
Codan tjente færre penge i første halvår. Direktøren er tilfreds med perioden.
"Det er igen lykkedes os at opnå et flot resultat. Og til trods for vanskelige markedsvilkår har vi forbedret lønsomheden, og vi har taget de rigtige skridt til at sikre langsigtet lønsom vækst," siger administrerende direktør i Codan, Rickard Gustafson.
Nettopræmieindtægterne i Skandinavien var i første halvår på 8,4 mia. kr. mod 9,2 mia. kr. samme periode året tidligere. Omregnet til indeværende års valutakurser var 2008-resultatet dog blot 8,6 mia. kr., så udviklingen svarer til et fald på 1 pct., oplyser Codan.
Udregnet på den måde steg præmieindtægterne for privatforsikring med 3 pct., mens erhvervsforsikring faldt med 5 pct.
Codan har privat- og erhvervskunder i Danmark, Sverige og Norge og erhvervskunder inden for marine i Finland. Selskabet er ejet af den global forsikringskoncern RSA.
RB-Børsen