Berlingske Business

Boligejere taber retssag om højere gebyrer

Bolig
En række boligejere ville sandsynligvis kunne se frem til tilbagebetalinger af låneudgifter, hvis realkreditinstitutterne var blevet dømt. Det fandt Østre Landsret imidlertid ikke grundlag for. Foto:

Østre Landsret vurderer, at Totalkredit og BRFkredit har handlet lovligt, når de har hævet priserne på boliglån. Anklager anbefaler boligejere at anke sagen.

Har realkreditinstitutterne været for grådige, når de har hævet priserne på boliglån ved at hæve de såkaldte bidragssatser?

Det var – sat på spidsen – spørgsmålet Østre Landsret i dag skulle tage stilling til.

Her fandt dommerne imidlertid ikke grundlag for at dømme realkreditinstitutterne Totalkredit og BRFkredit, som begge blev frikendt i de i alt tre søgsmål.

»Landsretten frifandt begge realkreditforeninger med den begrundelse, at der var hjemmel til bidragsforhøjelserne i aftalerne og gældende regler,« skriver Østre Landsret på sin hjemmeside.

Sagerne bunder i, at tre boligejere har sagsøgt realkreditinstitutterne, fordi de ikke mente, det var berettiget, da realkreditinstitutterne hævede bidragssatserne og dermed forøgede låntagernes udgifter.

Dommen var spået til potentielt at kunne få konsekvenser for tusindvis af danskere boligejere. Ifølge finans.dk har prisstigningerne nemlig betydet, at boligejeres bidragsbetalinger i de to selskaber er steget fra 6,8 mia. kr. i 2013 til 9,4 mia. kr. i 2017. Realkreditinstitutterne risikerede altså at modtage store tilbagebetalingskrav fra deres kunder.

Sagerne var af så principiel karakter, at de sprang byretten over og gik direkte i landsretten. Sagsøgerne fik samtidig fri proces, og det er med andre ord staten, der betaler sagsøgernes udgifter.

Totalkredit har overfor sine kunder forklaret prisstigningerne med, at de var nødvendige for at »leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold«, med henvisning til de nye kapitalkrav til realkreditinstitutterne, som løbende er indført siden 2007. Prisstigninger var altså betinget af risikoen ved lånene.

Kim Paulsen, som sagsøgte BRFkredit, har tidligere udtalt, at prisstigningen har hævet hans årlige bidragsbetaling fra 14.158 kroner til 33.895 kroner.

I sagen mod Totalkredit havde den ene af sagsøgerne, parret Bo Wølund og Pernille Due Rantzau Vølund, i udgangspunktet udbedt sig det sikreste og billigste lån - et fastforrentet obligationslån over 30 år med afdrag.

Sagsøgerne var uenige i, at der var forøget risiko ved lånene og mente ikke, at det var nødvendigt for realkreditinstitutterne at hæve priserne. Samtidig var deres holdning, at der i låneaftalerne ikke var givet tilstrækkelig udtryk for, at bidragssatserne kunne forhøjes i sådan en grad, som realkreditinstitutterne valgte at gøre.

I en kortfattet pressemeddelelse skriver BRFkredit, at »Landsrettens afgørelse faldt, som vi havde forventet, ud til fordel for BRFkredit. Landsretten mener, at bidragsreguleringen har været berettiget«.

Anklager Christian Dahlager, som har kørt sagen for alle tre sagsøgere, vil imidlertid anbefale boligejerne at anke til Højesteret.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg synes ikke, at det er en så klar frifindelse, at vi skal stoppe her«, siger advokaten til Ritzau.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen