Berlingske Business

Bankpakker modarbejder frihandel

Bankpakker modarbejder frihandel - 1
»Den virkelige stress-test ligger i fremtiden, når de skrumpende økonomier fører til højere arbejdsløshed og socialt trange kår, som igen fører til politiske reaktioner, der kan få konsekvenser for handelspolitikken,« siger Pascal Lamy, WTOs topchef. Foto:

Verdens banker risikerer på grund af finanskrisen at komme til at modvirke frihandel og globalisering, advarer WTOs topchef Pascal Lamy før det globale økonomiske topmøde i Italien fra onsdag til fredag.

Finanskrisen og de nationale bankpakker får alverdens finansielle virksomheder til at trække sig tilbage til sikre hjemmemarkeder i et sådant omfang, at det truer den internationale handel og globaliseringen i det hele taget.

Sådan lyder advarslen fra Pascal Lamy, topchef i verdenshandelsorganisationen WTO.

Franskmanden, der er tidligere handelskommissær i EU-Kommissionen og medlem af det franske socialistparti, er kendt som en brav forkæmper for international handel. Og mens de fleste iagttagere i øjeblikket ser megen fornuftigt i, at bankerne justerer deres risikovillighed, advarer Lamy mod, at sådanne reaktioner har uheldige bivirkninger.

"Stress-testen ligger i fremtiden"
»Der er en fare for, at den finansielle industri bliver en af kræfterne bag en vis af-globalisering,« siger Lamy i et interview med Financial Times.

Bankpakkerne har »begrænset risikovilligheden« på andre markeder end de velkendte eller nationale hjemmemarkeder, siger Lamy, der understreger, at private, direkte investeringer i fremmede lande i 2009 – såkaldte FDIs - er faldet med mere end 50 pct.

Pascal Lamy advarer videre om, at verden formentlig næppe endnu har set hele omfanget af den økonomiske protektionisme, som den finansielle og siden økonomiske krise har fremkaldt.

»Den virkelige stress-test ligger i fremtiden, når de skrumpende økonomier fører til højere arbejdsløshed og socialt trange kår, som igen fører til politiske reaktioner, der kan få konsekvenser for handelspolitikken,« siger Lamy, der mener, at »værktøjskassen for protektionisme står på vid gab«.

Brown heller ikke optimist
Storbritanniens premierminister Gordon Brown, der ligesom Lamy deltager i det udvidede G8-topmøde i L’Aquila i Italien, er heller ikke optimist, når det gælder den fremtidige økonomiske udvikling.

Han siger, at topmødet skal bruges til et nyt wake-up call for verdensøkonomien.

»Der er tegn rundt om i verden på, at det begyndende opsving er i fare,« siger Brown, der i går mødtes med Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy for at fintune de fransk-britiske forberedelser til topmødet i Italien.

Både Brown og Sarkozy har været oppe at toppes med Tysklands kansler Angela Merkel, der mener, at regeringerne i London og Paris i øjeblikket har tralvt med at kaste »gode penge efter dårlige«. Og de to landes voldsomme statslige gældsætning i sig selv kommer til at bremse en positiv udvikling i økonomien i Europa i de kommende år.

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager i det udvidede G8-topmøde i Italien, fordi Danmarks har værtskabet for FNs klimakonference, COP15, i København til december.

På amerikansk foranledning bliver klimaforhandlingerne et selvstændigt punkt på dagsordenen ved topmødet i Italien, og det er givet, at topmødet vil vedtage en sluterklæring med enighed om markant højere investeringer i vedvarende energi, rene teknologier og atomkraft i fremtiden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen