Berlingske Business

Branchen strides om smertensbarn

15BUSskimmel1.jpg
Dækker ejerskifteforsikringen skimmelsvamp? Et stigende antal forsikringskunder klager over deres ejerskifteforsikring og erstatningsbeløbet af forsikringselskabet - og får medhold. Foto: Iris

Der er bestemt ikke enighed om, hvad man vil gøre for at komme utilfredsheden med ejerskifteforsikring til livs. Tryg står alene.

Der er ikke meget opbakning til, at man igen begynder at pille ved reglerne for ejerskifteforsikring. For så sent som 1. maj 2012 trådte et helt nyt regelsæt med nye minimumskrav til ejerskifteforsikringer i kraft, hvad der har udløst prisstigninger, som især skal betales af boligsælgerne.

Nu opfordrer Trygs topchef, Morten Hübbe, til, at man igen kigger på reglerne for at komme kundeutilfredsheden og de mange klager over ejerskifteforsikringer til livs.

»Det er generelt for branchen og ikke specifikt for Tryg. Der er mange selskaber, der har droppet ejerskifteforsikring helt, fordi det er så vanskeligt at tjene penge på det. Men vi synes, at det er en rigtig god sikring af kunden. Derfor skal vi også som det største selskab kunne levere det produkt,« siger Morten Hübbe, der på den baggrund allerede nu er klar til at gå i tænkeboks over, hvordan man kan ændre reglerne på ny. Alternativt er man nødt til at forbedre informationen på området for at komme kundeutilfredsheden til livs.

Men Tryg får en kold skulder af konkurrenten Topdanmark, hvor kommunikationschef Jens Langergaard mener, at det er for tidligt igen at røre ved ejerskifteforsikrings-dækningen:

»Man kan ikke bare skyde på lovgivningen og den måde, som det her er blevet til produkter hos os og andre steder. Hos nogle er der et forventningsgab mellem det, som forsikringen faktisk dækker, og det som den nye husejer har af forventninger. Men der må vi som branche gribe i egen barm og simpelthen blive bedre til at forklare, hvad forsikringen faktisk dækker.«

Det skal være til at betale

Heller ikke hos Codan, hvor antallet af ejerskifteforsikringer på det seneste er faldet markant, vil man pille ved reglerne:

»Vi er godt tilfreds med den nuværende ejerskifteforsikring. Det sidste år har vi kunnet tilbyde vores kunder én type ejerskifteforsikring, der gør det lettere for vores kunder at få et overblik over produktet,« lyder det i en mail fra Codans kommunikationskonsulent Kia Pedersen, der lægger vægt på, at man via grundige forklaringer søger at undgå »de kedelige situationer, hvor folk tror, at deres ejerskifteforsikring dækker mere, end der står i betingelserne«.

I Dansk Boligforsikring mener skadeschef Charlotte Raebuern, at man skal være meget varsom med at hæve dækningerne yderligere, for så vil forsikringerne bare blive så dyre, at kunderne vælger dem fra:

»Vores forretningsmodel er at tilbyde kvalitetsforsikringer til priser, som folk kan betale. Hvis man bliver ved med at øge dækningerne, bliver man også nødt til at hæve priserne, og så går vores koncept fløjten.«

Med regelændringerne fra 2012 indførte man f.eks., at ulovligt el og ulovligt VVS-arbejde var omfattet, ligesom der blev indført mere forbrugervenlige regler for, hvor hurtigt man skriver ting ned. Det øgede priserne.

»Det er en svær balance, men vi er ikke enige med Tryg i, at man bare skal fylde på. Man skal have et godt og billigt forsikringsprodukt, hvor alt af gode grunde ikke er med, men som tager det meste med,« siger Charlotte Raebuern.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen