligeså den globale vækst. Nu ser den nogenlunde fornuftig ud. USA ser ud til at holde sig i hvert fald over 2 pct. Asien, specielt Kina, er faldet i vækst, men ser fornuftig ud. Så vi er forsigtige optimister. Men det er klart, at der er ting, som øger risikobilledet. Det ene er, hvis Storbritannien går ud af EU, altså brexit. Det vil have en virkelig negativ virkning på europæisk økonomi og også på dansk økonomi. Det andet er, hvis der bliver uro på de finansielle markeder. Enten på grund af brexit eller uro i de voksende økonomier, som igen kan påvirke økonomien. Så vi har sådan nogle, vi kalder event risks, som vi må håndtere,« siger Thomas Borgen.

En anden ting, der fylder meget i de finansielle institutioner for tiden, er kapitalkravene. Den internationale komité Basel-komiteen har til opgave at lave regler om, hvor mange penge de finansielle institutioner skal holde i pengetanken, så de har noget at stå imod med, såfremt der igen skulle komme så dårlige tider, at bankerne taber en masse penge.

Her kan man især se på bankernes kernekapitalprocent, der viser, hvor meget kapital banken holder i forhold til bankens risici, eksempelvis udlån.

Danske Bank har i øjeblikket en kernekapitalprocent på 15, og det er Thomas Borgen meget tilfreds med.

Danske Bank

»Vi har en meget solid kapital, og den ligger faktisk over vores målsætning, som ligger på 13 pct. Men vi har sagt, at på grund af den regulatoriske usikkerhed, så tror vi, at det er klogt at ligge omkring 14 pct. Så vi ligger meget stærkt på det område,« siger Thomas Borgen.

Der er nye og skrappere kapitalkrav på vej fra Basel-komiteen. Endnu er der dog ingen, der ved, hvor skrappe kravene bliver. Det er netop med henvisning til de kommende kapitalkrav, at realkreditkoncernen Nykredit for nyligt har udmeldt, at koncernen vil børsnoteres for at hente kapital, samt at priserne bliver sat op, så koncernen øger indtjeningen.

Thomas Borgen siger som sagt, at Danske Banks kapitalforhold er stærke, og han vil endnu ikke kommentere yderligere på de kommende kapitalkrav, før der er mere klarhed om omfanget.

»Når det gælder usikkerheden på det regulatoriske, så ved jeg ikke mere, end du ved, for vi sidder med den samme information, som kommer fra Basel-komiteen. Men det er klart, at vi er i dialog med forskellige myndigheder, og vi ser på forskellige undersøgelser af, hvilken indvirkning det vil få. Og så må vi se, hvor det ender,« siger Thomas Borgen.

Udover at Nykredit-koncernens datterselskab, Totalkredit, har annonceret prisstigninger, har også Nordeas driftsdirektør Torsten Hagen Jørgensen sagt, at han ser »prisændringer på det danske realkredit som et spørgsmål om timing«, og at »det er et vindue, som vi vil forsøge at udnytte så hurtigt som muligt« i Nordeas realkreditselskab, Nordea Kredit.

Danske Bank-koncernen ejer realkreditinstituttet Realkredit Danmark, men Danske Bank-topchefen vil ikke sige noget om, hvorvidt der er prisstigninger på vej til deres kunder.

»Vi hverken kan eller vil kommentere på fremtidig prissætning. Vi vil fastholde en position, som er meget konkurrencedygtig,« siger Thomas Borgen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen