Berlingske Business

Capinordics enmandshær i frontalangreb

03BUSSamu2.jpg
Lasse Lindblads og Claus Ørskovs?advokat, Morten Samuelsson,?ankommer til Østre Landsret . Foto: Niels Ahlmann Olesen

Advokat Morten Samuelsson gennemgik i går omhyggeligt Capinordic Banks kritiserede udlån ét for ét og nåede gang på gang frem til, at de ikke var uforsvarlige.

Det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitets chefadvokat, Carsten Fodes, humør blev tydeligvis dårligere og dårligere. Siden mandag morgen havde han lyttet til sin modpart i erstatningssagen mod Capinordic Banks ledelse, advokat Morten Samuelssons procedure i Østre Landsret. Samuelsson er en blændende procedør, der med overblik, humor og et professionelt dias-show tager dommere og tilhørere gennem historien om den krakkede rigmandsbank og dens kunder og ledelse.

Capinordic Hovedsæde

02BUSlindblad2.jpg

I sidste uge havde Fode og hans fire advokatkolleger scenen for sig selv, men teamets procedure var tør og med mange gentagelser. De fem advokaters fremlæggelse blev overvejende oplæst fra forproducerede manuskripter og manglede en samlende fortælling, som selv en dygtig dommer formentlig kan have brug for.

Noget måtte gøres, havde Carsten Fode og de øvrige af Finansiel Stablitets advokater åbenbart besluttet, efter at have lyttet til Morten Samuelssons performance i mange timer.

Efter middagspausen tirsdag bad Carsten Fode dommeren om ordet og klagede over, at oprydningsselskabets team ikke havde adgang til plancherne i Samuelssons dias-show. Carsten Fode og hans team mente, at nogle af Samuelssons citater fra afhøringer af vidner muligvis ikke var korrekte, og dette og andre oplysninger ønskede teamet at få tid til at kontrollere.

»Hvad gør vi ved det?,« spurgte retspræsident John Mosegaard venligt Morten Samuelsson, som efter at have slået sig lidt i tøjret indvilgede i at udvirke, at hans IT-kyndige fuldmægtig sendte plancerne til Carsten Fode snarest.

»Jeg vil godt have det lidt mere præcist,« replicerede Carsten Fode skarpt. »Vi har kun i aften og i morgen aften til at gennemgå de mange sider.«

capi

Enden blev, at Morten Samuelsson lovede at oversende materialet i eftermiddags­pausen. Det måtte Finansiel Stabilitets team stille sig tilfreds med, og en hel del fuldmægtige og junior-advokater kommer formentlig på overarbejde i nat, forstod man af teamets efterfølgende gangsnak. Carsten Fode skal nemlig være klædt på til sin replik på torsdag, som er hans sidste chance for at påvirke de tre dommerne i den 400 mio. kr. store erstatnings­sag.

Morten Samuelsson havde – udover en mere brugervenlig form – valgt en anden strategi end modparten.

Finansiel Stabilitets advokater har langt hen fremført generelle og principielle udsagn krydret med eksempler om de uforsvarlige forhold, som, de mener, herskede i Capi­nordic Bank, der ifølge oprydningsselskabet tilsidesatte lovbestemt funktionsadskillelse, overtrådte kreditpolitikken og lod Lasse Lindblad styre det meste af butikken.

Morten Samuelsson er gået meget konkret til værks og gennemgår simpelthen samtlige 31 engagementer, som Finansiel Stabilitet kritiserer for at være uforsvarlige, ét for ét:

Hvor stort var lånet? Hvilket regnskabsmateriale og anden dokumentation blev gennemgået? Hvem traf beslutningen om at bevilge engagementet? Blandede daværende bestyrelsesformand Claus Ørskov eller stifter og bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad sig? Gav udlånet tab? Finanstilsynets og revisionens rolle og udsagn? Kvaliteten af sikkerheden? Konkrete hændelsesforløb forårsaget af finanskrisen? Nedskrivningsbehov? Og Finansiel Stabilitets dispositioner med bankens aktiver efter konkursen.

27BUSLasse-Lindblad.jpg

Tirsdag konkluderede Morten Samuelsson igen og igen, at långivningen ikke var uforsvarlig, og at Claus Ørskov og Lasse Lindblad ikke kunne gøres erstatningsansvarlige for eventuelle tab, og at Lasse Lindblads påståede indblanding ofte skyldtes, at han var idémanden bag et projekt, eller der var tale om bistand, som sikrede banken mod tab. Dette gælder bl.a. de nu krakkede koncerner, Center­plan og Eurotrust, hvor banken slap for store milliontab.

Morten Samuelsson er formelt advokat for Lasse Lindblad og Claus Ørskov, mens bankens tidligere direktør Henrik Juul har sin egen advokat Morten Gaarden.

Lasse Lindblad

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen