Berlingske Business
17:42

Danmark lægger pres på Basel-komitéen

Utterlev
Udsigt ud over og ved Utterslev mose.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) går efter toppen i den magtfulde Basel-komité, som med kommende kapitalkrav kan gøre det langt dyrere at være dansk boligejer. Ministeren vil have en forklaring samt selv forklare Basel-formanden om de unikke danske realkreditlån.

Som den første danske minister mødes Troels Lund Poulsen (V) med den magtfulde Basel-komités formand ansigt til ansigt om en uges tid. Baggrunden er de forhøjede kapitalkrav, som Basel-komitéen er ved at udarbejde, og som vil ramme især danske realkreditselskaber hårdt, hvilket Nykredit har brugt som argument for massive prisstigninger.

Realkredit

Troels Lund Poulsen mødes med den svenske formand, nationalbankdirektør Stefan Ingves, i Stockholm på Store Bededag i næste uge, og han har flere mål med mødet:

»Jeg vil gerne vide, hvorfor de taler om yderligere regulering. Jeg vil gerne vide, hvad tidshorisonten er, og så har jeg tænkt mig at gøre klart, hvad Danmark mener: At man skal passe på med at tro, at man kan lave en standardiseret form, som potentielt skal gælde al finansiel regulering. Så risikerer det danske realkreditsystem at få problemer,« siger Troels Lund Poulsen i et interview med Berlingske Business.

Finn Østrup.

Manglende folkelig opbakning

Han er især bekymret, fordi Basel-komitéen på trods af den store betydning for finanssektoren og dens kunder ikke er folkevalgte, men består af udvalgte centralbankdirektører.

Her er Danmark i modsætning til Sverige ikke repræsenteret. Derfor er komitéen ifølge ministeren en »sort boks« for omverdenen.

»Jeg ser med stor alvor på, hvad der sker i Basel-komitéen. Det er en komité bestående af folk fra forskellige lande, der ikke er folke­valgte. Så jeg holder skarpt øje med, hvad der potentielt kan rulles ud. Jeg kan læse i medier, hvad man potentielt diskuterer. Men der findes ingen referater, som jeg har set,« siger Troels Lund Poulsen.

Hustage

Forud for mødet med Stefan Ingves har ministeren haft møder med EUs kommissær for området, Jonathan Hill, som bliver central i den lovgivning, som EU kommer til at bygge på Basel-komitéens anbefalinger. For selv om komitéen ikke er en myndighed, kommer forslagene fra komitéen til at sætte standarden for finansielle virksomheder.

»Vi diskuterede overordnet det danske realkreditsystem og udfordringerne ved at bevare det i lyset af, hvad der potentielt er på vej. Mit budskab var, at man skulle lette foden fra speederen og få implementeret de ting, der allerede er besluttet – og have fokus på de tiltag, der er på vej til at blive implementeret,« siger Troels Lund Poulsen.

Jeg ville gøre det igen - 1

På den måde prøver han at påvirke de centrale aktører bag kommende, skrappere kapitalkrav tidligt i processen.

»Jeg mener, at vi har en særlig forpligtelse med det finansielle system, vi har i Danmark. Vi bliver nødt til så tidligt som muligt at gøre de danske synspunkter klare, når vi nu ikke har nogen siddende i komitéen,« siger ministeren.

Kun få tab i dansk realkredit

Det er især vigtigt for Danmark, fordi det unikke danske realkreditsystem kommer i klemme under fælles og standardiserede kapitalkrav. Dansk realkredit tabte slet ikke penge i samme omfang som andre finansielle forretninger under finanskrisen, og derfor er der heller ikke behov for de samme krav som i bankerne, lyder argumentet.

flemming

»Vi har fra politisk side været for afventende i forhold til, hvad der var på vej. Det er ikke nogen kritik af den tidligere regering. Det er også, fordi det var acceptabelt og forståeligt, men nu må jeg som minister trække en streg i sandet, fordi det kan have en konsekvens. Det er en af de sager, der i min ministertid kommer til at fylde mest,« siger Troels Lund Poulsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen