Berlingske Business

Bror skal redde Erik Damgaard

Bror skal redde Erik Damgaard - 1
Foto:

Preben Damgaard sætter sig nu i spidsen for et forsøg på at redde resterne af broderen, den tidligere Navision-milliardær Erik Damgaards kuldsejlede investerings-eventyr.

Det er uvist, hvor meget det vil koste lillebror at få storebror ud af finanskrisens altædende favntag. Det skriver dagbladet Børsen torsdag.

Den tidligere Nykredit-direktør Henning Kruse Pedersen, der i dag er bestyrelsesformand for Roskilde Bank, bistår også og har ifølge dagbladet Børsens oplysninger påtaget sig den ulønnede opgave at føre dialog med de banker, som stadig presser på for at få nedbragt deres engagementer med Erik Damgaard.

Det gælder ikke mindst Forstædernes Bank, Nordea og en håndfuld mindre långivere.

Foruden Henning Kruse Pedersen og Preben Damgaard består rekonstruktionsgruppen af en advokat fra advokatkontoret Mazanti Andersen Korsø Jensen & Partnere, og der er endnu ikke fundet nogen overordnet løsning, som alle kreditorer og partnere vil være med på.

Ifølge dagbladet Børsens oplysninger er det dog planen, at der skal skydes omkring 20 mio. kr. ind i frisk kapital til et af de selskaber, Erik Damgaard har en ejerandel i, og hvor han har kautioneret for store lån til Forstædernes Bank.

Der er tale om selskabet First Line, som Erik Damgaard ejer sammen med den diskrete fynske finansmand Borris Tangaa Nielsen.

Erik Damgaard har kautioneret for omkring 200 mio. kr. af First Lines lån i Forstædernes Bank, men han har manglet frie likvide midler til at skyde ind i selskabet, og det er ikke lykkedes at få andre banker til at overtage pantet, skriver Børsen.

 
Læs også:

De rigeste kendisser under 30

Krisen æder Damgaard-formue

Hummels buddhistiske gulddreng

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen