Berlingske Business
17:42

Bevæget afhøring af Roskilde Banks tidligere topchef

Roskilde Bank
En bevæget Niels Valentin Hansen var tæt på at briste i gråd, da han blev afhørt om sin egen og familiens privatøkonomi i Roskilde Bank-sagen tirsdag. Men de sagsøgtes advokater er optimistiske. (Foto: Nikolai Linares)

En bevæget Niels Valentin Hansen var tæt på at briste i gråd, da han blev afhørt om sin egen og familiens privatøkonomi i Roskilde Bank-sagen tirsdag. Men de sagsøgtes advokater er optimistiske.

De sagsøgte og deres advokater i Roskilde Bank-sagen joker ind imellem galgenhumoristisk i pauserne om hvem, der skal betale gildet, hvis de idømmes en milliard kr. i erstatning, som Finansiel Stabilitet forlanger.

Men tirsdag eftermiddag blev retssagen mod den tidligere ledelse og revision i Roskilde Bank pludselig blodig alvor.

»Hvorfor beholdt du sine aktier i banken?« spurgte Niels Valentin Hansens forsvarer, Arvid Andersen, sin klient. Og da Valentin ikke lige svarede, fortsatte advokaten: »Var det af veneration?«

Roskilde Bank til Scanpix

»Ja!« lød det grådkvalt fra den mere end to mere høje mand, hvis ansigtsudtryk og kropssprog de mange advokater, journalister og tilhørere i Østre Landsret kunne følge på to store TV-skærme.

Roskilde Bank-sagen handler om penge, jo, men den handler også om menneskeskæbner, og et øjeblik blev man næsten flov over at være tæt på Niels Valentins følelsesudbrud, og sympatien vældede op i mange – i hvert fald de tilstedeværende kvinder, som ikke kan tåle at se voksne mænd græde.

I næsten tre dage har Niels Valentin Hansen tålmodigt og tilsyneladende uanfægtet ladet sig udspørge om sin rolle i Roskilde Banks milliardkrak i i 2008, som førte til hans egen, hans families og mange, mange bankkunder og aktionærers økonomiske ruin.

Hver dag er han mødt i habit og et af sine lidt umoderne brede slips, og det tykke hvide hår i samme ulastelige frisure med den karakteristiske sideskilning.

Roskilde Bank retssag fortsætter

Først under den allersidste del af Arvid Andersens afhøring kom følelserne frem. Advokaten spurgte ind til Valentins optionsprogram, som skabte ham en formue på 30 mio. kr. i Roskilde Bank-aktier i foråret 2008 – en formue, som han ligesom alle andre aktionærer mistede, da banken krakkede i august samme år.

Niels Valentin forklarede, at han kun solgte en mindre del af aktierne kort før bankens konkurs. Resten beholdt han – af veneration for banken, hvor han var ansat i 30 år.

aaaa

Den tidligere bankdirektør forlod kort efter retslokalet på Gladsaxe politistation – tilsyneladende fattet efter en kort ordveksling med sin advokat og en af bankens tidligere bestyrelsesmedlemmer Ib Mardahl, som deltager i de fleste retsmøder.

Retsdagen endte således trist, men tager man den generelle temperatur på Roskilde-sagens forsvarsadvokater, står barometeret overvejende på smukt. Det gælder også Niels Valentins advokat, Arvid Andersen, som brugte en stor del af tiden tirsdag på Finanstilsynets besøg hos og rapportering om Roskilde Bank i årene frem til krakket i 2008.

Arvid Andersen bliver i godt humør, når han tænker på to ting. Den ene er en landsretsdom i en sag mellem den tyske HSH-Bank fra 2015 og Finansiel Stabilitet vedrørende Roskilde Banks tilstand i slutningen af 2007.

Niels valentin

Det andet, som gør ham i godt humør, er landsretsdommen i Finansiel Stabilitets erstatningssag mod den krakkede rigmandsbank Capinordic Bank i efteråret.

De to domme er interessante for de sagsøgte i Roskilde-sagen, fordi sagsøgeren Finansiel Stabilitet har udvalgt ti store tabsgivende lån, som Roskilde Bank ydede til matadorer som Carsten Leveau og Kenneth Schwartz Thomsen. De ti låneengagementer skal bruges til at bevise over for landsrettens dommere, at lånene blev ydet på et uforsvarligt og ansvarspådragende grundlag.

Og her er det så, at Finanstilsynet spiller en central rolle. Tilsynet var i årene 2005, 2006 og 2007 på besøg i Roskilde Bank og gav blandt andet karakterer til boniteten af bankens store låneengagementer. Senest gennemgik Finanstilsynet en stribe store lån, herunder de ti engagementer, som Finansiel Stabilitet nu koncentrerer sig om i den aktuelle retssag. Og ultimo 2007, altså bare trekvart år før Roskilde Banks krak, gav Finanstilsynet de ti store engagementer hæderlige karakterer for engagementernes sundhedstilstand.

26BUSValentin-134932.jpg

Det fremgår af dommen i HSH-sagen, at ingen af de ti udlån fik mindre end karakteren 2b. Og 2b, som indikerer »visse svaghedstegn«, er langt fra nogen bundskraber, der indikerer uforsvarlig långivning. Arvid Andersen kombinerer oplysningerne fra HSH-sagen med dommen i Finansiel Stabilitets erstatningssag mod den tidligere ledelse i Capinordic Bank:

»Retssagen om Capinordic Bank fortæller os, at landsretten ikke dømmer en bankledelse for udlån, som Finanstilsynet har givet karakteren 2b eller opefter. Og fra HSH-dommen ved vi, at ingen af de lån, Finansiel Stabilitet fokuserer på i sagen mod Roskilde Banks tidligere ledelse og revision, har fået dumpekarakter,« påpeger Arvid Andersen.

Valentin: Kreditvurdering var min styrke

Roskilde Bank-sagen fortsætter på mandag, hvor Finansiel Stabilitets advokater med Gorrissen-partner Christian Alsøe i spidsen skal udspørge Niels Valentin Hansen.

Roskilde Bank retssag fortsætter

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen