Berlingske Business
14:02Unilever regnskab skuffer

Bestyrelsesmedlem lagde afstand til Valentin

BM
Ib Mardahl-Hansen udtalte under dagens afhøring en vis kritik af Niels Valentin ved flere lejligheder. Foto:

Ib Mardahl, som regnes for det mest professionelle bestyrelsesmedlem i den tidligere ledelse i Roskilde Bank, var vant til mere åbne drøftelser, end det var gængs i Roskilde Bank, fortalte han i retten.

De lyse sommerjakker var kommet frem, og selv Roskilde Banks tidligere magtfulde direktør Niels Valentin havde ladet sin mørke direktørhabit blive hjemme i klædeskabet. Dress code og temperatur er forandret, men ellers går erstatningssagen mod bankens tidligere ledelse og revision, som statens oprydingsselskab Finansiel Stabilitet afkræver en milliard kroner i erstatning, sin slagne gang.

Retsformanden holdt på formerne frem til middag, hvor advokater og dommere måtte svede i deres sorte silkekapper indtil eftermiddagssessionen, hvor han forbarmede sig over dem og lod dem smide gevanterne.

Valentin

Den omfattende erstatningssag ovenpå krakket i Roskilde Bank er nået frem til bestyrelsen, efter at direktionen med tidligere bankdirektør Niels Valentin i spidsen har aflagt forklaring over flere uger. Mandag var det tidligere bestyelsesmedlem Ib Mardahl-Hansens tur. Han går for at være den blandt bestyrelsesmedlemmerne, der har har mest indsigt i den finansielle verden, og en enig kreds af forsvarsadvokater havde bedt ham om at afgive forklaring, inden formanden Peter Müller og næstformanden Niels Kryger kommer til.

»Jeg udfordrede direktionen«

Ib Mardahl-Hansen udtalte under dagens afhøring en vis kritik af Niels Valentin ved flere lejligheder.

»Der var færre åbne drøftelser, end jeg var vant til. Det hang måske sammen med, at Valentin var så erfaren og havde været i banken i mange år,« sagde Ib Mardahl, som dog selv ikke holdt sig tilbage med »dumme« spørgsmål til dette og hint.

»Jeg udfordrede direktionen, når jeg fandt det nødvendigt. Sådan er min natur,« sagde han.

Ifølge Mardahl var det i vid udstrækning Niels Valentin, der kørte bestyrelses­møderne:

»Formanden åbnede mødet, man så overtog Valentin og gennemgik dagsordenen,« forklarede han.

Bestyrelsesmøderne fandt sted en gang om måneden om formiddagen på et kontor ved siden af Valentins. Møderne varede tre-fire timer og blev efterfulgt af en frokost. En enkelt gang var mødet dog henlagt til Lissabon for – med ægtefæller – at fejre bestyrelsesformand Jens Winthers afgang efter mange års tro tjneste.

Valentin: Kreditvurdering var min styrke

Roskilde Banks markedsføring af egne aktier overfor kunderne i sensommeren 2006 kaldte han »lidt frisk«. Finansiel Stabilitet har kritiseret kampagne og udbetalte for et par år siden et trecifret millionbeløb til tidligere bankkunder, som havde mistet deres penge.

Mardahl modtog selv det såkaldte kædebrev som privatkunde:

»Jeg ville nok ikke have skrevet det på den måde,« sagde han i retten, men understregede, at han ikke anså kampagnen for foruroligende.

Valentin: Kreditvurdering var min styrke

Finanstilsynet undersøgte, om Roskilde Bank overholdt god bankskik, og nåede frem til, at det gjorde banken.

Ib Mardahl understregede overfor retten, at han intet havde at gøre med rådgivning af kunder eller uddannelse af medarbejdere:

»Det var ikke en opgave for bestyrelsen,« fastslog han.

»Det var ikke min rolle at kontrollere«

Mardahl og hans advokat Morten Samuelsson fra Mazanti Andersen Korsø Jensen brugte en del tid på at forklare, at Ib Mardahl og resten af bestyrelsen ikke »rendte rundt i banken« og snakkede med eksempelvis kredidtmedarbejdere:

»Bestyrelsen har kun direktionen som reference,« sagde han.

Mardahl fremviste på sin advokats opfordring to tykke A-4 bind med papirer for at demonstrere mængden af materiale forud for hvert bestyrelsesmøde i banken.

»Som bestyrelsesmedlem må man fokusere på det væsentlige, og man må acceptere at træffe beslutninger på et ufuldstændigt grundlag. Man kan ikke være nede i alle detaljer. Det var ikke min rolle at kontrollere bankens kreditarbejde. Som bestyrelsesmedlem må man bruge sin sunde fornuft,« forklarede Ib Mardahl, som lagde vægt på, om der var tale om en kunde, som banken kendte, om selve projektet så fornuftigt ud, og at der var redegjort tilstrækkeligt for sikkerheden.

xx

På Morten Samuelssons spørgsmål om, hvorvidt det skete, at bestyrelsen afviste en kreditindstilling, svarede Ib Mardahl:

»Hvis man afviste for mange kredit­indstillinger, så skulle man nok finde sig en ny direktør. Jeg tror heller ikke, at bestyrelsen i Danske Bank underkendte mange indstillinger fra direktionen.«

Ib Mardahl-Hansen kom først ind i Roskilde Banks bestyrelse i foråret 2006. Han medbragte en bagage af viden og erfaring fra bl.a. Tryg-Baltica og Nordea og er i dag adm. direktør i Dansk Erhvervsinvestering.

Mardahl har dog overfor retten indrømmet, at han har rådgivet til én dårlig investering – nemlig da han overtalte sin hustru til at sætte 25.000 kr. i Roskilde Bank-aktier. Et råd, han har måttet høre for længe.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen