Berlingske Business

Brian Mikkelsen har fundet ny formand til bankernes vagthund

KBH S: Pressemøde hos Discovery Networks
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har fundet den nye formand for Finanstilsynet. Der er sket et skifte fra en erhvervsperson til en professor. Foto:

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har fundet erstatningen til formandsposten i Finanstilsynet, efter at den tidligere Danske Bank-direktør Henrik Ramlau-Hansen måtte trække sig.

Det bliver fremover en professor, der skal holde et skarpt øje med finanssektoren. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har fredag udpeget CBS-professoren David Lando som ny formand for Finanstilsynet. Det skriver erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

»Jeg er glad for at kunne meddele, at David Lando er udpeget til ny formand for Finanstilsynets bestyrelse. Han har været næstformand i bestyrelsen siden 2014, og har løftet denne opgave meget kompetent. Han har samtidig meget solid viden om den finansielle sektor,« udtaler ministeren i meddelelsen.

Dermed sker der et markant skifte på formandsposten hos bankernes vagthund. Det er ikke længere en person, der har taget springet fra den private sektor, men altså en akademiker, der skal sørge for at holde snor i finanssektorens aktører.

Bankdirektørens exit fra tilsynet

Grunden til, at der overhovedet skulle udpeges en ny formand, skal findes i en relativt penibel affære. Den tidligere formand, Henrik Ramlau-Hansen, valgte således at trække sig i maj måned, efter at Finanstilsynet havde offentliggjort en rapport med sønderlemmende kritik af Henrik Ramlau-Hansens tidligere arbejdsgiver, Danske Bank og dennes ageren i hvidvaskskandalen i Estland.

»Finanstilsynets kritiske rapport af Danske Banks håndtering af en række forhold i Estland er på sin vis det bedste bevis på Finanstilsynets uafhængighed. Som tidligere medlem af ledelsen i Danske Bank tager jeg min del af ansvaret, og jeg ønsker på ingen måde, at min rolle som formand for Finanstilsynet skal spille nogen som helst rolle i den efterfølgende diskussion af Danske Banks håndtering af sagen,« lød det dengang fra formanden.

Respekteret professor

David Lando har fungeret som midlertidig formand siden Henrik Ramlau-Hansens exit. Nu bliver det midlertidige altså permanent for professoren, der har speciale i risikohåndtering inden for finansiering. Han har en ph.d.-grad fra Cornell University og regnes for en af verdens førende akademiske eksperter i kreditteori og modellering af kreditrisici. Altså umiddelbart en ganske kompetent herre, der glæder sig til at arbejde med andre kompetente mennesker i tilsynet.

»Jeg ser meget frem til at fortsætte samarbejdet med mine yderst kompetente bestyrelseskolleger og tilsynets dygtige og engagerede medarbejdere. Mine to forgængere på posten har lagt et meget højt niveau for bestyrelsesarbejdet, som jeg vil gøre mit yderste for at leve op til,« udtaler David Lando.

Dermed kan der ikke umiddelbart tænkes at være de samme udfordringer, som med den tidligere formand, der havde en fortid i Danske Bank, som fortsat er under beskydning for sin rolle i hvidvask for milliarder.

Frem til 1. april 2016 var han økonomi­direktør og medlem af direktionen i Danske Bank, hvor han blandt andet i en periode var den øverste ansvarlig for, at banken efter­levede gældende lovgivning, men siden 1. oktober 2016 havde Henrik Ramlau-Hansen haft plads i Finanstilsynets bestyrelse. Som formand skulle han være med til at træffe afgørelser i »sager af principiel karakter, eller som har videregående betydelige følger«, som det fremgår af tilsynets hjemmeside – og dermed skulle han også være med til at beslutte, om større og principielle sager skal meldes til politiet.

Henrik Ramlau-Hansen havde tidligere sagt til Berlingske, at han i overensstemmelse med Finanstilsynets regler havde erklæret sig inhabil i sager, der omhandlede hans tid i banken, men flere eksperter havde påpeget det problematiske, at medarbejdere i tilsynet skulle levere materiale, som ville risikere at kritisere deres øverste chef.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen