Berlingske Business

Danmarks ældste bank kan blive til Sydbank inden nytår

DIBA_biz
Sydbank har givet et stort bud på Diba Bank. Her filialen i Køge. Foto:

Ifølge Sydbanks plan gennemføres købet af Diba Bank den 30. december. Hvorvidt aktionærerne takker ja, vil stå klart den 20. december.

Danmarks ældste bank kan meget vel være fortid til nytår.

Sydbank har afgivet et købstilbud på banken, og hvis det går som planlagt gennemføres købet af Diba Bank den 30. december. Det fremgår af tilbudsdokumentet til de cirka 20.000 aktionærer, som er blevet offentliggjort torsdag.

Her bekræftes også, at sammenlægningen af de to institutter vil koste 40 arbejdspladser.

Sydbank tilbyder Diba-ejerne 145 kroner per aktie, hvilket tidligere er blevet karakteriseret som et rigtig godt tilbud. Det betyder, at Sydbank-direktør Karen Frøsig skal have 478,5 millioner kroner op af lommen for Næstved-banken.

Aktionærerne får en lille måned til at beslutte sig. Købstilbuddet er gyldigt fra i dag, torsdag og frem til den 19. december. Dagen efter vil resultatet blive offentliggjort, og 10 dage senere vil betalingen falde, og Diba vil blive til Sydbank.

»Tidspunktet afhænger af en række forhold, herunder tidspunktet for den forventede modtagelse af godkendelserne fra konkurrencemyndighederne og fra Finanstilsynet,« skriver Sydbank.

Sydbank planlægger at bruge Diba Banks hovedsæde i Næstved som sit sjællandske hovedkontor. Her samles områdeledelsen samt private banking- og erhvervsaktiviteterne.

Ledelsen i det nye område-kontor vil blive en blanding af folk fra det tidligere Diba og fra Sydbank, og netop denne integration beskrives som »afgørende for en succesfuld sammenlægning.«

Ud over Næstved er der sammenfald mellem Diba og Sydbanks filialer i Køge og Ringsted.

Alle tre steder vil Sydbank sammenlægge filialerne i Diba Banks lokaler.

I Holbæk, Stevns, Rønne og Nexø omdannes de nuværende Diba-afdelinger til Sydbank-filialer og bruges som »en platform til yderligere vækst i området,« skriver Sydbank i tilbudsdokumentet.

Hovedsædefunktionerne samles i Sydbanks eksisterende hovedsæde i Aabenraa. Overskydende areal i Slagelse og Næstved vil blive udlejet, skriver Sydbank i tilbudsdokumentet.

Her bekræfter banken desuden, at sammenlægningen vil koste 40 arbejdspladser, men håber at kunne undgå fyringer.

»Det vurderes, med forbehold for udviklingen i den almindelige bankdrift, at det samlede personaleantal vil nednormeres med 40 heltidsansatte i løbet af de første to år efter sammenlægningen. Dette vil i videst muligt omfang ske ved naturlig afgang mellem såvel Tilbudsgivers som DiBa Banks medarbejdere,« skriver Sydbank.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen