Berlingske Business

Bombe under pensionsselskabers pengetank

lavrente
Lavrenten truer pensionsselskabernes fremtid. Illustration: Iris

Hvis den rekordlave rente fortsætter, kommer pensionsselskaberne til at mangle mindst 25 mia. kr. for at kunne holde løfterne til deres kunder.

Den uhyre lave rente er på vej til at udløse lidt af en bombe under de danske pensionsselskaber. Hvis den rekordlave rente fortsætter, kommer pensionsselskaberne til at mangle mindst 25 mia. kr. for at kunne leve op til løfterne til kunderne. Det skyldes, at selskaberne regner med at få langt mere i rente på deres obligationer, end de gør.

Når pensionsselskaberne investerer i obligationer med meget lang løbetid, regner de med at få en rente på 4,2 pct., men i øjeblikket får selskaberne kun en rente på omkring en pcrocent, og hvis det fortsætter, kommer der hul i pengekassen.

Det er danskere med de gamle pensioner med ydelsesgarantier, det drejer sig om. De har fået en garanti på ydelsen af deres pension på 1,5-4,5 pct. For at være sikre på at kunne leve op til de løfter, køber pensionsselskaberne nogle meget lange obligationer. Spørgsmålet er, hvad selskaberne kan kalkulere med at få i rente på dem.

AUSTRIA/

Tilbage i 2013 indgik Vækst- og Erhvervsministeriet en aftale med Forsikring & Pension, F&P om, at pensionsselskaberne skal regne med en rente på lige over fire procent fra om 30 år og frem.

Aftalen blev indgået, fordi alternativet var værre. Aftalen betyder groft sagt, at pensionsselskaberne har fået lov til at regne med, at de får et højere afkast, end det er tilfældet.

Derved kommer der et hul i selskabernes regnskaber, der kan blive større og større, hvis ikke renten begynder at stige. Siden aftalen mellem ministeriet og F&P blev indgået, er renten faldet yderligere, og problemet er vokset.

»Renten bliver ikke på over fire pct. bare fordi, man siger, at det er den. Hvis den lave rente fortsætter, kommer det til at betyde, at pensionsselskaberne har sat mindst 25 mia. kr. for lidt af til at dække garantierne til kunderne. De penge skal de finde et andet sted. Enten ved at tage dem fra den pengetank, som hedder de kollektive reserver, eller også skal de finde dem via egenkapitalen. Det vil sige køre med underskud,« siger direktør i WIllis Søren Andersen.

NY

Han fremhæver, at det næsten udelukkende er de kommercielle pensionseselskaber, der har problemet, fordi pensionskasser som PensionDanmark og Industriens Pension for længst har fået deres medlemmer til at opgive deres garantier. Og blandt de kommercielle selskaber er det stadig omkring halvdelen af formuen, der er placeret i pensioner med garantier.

Søren Andersen påpeger, at de selskaber, der er mest udsatte, dels er dem, som har mange pensionskunder med livrenter. Det vil sige en pension, hvor man får en udbetaling fra den dag, man går på pension, og indtil man dør. Det kræver, at pensionsselskaberne afsætter mange penge for at leve op til garantierne på dem. Derudover er selskaberne med små reserver i form af kollektive bonusreserver også udsat.

»Et gæt kunne være, at SEB Pension og AP Pension er de eneste selskaber, der ikke bliver hårdt ramt, fordi de har store bonusreserver. Problemet kan mindskes voldsomt ved, at pensionsselskaberne får flere af deres kunder til at gå fra de garanterede pensioner til markedsrente. Herudover kan selskaberne forsøge at hente pengene hjem via andre investeringer, der giver mere end obligationer,« siger Søren Andersen.

pix-Thomas Borgen

Han kan ikke forestille sig, at situationen bliver så slem, at pensionskunderne ikke får deres garantier. Til gengæld må opsparere med de gamle pensioner indstille sig på, at de får deres garanti, men i de fleste selskaber ikke mere end det.

Tidligere har pensionskunder med de gamle pensioner kunne glæde sig over både at få deres garanti og derudover en bonus afhængigt af, hvor gode afkast deres pensionsselskab havde skabt i det enkelte år.

I aftalen mellem ministeren og F&P står der, at pensionsselskaberne skal fortsætte med at prøve at få flere danskere til at opgive deres garanterede personer og i stedet gå over til de nye pensioner i form af markedsrente. Det er den type pension, hvor den enkelte kunde får hele afkastet, men samtidig også selv løber risikoen. Det er ikke noget løfte om en vis garanteret ydelse.

Nationalbanken

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen