Berlingske Business
10:39Airbus underskriver arabisk milliardaftale

Capinordic-folk afkræves 12 millioner kroner i sagsomkostninger

01BUSPix-Carsten-Rode.jpg
Det er anklager Carsten Fode, der har bedt dommerne fastsætte sagsomkostningerne i Capinordic-sagen til 12 millioner kroner.

Det er en sag af voldsomt omfang, som skal tilkendes omkostninger af ekstraordinært omfang, mener Finansiel Stabilitets advokat Carsten Fode.

Finansiel Stabilitet afkræver tre tidligere topfolk fra den krakkede rigmandsbank Capi­nordic Bank 12 millioner kroner i sagsomkostninger, hvis de taber den erstatningssag på 400 millioner kroner, som statens oprydningsselskab har anlagt mod dem. Finansiel Stabilitet beskylder de tre for uforsvarlig bankdrift og for at være skyld i, at banken gik konkurs i 2010.

12BUSLasse-Lindblad-3.jpg

12BUSAldo-Petersen.jpg

Sagen i Østre Landsret mod den konkursramte banks stifter og tidligere bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad, bankens tidligere bestyrelsesformand Claus Ørskov og den tidligere administrerende direktør Henrik Juul har kørt ved Østre Landsret siden efteråret 2014. Finansiel Stabilitet har ladet sig repræsentere ved fem advokater fra Danmarks største advokatkontor Kromann Reumert og fra statens advokat, Kammeradvokaten, som har deltaget i flere end 50 retsmøder og proceseret mange tusinde dokumenter.

12BUSLasse-Lindblad-3.jpg

»Det er en sag af helt ekstraordinært omfang, og det skal medføre, at der skal tilkendes omkostninger af ekstraordinært omfang,« sagde Finansielt Stabilitets chef­advokat Carsten Fode fra Kromann Reumert under sin procedure i sidste uge.

Han beder nu de tre landsretsdommere om at fastsætte sagsomkostningerne til 12 millioner kroner. De tre sagsøgtes advokat Morten Samuelsson fra advokatkontoret Mazanti-Andersen Korsø Jensen har under sagen peget på, at Finansiel Stabilitets advokatteam har brugt for meget tid på at gennemgå en række af Capinordic Banks udlån, selv om udlånene ikke har ført til tab. Men hertil sagde Carsten Fode:

»Sagsførelsen har været relevant, og det er for at underbygge synspunktet om ledelsens generelle uforsvarlighed, at engagementer, som ikke har medført tab, er taget med.«

16BUSCapinordic-Hovedsaede.jpg

20BUSCapinordic-Hovedsaede.jpg

Carsten Fode har flere gange under retssagen understreget, at en banklån godt kan være bevilget på uforsvarlig vis – for eksempel uden at overholde bankens egen kreditpolitik – uden at lånet fører til tab.

27BUSLasse-Lindblad.jpg

Årsagen til, at Finansiel Stabilitet har haft hele fem advokater på sagen mod de tidligere Capinrodic-folk er, at Henrik Juul i 2010 truede med at gå til advokaternes domstol, Advokatnævnet, hvis Finansiel Stabilitet lod sig repræsentere af Carsten Fode i retssagen. Henrik Juul var utilfreds med, at Carsten Fode forud for retssagen over for ham optrådte som uvildig advokat, der på Finansiel Stabilitets vegne undersøgte forløbet op til Capinordic Banks konkurs. Henrik Juul bistod Carsten Fode og gav ham blandt andet adgang til sin mailboks.

19BUSLasse-Lindblad.jpg

»Det var truslen om at inddrage Advokatnævnet, der gjorde, at Finansiel Stabilitet antog to advokater (nemlig Kromann Reumert og Kammeradvokaten, red.) Hvis det skal komme nogen til skade, at Finansiel Stabilitet har engageret to advokater, må det være Henrik Juul,« sagde Carsten Fode under retssagen i sidste uge.

19BUSCarsten-Fode.jpg

Det er rettens dommere, der ud fra et skøn fastsætter de advokatomkostninger, som den tabende part skal betale. Kromann Reumert og Kammeradvokaten kan således ikke bare fremsende en stak timesedler og forvente at få alt dækket.

12 millioner kroner er mange penge, og Carsten Fode støtter sig til to andre nyere erstatningssager, hvor retten har fastsat høje sagsomkostnigner. Den ene er den såkaldte Damm-sag, hvor Hans Damm Research A/S krævede 362 millioner kroner af staten i erstatning. Den anden er den såkladte Cassidian-sag, hvor erstatningsbeløbet var 630 millioner kroner. I begge sager fastsatte dommerne sagsomkostningerne til ti millioner kroner.

Carsten fode

»Sagen mod Capinordic banks tidligere ledelse er væsentligt større, og Finansiel Stabilitet gør derfor gældende, at sagsomkostningerne skal fastsættes væsentlig højere end i disse sager,« sagde Carsten Fode.

Retssagen mod de tre tidligere Capinordic-folk fortsætter i dag mandag, hvor de sagsøgtes advokat Morten Samuelsson opsummerer sit syn på sagen i sin procedure.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen