Berlingske Business

Bonus til kunder i Tryg og Nordea

25BUSJoergen-Huno-Rasmussen.jpg
Der ligger fortsat en yderligere forrentning til medlemmerne af Nordea Liv & Pension, siger TryghedsGruppens formand, Jørgen Huno Rasmussen. Foto: Thomas Lekfeldt

Der er årlige bonusbeløb på vej til 1,2 millioner danske forsikringskunder. Det er besluttet af TryghedsGruppen, der ejer hovedparten af Tryg Forsikring og har en formue på 40 mia. kr. 300.000 Nordea-kunder skal købes ud af selskabet.

1,2 millioner danske forsikrings- og pensions­kunder kan se frem at modtage en årlig bonus i fremtiden. Således har TryghedsGruppen, der er storaktionær i Tryg Forsikring, og hvis formue lyder på enorme 40 mia. kr., tirsdag på et repræsentantskabsmøde besluttet at gå videre med en model, der i fremtiden skal sende penge tilbage til medlemmerne i TryghedsGruppen, hvilket vil sige alle kunder i Tryg Forsikring og Nordea Liv & Pension i Danmark.

»Vi glæder os over at kunne sige, at vi har haft et meget positivt ekstraordinært repræsentantskabsmøde, som har givet en afklaring på nogle meget væsentlige spørgsmål, som vi nu har brugt det meste af et år på at drøfte i vores repræsentantskab,« siger Jørgen Huno Rasmussen, der er bestyrelsesformand i TryghedsGruppen og Tryg Forsikring.

pix-jørgen huno

Udover at lancere en bonusmodel stemte repræsentantskabet tirsdag for, at TryghedsGruppen skal opsplittes. Det skyldes, at både Tryg- og Nordea Liv & Pension-kunder er medlemmer, og det er uhensigtsmæssigt, da det i mange år kun har været Tryg-kunderne, der har bidraget til formuens vækst. Således er det primært et årligt milliardudbytte fra Tryg Forsikring, der har fået formuen til at vokse til nu i alt 40 mia. kr.

Det har længe været debatteret i Trygheds­Gruppen, hvordan problem­stillingen skal løses. Vedtægterne siger, at hvis TryghedsGruppen opløses, skal formuen udbetales i forholdet 65:35 i Tryg-kundernes favør. Alligevel er repræsentant­skabet nået frem til, at Nordea Liv & Pension-kunderne blot får otte mia. kr. med sig, hvilket svarer til 20 pct. af formuen.

14BUSJoergen-Huno-Rasmussen.jpg

»Det er besluttet efter meget grundige overvejelser og god debat, og der skal man forstå, at hvis man opgjorde formuen, dengang de to selskaber blev skilt, og medregner forrentning frem til i dag, så ville det have udgjort 12 pct. af formuen. Så man kan sige, at der ligger en yderligere forrentning af den del af formuen til medlemmerne af Nordea Liv & Pension,« siger Jørgen Huno Rasmussen.

Løsningen for de 900.000 Tryg-kunder, der altså får 32 mia. kr. med sig, bliver, at de årligt får en del tilbage af det udbytte, som Tryg kan betale til TryghedsGruppen. Ifølge Jørgen Huno Rasmussen vil hver Tryg-kunde få fem-otte pct. af, hvad man som kunde har betalt i årlig forsikringspræmie.

Nordea Liv & Pensionskunderne får en anden løsning, hvor de skal tilgodeses i form af udbytte fra investeringen af de otte mia. kr., som denne gruppe på 300.000 medlemmer får med.

Der er 70 medlemmer af repræsentantskabet i TryghedsGruppen, hvoraf de 66 var til stede tirsdag.

Jørgen Huno Rasmussen vil ikke sige, hvilke øvrige modeller der har været diskuteret, men Berlingske erfarer, at repræsentanterne skulle vælge mellem to forslag, hvoraf det ene gik på en opsplitning, mens det andet gik på et køb af 25 pct. af Nordea Liv & Pension, for på den måde at imødekomme ubalancen i medlems­gruppen. Begge modeller blev i øvrigt opstillet som pakker, der desuden indeholder en beslutning om minimum at udlodde én pct. af formuen årligt via TrygFonden.

Ifølge Berlingskes oplysninger stemte 47 for opsplitningen, mens 19 stemte for et delvis køb af Nordea Liv & Pension. Jørgen Huno Rasmussen siger, at repræsentantskabet nu er enige om, at alle bakker opsplitningen op.

Selve vedtagelsen skal foregå på et ordinært repræsentantskabsmøde 18. marts, hvor 12 nyvalgte medlemmer i repræsentantskabet skal deltage. Men eftersom de øvrige 58 i repræsentantskabet ifølge Jørgen Huno Rasmussen forventes at stemme for opsplitningen, får disse 12 nyvalgte reelt ingen indflydelse på denne historiske beslutning.

billede

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen