Berlingske Business
11:56Coloplasts finansdirektør tjener millioner på optioner

Danske Bank booster bundlinjen med sparekniv og kundetilgang

Danske Bank
Danske Bank kom bedre ud af første kvartal end ventet af analytikerne blandt andet på baggrund af lavere omkostninger end ventet, ligesom nedskrivningerne også har udviklet sig bedre end estimeret. Desuden er det lykkes at tiltrække nye kunder.(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2016) Foto:

Danske Bank kom bedre ud af første kvartal end ventet af analytikerne blandt andet på baggrund af lavere omkostninger end ventet, ligesom nedskrivningerne også har udviklet sig bedre end estimeret. Desuden er det lykkes at tiltrække nye kunder.

Det fremgår af bankens regnskab for første kvartal af 2016.

Bankens nettoresultat blev 4945 mio. kr. Det var klart bedre end ventet, idet analytikerne havde spået et resultat på 4367 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af Ritzau Estimates. I samme periode sidste år noterede banken et nettoresultat på 4951 mio. kr.

»Den underliggende forretning er robust, og vi fortsatte med at forbedre kundeoplevelsen gennem nye og innovative løsninger. Vi lykkedes med at tiltrække nye kunder og øge udlånet i et marked præget af moderat økonomisk vækst og relativt svag låneefterspørgsel,« siger Danske Banks topchef, Thomas F. Borgen, i regnskabet.

Danske Bank

Der var da også fremgang på indtægtssiden for banken.

Nettorenteindtægterne for januar, februar og marts blev 5259 mio. kr., hvor det var ventet at blive 5287 mio. kr. af analytikerne. Det var samtidig en tilbagegang fra de 5301 mio. kr., som Danske Bank præsterede i første kvartal 2015.

Gebyrindtægterne endte på 3382 mio. kr. i kvartalet. Analytikernes estimat for gebyrindtægter lå til sammenligning på 3563 mio. kr. Det var et fald fra 3707 mio. kr. i tilsvarende periode af 2015.
Handelsindtjeningen blev samtidig opgjort til 1597 mio. kr., mens analytikerne her havde ventet 1350 mio. kr.

Danske Bank BM

Omkostningerne nedbragt

Thomas F. Borgen erklærer sig også tilfreds med bankens præstationer i første kvartal, når det gælder bankens omkostninger.

Omkostningerne var med 5310 mio. kr. klart under forventningerne ifølge Ritzau Estimates på 5585 mio. kr.

»Vi har yderligere nedbragt vores omkostninger, og tab og hensættelser lå fortsat på et lavt niveau. Vores kapitalposition er solid, og det giver os et godt udgangspunkt for fortsat at skabe værdi for alle vores interessenter,« siger Thomas F. Borgen.
Desuden er det lykkes at vende nedskrivninger til en indtægt frem for et tab.

Høring


Nedskrivningerne på udlån blev netto en indtægt 130 mio. kr., mens analytikerne havde estimeret en udgift på 100 mio. kr. Det var samtidig et fald i forhold til de tre første måneder sidste år, hvor banken havde nedskrivninger på 502 mio. kr.

Ifølge Thomas Eskildsen, der er aktieanalytiker i Jyske Bank, er det et ganske pænt regnskab, som Danske Bank fredag morgen har offentliggjort, selv om der tydeligvis stadig er pres på toplinjen.

»Mit overordnede indtryk er, at det er et fint regnskab, men ligesom konkurrenterne lider Danske Bank stadig under et pres på toplinjen. Så det er meget på linje med dét, vi har set hos de andre banker i første kvartal,« siger han til Ritzau Finans.

Danske Bank BM

Fastholder forventningerne

Danske Bank fastholder sine forventninger til 2016.

»Årets resultat efter skat for 2016 forventes fortsat at blive på niveau med resultatet før nedskrivninger på goodwill for 2015. Forventningerne tager udgangspunkt i de korrigerede hovedtal for 2015,« skriver banken i regnskabet.

I regnskabet fastholder Danske Bank desuden sin langsigtede målsætning om at øge egenkapitalforrentningen til over 12,5 pct. i 2018.

dn

Nettorenteindtægterne forventes at være negativt påvirket af det fortsatte pres på rentemarginalerne, men vil være positivt påvirket af stigende volumen og lavere fundingomkostninger.

Den underliggende udvikling i nettogebyrindtægterne forventes at fortsætte.

»Dog forventer vi ikke, at omfanget af konvertering af realkreditlån vil nå samme niveau som i 2015,« påpeger Danske Bank.

Udviklingen i handelsindtægterne vil fortsat afhænge af kundeaktiviteten og volatiliteten på de finansielle markeder. Omkostningerne forventes samtidig at falde.

»Vi forsætter vores stærke omkostningsfokus for at finansiere de investeringer, vi foretager i digitalisering og kundeløsninger,« skriver banken.

Omkostningerne vil ifølge banken være positivt påvirket af et lavere nettobidrag til Afviklingsformuen og Garantiformuen og af lavere afskrivninger på immaterielle aktiver.

Nedskrivninger på udlån forventes at ligge på et lavt niveau.

»Arbejdet med at forbedre kreditkvaliteten vil fortsætte, og vi forventer overordnet set ingen ændring i de makroøkonomiske forhold,« pointerer Danske Bank.

Non-core-aktiviteterne forventes at realisere et resultat tæt på nul.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen