Berlingske Business

Bedragerisager popper op til overfladen

Stein Baggers leasing-karrusel er en af de største sager om virksomhedssvindel i Danmark. IT-Factory-skandalen er dog langtfra en enlig svale i dansk erhvervsliv. Her følger nogle eksempler på bedrageriske direktører og svigagtige medarbejdere, som for nylig er blevet afsløret.

16. januar 2009 – Vestas: Et spansk datterselskab til den danske vindmølleproducent Vestas er blevet rippet for 90 mio. kr. af flere nuværende og tidligere ledende medarbejdere. De pågældende personer er mistænkt for at have udstedt falske fakturaer på ikke-eksisterende serviceydelser som så er blevet udbetalt til selskaber ejet af de mistænkte.

12. jan. 2009 – NRG Scandinavia: Kopi- og printfirmaet NRG Scandinavia i Ballerup fyrer og politianmelder salgschefen for økonomisk kriminalitet i millionklassen. I øjeblikket undersøger politiet sagen, men svindlen skulle angiveligt dreje sig om fusk med sponsorkroner og andre finansielle transaktioner. Ifølge Borsen.dk’s oplysninger drejer sagen sig om, at den mistænkte havde tegnet en sponsorkontrakt med en ishockeyklub og derefter overført pengene fra NRG’s konto.

9. jan. 2009 – Carnegie: En af investeringsbanken Carnegies mest betroede medarbejdere har begået omfattende underslæb gennem fem år. Svindelen foregik ved at manden overførte Carnegie-midler til sin egen konto i banken og derefter førte dem videre til andre konti. Den 50-årige bankmand, der bestred en stilling som ansvarlig for risikostyring i banken, havde været ansat i banken i 18 år og har angiveligt begået underslæb for et beløb på 17 millioner kr. Svindlen blev opdaget i forbindelse med den ordinære årsafslutning, og medarbejderen blev anholdt få timer efter politianmeldelsen. Sagen har et lighedsttræk med IT-Factory, idet bankmanden – ligesom Stein Bagger – hævder, at han er blevet truet til at begå underslæb.

15. jan 2009 – En medarbejder har brudt sig mod BankInvests interne regler og har omgået bestyrelsens godkendelse af en række finansielle aftaler. Adm. direktør i BankInvest, Torben A. Nielsen, vurderer at disse ulovlige aftaler kan forpligtige virksomheden til at dække omkostninger for op mod 50 mio. kr. Direktøren finder dog at motivet for svindlen står hen i det uvisse da intet tyder på at medarbejderen har gjort noget for egen vindings skyld. Det var interne undersøgelser i finansvirksomheden, som afslørede omfanget af den nu tidligere medarbejders svindel. Medarbejderne blev straks bortvist og sagen overdraget til politiet.

12. dec. 2008 – Nordea: En langfingret ansat i en Nordea-afdeling i Aulum, Midtjylland, er bortvist for at have stjålet 300.000 kr. fra bankens kunder. Svindlen foregik ved at udnytte kunder, som i god tro ville indsætte deres penge. I stedet stak medarbejderen pengene i egen lomme. Nordea oplyser, at svindlen havde stået på over nogle måneder.

4. nov. 2008 – Brørup Sparekasse: I begyndelsen af oktober bortviser Brørup Sparekasse souschefen for filialen i Vejle. Nærmere undersøgelser viste, at souschefen i fire tilfælde havde overført midler fra sparekassen til et andet pengeinstitut, hvorefter han førte pengene tilbage til sin egen konto. Den højtbetroede sparekassechef er nu politianmeldt for underslæb.

21. jan. 2009 – Danske Bank: En tidligere chef hos Danske Bank i Sverige er anklaget for at have franarret 18 velhavende kunder i omegnen af 8 mio. kr. Bankmanden, som arbejdede med kapitalforvaltning, var ludoman og spillede kundernes penge væk på Oddset og Lotto. Det var bankens interne revision som blev opmærksom på uregelmæssighederne allerede tilbage i efteråret 2006.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen