Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Dansk bankboss fyret efter 18 år i banken: Ikke den rette til denne type bank

frank vang jensen
Danske Frank Vang-Jensen kan ikke længere bruges som topchef i den svenske storbank Handelsbanken. Foto:

Selvom danske Frank Vang-Jensen gennem 18 år har arbejdet sig op gennem rækkerne i den svenske storbank Handelsbanken til posten som topchef, kunne han ikke håndtere at stå i spidsen for Handelsbankens måde at drive bank på, lyder det fra bestyrelsen.

Det var en overraskelse for de fleste, da bestyrelsesformanden i den svenske storbank Handelsbanken, Pär Boman, tirsdag morgen oplyste, at topchef Frank Vang-Jensen med øjeblikkelig virkning er fortid i banken.

Overraskende, fordi banken leverer tilfredsstillende resultater. Overraskende, fordi Pär Boman selv har forfremmet danske Frank Vang-Jensen gentagne gange gennem hans 18 år i banken. Og overraskende, fordi begrundelsen for fyringen lyder, at Frank Vang-Jensen ikke opfylder kravene til at stå i spidsen for den særlige decentrale opbygning, som Handelsbanken praktiserer.

»Denne beslutning er udelukkende relateret til individet,« siger Pär Boman i en pressemeddelelse.

DF holder fast i at lade husejere klage over ejendomsskat Markan

Han understreger videre i meddelelsen, at banken er stærk og gennem årene har forbedret sig på økonomien og kundetilfredsheden - men han tilskriver samtidig succesen den decentrale bankopbygning.

»En af hovedårsagerne til disse succeser er bankens decentrale måde at arbejde på, hvor næsten alle forretningsmæssige beslutninger i banken træffes lokalt, tættere på kunden,« står der i meddelelsen.

Frank Vang-Jensens karriere i Handelsbanken begyndte i 1998. Inden da havde han været rådgiver i det daværende Unibank og efterfølgende erhvervskundechef i Realkredit Danmark.

Men så hentede Pär Boman, der dengang var chef for de danske aktiviteter i Handelsbanken, Frank Vang-Jensen ind som filialchef for bankens nye filial i København indre by. Derfra kørte de to et parløb, hvor Frank Vang-Jensen flere gange blev forfremmet af Pär Boman.

I 2001 til regionalchef i Handelsbanken i Danmark. I 2006 til vicedirektør for Handelsbankens realkreditselskab Stadshypotek. Og i 2007, mens Pär Boman var topchef i banken, blev Frank Vang-Jensen først landechef for Handelsbanken Danmark og i 2014 landechef for Handelsbanken Sverige.

Da Pär Boman i marts 2015 gik fra posten som topchef til at stå i spidsen for bestyrelsen, var det Frank Vang-Jensen, der overtog topchefstillingen.

Men efter blot halvandet år som øverste chef, har bestyrelsen altså konstateret, at Frank Vang-Jensen ikke har de fornødne kompetencer til at stå i spidsen for den decentralt styrede Handelsbanken.

»Alle chefer i Handelsbanken - især filialcheferne - skal have en meget høj grad af selvstyring. At være den øverste chef i banken kræver derfor en speciel type lederskab - betydeligt mere komplekst end traditionelt lederskab. Det er således muligt at være en glimrende leder og chef - som Frank Vang-Jensen har været - men samtidig ikke opfylde de krav, der stilles til koncernchefen i Handelsbanken,« udtaler Pär Boman i meddelelsen.

05BUSfrank_vangjensen_stor.jpg

Ifølge det svenske medie Dagens Industri får Frank Vang-Jensen 15 mio. svenske kroner med sig i gyldent håndtryk. Det svarer til knap 12 mio. danske kroner.

I perioden fra slut juni 2015 til slut juni 2016 er Handelsbankens samlede indtægter faldet med tre pct. Omkostningerne er dog faldet i samme størrelse, og dermed blev resultatet så godt som det samme for de to halvår.

Halvårets overskud på 4,2 mia. svenske kroner svarer til en forrentning af egenkapitalen på 14,2 procent.

Svenske Handelsbanken er blandt de seks nordiske storbanker sammen med Danske Bank, DnB (Den Norske Bank), Nordea, SEB og Swedbank.

I Danmark har Handelsbanken også en betydelig størrelse. Ved årsskiftet havde Handelsbanken i Danmark et samlet udlån på 66 mia. kr. Det er omkring otte mia. kr. mindre end Sydbank, men næsten dobbelt så meget som Spar Nords udlån på 38 mia. kr.

Berlingske Business har via Handelsbankens presseafdeling forsøgt at få en kommentar fra Frank Vang-Jensen, men det var ikke muligt.

Frank vang Jensen

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen